Er du sikret for et sikkert nytårsknald?

Mange tror fejlagtigt, at deres forsikring dækker fyrværkeriskader, advarer forsikringsselskab.

Når klokken nærmer sig det nye år, champagnen poppes og cigaren tændes, kan der opstå uheld med de mange mængder fyrværkeri, der flyver omkring ørerne på os.

Hvis uheldet - eller ulykken - er ude, tror mange mennesker, at forsikringen automatisk dækker. Men der er grund til at være ekstra påpasselig, hvis man kombinerer alkohol og nytårskrudt. Forsikringen dækker nemlig ikke de nytårsskader, man pådrager sig, når man er beruset. Det oplyser forsikringsselskabet Alka.

- Hvert nytår ser vi eksempler på folk, der tror, at deres familieforsikring, ulykkesforsikring eller ansvarsforsikring dækker skader, uanset hvilke omstændigheder skaderne er opstået under. Men for at kunne få erstatning kræver det, at man har opført sig ansvarligt og ikke været påvirket af alkohol eller andre rusmidler, forklarer Lise Agerley, kommunikationschef i Alka.

Forsikringen dækker heller ikke, hvis fyrværkeriet er ulovligt, hjemmegjort, eller hvis det er blevet håndteret på en uansvarlig måde.

- Hvis man vil være sikker på at få udbetalt en erstatning, hvis uheldet er ude nytårsaften, kræver det, at man tænker sig om og f.eks. ikke går tilbage til en fuser, kaster med fyrværkeriet eller opbevarer det i sine lommer, siger Lise Agerley.

Alka råder desuden til, at man giver sine forsikringer et nytårstjek for at være sikker på, hvad de dækker, og hvad de ikke gør. En typisk familieforsikring dækker kun overfladiske skader på eksempelvis tøj og jakker. Mere alvorlige skader kræver, at man har tegnet en ulykkesforsikring.

Forsikringsselskabet giver nedenstående råd til at undgå fyrværkeriskader - og til at forsikringen dækker, hvis uheldet alligevel opstår:

  • Køb kun sikkerhedsgodkendt fyrværkeri og lav aldrig dit eget.
  • Bland ikke alkohol og fyrværkeri.
  • Placer altid fyrværkeriet i en holder, før du antænder det.
  • Beskyt øjnene med et par sikkerhedsbriller.
  • Kast aldrig med fyrværkeri.
  • Gå aldrig tilbage til en fuser.
  • Opbevar dit fyrværker sikkert i en pose – aldrig i lommen.
  • Undgå tøj der er letantændeligt, f.eks. dynejakke.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.