Er du klar til 20 cm sne?

Hele landet får sne, og det bliver »stinkende glat« på vejene.

Det kan godt være, at juleaften ligger den 24. december. Men Kong Vinter vælger at holde julefest dagen før. Lillejuleaften den 23. december bliver nemlig slem, advarer TV 2 Vejrets meteorolog, Jens Ringgaard Christiansen.

- Jeg tror, der kommer regulær snestorm. Og med al juletrafikken er det jo en frygtelig dag, det falder på. Hele landet vil opleve et kraftigt snevejr, men særligt i Nordjylland kan det stå på længe og give en 15-20 cm. sne, siger han.

Hele landet får sne

Som opvarmning vil det den 22.december hele dagen være bidende koldt. Og så begynder det store sneshow.

Allerede fra morgenstunden søndag den 23. vil det begynde det at sne i den sydvestlige del af landet. Til middag daler sneen lystigt ned i stort set hele landet, på nær i Hovedstaden, Nordsjælland, Nordjylland og Bornholm. 

Men det er ikke ensbetydende med, at de undslipper, understreger Jens Ringgard Christiansen.

- Nej, det kommer om eftermiddagen og i aftentimerne og rammer til sidst Bornholm, siger han.

Stinkende glat

Lige så hurtigt, det rammer - lige så pludseligt forsvinder det igen. I stedet begynder nedbøren at gå over i isslag - det underafkølede regn.

- Det kan faktisk godt se ret voldsomt ud i især den sydlige del af Jylland og måske også på Fyn. Det er sådan noget, man kan aflæse på skadestuerne. Det kan blive stinkende glat, siger Jens Ringgaard Christiansen. 

- Vi er altid så fokuserede på trafikken, når vejene er glatte. Men det kan også være farligt for mange ældre mennesker, der skal ud den 23., når de ikke kan se, at fortovet er isglat, advarer han.

Grå og trist juleaften

Helt anderledes pauvert ser vejret ud på selve juleaften, hvor Kong Vinter åbenbart skal pleje sine tømmermænd efter al den spillen-med-musklerne lillejuleaften.

- Det bliver tåget affære. Selv om man flere steder måske får en hvid jul, er det ikke en smuk hvid jul. Det er med våd sne, tåge og gråvejr, lyder det fra TV 2 Vejrets meteorolog, som sætter trumfen på:

- Flere steder vil det faktisk regne, når anden og flæskestegen indtages. Jo, det bliver et kedeligt vejr, siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.