»Er du interesseret i at lave nogle penge ved siden af?«

Nej tak. 30.000 kroner lyder måske ikke som et beløb, man er villig til at sætte sin karriere på spil for. Men for evigt verdensturnerende tennisspillere kan tilbuddet få den dyre rejseaktivitet til at løbe rundt, påpeger spillere, der selv sagde nej til matchfixing i sensommeren.

Danske tennisspillere blev i sommer forsøgt overtalt til matchfixing. Benjamin Hannestad er et ungt tennistalent, der via sms blev forsøgt lokket til at medvirke i matchfixing. Han skulle blot tabe et sæt. Han afslog.
Danske tennisspillere blev i sommer forsøgt overtalt til matchfixing. Benjamin Hannestad er et ungt tennistalent, der via sms blev forsøgt lokket til at medvirke i matchfixing. Han skulle blot tabe et sæt. Han afslog.

Mangler du 30.000 kroner?

Det spørgsmål blev op mod 30 tennis­spillere stillet, da de deltog i en Futures-turnering – en tennisturnering på det laveste professionelle niveau – i henholdsvis Aarhus og København i sensommeren. Personen eller personerne bag tilbuddene kontaktede spillerne enten på SMS, pr. mail eller via Facebook og skrev på engelsk, at man ikke behøvede at tabe kampen. Bare et enkelt tabt sæt ville blive belønnet med 4.000 euro, svarende­ til cirka 30.000 kroner.

»Jeg er din kontaktperson, og jeg kan møde dig personligt i København og give dig et forskud på 2.000 euro i dag, du vil få resten, når arbejdet er gjort,« lød beskeden, som ­Berlingske har oversat fra engelsk.

4.000 euro er et stort beløb i en konkurrence, hvor den kvindelige vinder endte med en præmiesum på 1.568 dollar (ca. 9.300 kroner), og den mandlige vinder fik 2.160 dollar (ca. 12.900 kroner).

Den kun 17-årige spiller Benjamin Hannestad ligger nummer 58 på verdens­ranglisten blandt juniorer. Han blev trods sin unge alder tilbudt at spille med blandt seniorerne i Futures-turneringen i sommer. Et par uger før turneringen modtog han en anmodning om at blive »venner« på Facebook med en profil, der kaldte sig »ITF«, og som smykkede sig med Det Internationale Tennisforbunds logo. Med venneanmodningen fulgte en opfordring:

»Vi har et register over kontaktinfor-mationer på alle deltagere i det tilfælde, at tredjeparter kontakter os for at blive sat i forbindelse med spillere. Det kan være sponsorer, journalister eller talentspejdere. Opgiv venligst dit telefonnummer og e-mail-adresse, så vi har det i fremtiden.«

Benjamin Hannestad accepterede venneanmodningen og opgav sine oplysninger.

»Da jeg fik venneanmodningen, troede jeg, at det var en del af en proces, når man kommer op og spiller om penge. Jeg kunne også se, at flere, jeg kender, havde accepteret den anmodning,« siger han.

Facebook-besked fra »ITF«
Facebook-besked fra »ITF«

Da Benjamin Hannestad havde spillet og vundet sin første kamp under Futures-turneringen, tikkede der en SMS ind på hans telefon.

»Tillykke med din sejr over Demian Raab i dag. Er du interesseret i at lave nogle penge ved siden af? Vi vil gerne tilbyde dig 4.000 euro i kontanter for at tabe kun et sæt. Du kan stadig vinde kampen, alt, vi ønsker, er et tabt sæt,« lød SMSen.

Konkret ville Benjamin få 2.000 euro før kampen og yderligere 2.000 euro, når »arbejdet var gjort«. Der ville være en kontakt­person i København, som ville give ham pengene.

»Det var aldrig en mulighed for mig at sige ja til pengene. Det ligger mig meget fjernt. Jeg blev mildt sagt meget overrasket. For selv om jeg havde hørt, at det kunne forekomme, så var det alligevel vildt, at jeg i den første turnering på seniorplan får det her tilbud. Velkommen i de voksnes rækker,« siger Benjamin­ Hannestad, der meldte sagen til Det Internationale Tennisforbunds efterforsknings­enhed, TIU.

SMS-besked til Benjamin Hannestad fra »Maxim«.
SMS-besked til Benjamin Hannestad fra »Maxim«.

Stor beløb frister

Men andre tennisspillere på det samme plan vil måske være fristede. For beløbet, de blev tilbudt, skal ses i lyset af, at seniorer i den laveste række kæmper for at skaffe penge nok til at rejse rundt til turneringer i hele verden­. Og har man ikke en pengestærk sponsor i ryggen, kan det måske være fristende at deltage i matchfixing, siger Jens Sejer Andersen, international chef i initiativet­ Play The Game.

»Tennis er en idræt, hvor der er mange halv- og kvartprofessionelle spillere. Der er få, der tjener rigtig mange penge, mens der er mange, der forsøger. Der kan være masser af halvgamle seniorer, som ikke rigtig kan få deres private økonomi til at løbe rundt, og som måske føler, at tennis stadig er deres bedste chance i livet. De kan måske med årene udvikle en træthed og en vis kynisme og sårbarhed over for »gode tilbud«,« siger han.

Mens matchfixing i fodbold gerne kræver, at i hvert fald målmanden, en forsvarer og en angriber er med på at spille efter et forud­bestemt mønster, er det anderledes med tennis­. Alle individuelle sportsgrene er alt andet lige mere følsomme over for match­fixing. I tennis kræver det bare nogle bolde i nettet.

Den kvindelige vinder af Futures-turneringen, Mai Grage, fik også tilbuddet om at tabe et sæt med vilje. Hun svarede ikke på venneanmodningen fra den falske profil. Hun regnede ud, at profilen var falsk, for de havde ingen fælles venner.

»Man har hørt om matchfixing på højt niveau. Men at det sker nede i laveste kategori internationalt, det blev jeg meget overrasket over,« siger hun.

Mai Grage meldte også sagen til Det Internationale Tennisforbund allerede under turneringen. Men siden har hun intet hørt fra hverken TIU eller dansk politi. Det har hendes kæreste, tennisspilleren Martin Pedersen, der også modtog tilbuddet under turneringen, heller ikke. Han er vred over henvendelsen på Facebook.

»Det er kynisk, at de går efter tennis­spillere på et relativt lavt niveau. Du kan komme langt for 30.000 kroner, når du selv skal betale for at komme af sted til turneringer. De her turneringer foregår hver uge og over hele verden. Matchfixere henvender sig jo nok ikke til spillere, der i forvejen tjener millioner af kroner. Det er skræmmende, og man kan kun gisne om, hvor mange der føler sig nødsaget til at sige ja tak til tilbuddet,« siger han.

Samtlige spillere, som Berlingske har været i kontakt med, har anmeldt hændelsen til Det Internationale Tennisforbunds efterforskningsenhed, ITU. Men ingen har været til afhøring hos ITU eller politiet.

Sporet ender i Brøndby

I dag eksisterer den falske Facebook-profil ikke længere. Men den mailadresse, der stod som afsender på Benjamin Hannestads SMS-tilbud, eksisterer i virkeligheden. Berlingske har sporet den person, der ejer mailadressen. Han hedder Ali Ghorbani, og han har haft mailadressen hos e-mailudbyderen Live, så længe han kan huske.

Ali Ghorbani åbner døren for Berlingske, der opsøger ham i hans hjem i Brøndby Øster. Den 28-årige Ghorbani har et transport- og flyttefirma, og han er dybt forundret over besøget.

»Jeg har spillet lotto én gang i mit liv. Jeg ved ikke, hvordan gambling fungerer. Jeg kender ikke reglerne i tennis. Jeg kender ikke navnene på tennisstjernerne. Udover Caroline­ Wozniacki. Hende kender alle,« siger han.

Berlingske har fået lov til at søge på de kontaktede tennisspillernes navne og andre kendetegn ved tennisturneringerne både i Ali Ghorbanis mail og på hans computer. Men intet dukker op.

Brugen af Ghorbanis mail er tilsyneladende en såkaldt »spoof«. Torben Rune, direktør i internetvirksomheden Netplan, forklarer, hvordan man en lang række steder på nettet kan sende SMS-beskeder med en afsender, man helt selv kan vælge, for eksempel en mailadresse.

»Det er ikke spor svært at lave,« siger han og uddyber:

»Men den kan ikke gå den anden vej. Den person, der modtager SMSen, kan ikke sende et svar tilbage,« forklarer han.

Så indtil videre ender sporet tilsyneladende blindt.

Men sagen bekymrer Jens Sejr fra Play The Game.

»Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange sommerturneringer af samme slags, der er rundt om i verden, og hvor mange forsøg der er på at manipulere,« siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.