Er det danskhed at gå med tørklæde?

Ifølge formanden for Rådet for Etniske Minoriteter er det på tide at diskutere, hvad danskhed er i et Danmark med et efterhånden stort mindretal af etniske minoriteter. Han mener ikke, at den nuværende opfattelse af danskhed er tilstrækkeligt inkluderende og tidssvarende.

»I virkeligheden tror jeg, at de fleste af os ofte vil have nemmere ved at forklare, hvad vi tror, danskhed ikke er, end hvad vi tror, det er,« siger Yasar Cakmak, formand for Rådet for Etniske Minoriteter.
»I virkeligheden tror jeg, at de fleste af os ofte vil have nemmere ved at forklare, hvad vi tror, danskhed ikke er, end hvad vi tror, det er,« siger Yasar Cakmak, formand for Rådet for Etniske Minoriteter.

Luk skoler med alt for mange tosprogede elever, før en langt mere radikal boligpolitik i de mest udsatte boligområder og tænk så en ekstra gang over, hvad det vil sige at være dansk, og hvad danskhed er i en moderne og globaliseret verden.

Sådan lyder nogle af meldingerne til danskerne i almindelighed og politikerne i særdeleshed fra den nye formand for Rådet for Etniske Minoriteter, Yasar Cakmak. Han er ledelseskonsulent i Rudersdal Kommune, og han har tidligere været skoleleder på Amager Fælled Skole og souschef på Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København.

Begge skoler med mange tosprogede elever. Derfor ved Yasar Cakmak, hvad han taler om, når han beskriver de store udfordringer, skoler med mange børn med indvandrerbaggrund står overfor, når det gælder integration, faglighed og danskhed.

»Virker det umuligt at ændre elevsammensætningen og løfte fagligheden, kan det være bedst at lukke en skole. Er der over en bestemt andel tosprogede elever, er løbet kørt. Al erfaring i Danmark viser, at det ofte er svært for en skole at præstere og gøre sig selv attraktiv, hvis der er for mange tosprogede elever, der ikke klarer sig særlig godt,« siger han.

Yasar Cakmak vil ikke sætte tal på, hvornår der er for mange tosprogede elever på en skole. Det kan variere, som han siger. Men »kommer andelen op over 40 procent, bør alarmklokkerne begynde at ringe,« tilføjer han.

Hvad hvis andelen er op mod 90 procent?

»Så har skolen og kommunen et alvorligt problem,« understreger han.

Yasar Cakmak tilføjer, at det dog godt kan lade sig gøre at ændre elevsammensætningen. Han henviser til sin tid på Amager Fælled Skole, hvor det med ham som leder lykkedes at nedbringe antallet af tosprogede elever fra 76 procent i 2007 til under 40 procent i dag.

Ifølge rådsformanden er skoler med mange elever med ikke-dansk baggrund »med til at opretholde billedet af tosprogede som problemer«.

»De kommer jo ud af skolen uden at have tilegnet sig de fornødne kompetencer, der gør dem i stand til at komme vellykket gennem en ungdomsuddannelse. Så er det da klart, at vi i aviser og statistikker kan læse, hvor slemt det står til med integrationen af indvandrere og deres efterkommere,« siger han.

På samme måde med de allermest udsatte boligområder, hvor der er langt mellem etniske danskere.

»Hvis man i sin hverdag kun møder andre med en anden etnisk baggrund end dansk og måske endda mest forholder sig til en anden kultur, ja, et andet land måske, så bliver den viden, man har om samfundet omkring sig, alt andet lige ikke ret stor eller særlig nuanceret,« siger Yasar Cakmak, hvis far i sin tid kom til Danmark som kurdisk flygtning.

»Boligområderne er vigtige, fordi man ved at regulere på boligpolitikken rent faktisk kan gøre noget. Man kan justere og styre beboersammensætningen på en måde, der er ansvarlig og bæredygtig. Man kan forsøge at få flere beboere med længere uddannelsesbaggrund og tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket kan få indflydelse på både elevernes og den sociale sammensætning i de lokale skoler og institutioner. Måske skal man gå mere radikalt til værks, end man gør nu. Det lyder måske lidt udansk, men hvad nu hvis man ad åre gennem boligpolitikken kunne hjælpe til med, at folk blev mere integreret? Måske skulle man turde forsøge noget mere. Måske helt lukke nogle af de mest håbløse steder.«

Yasar Cakmak efterlyser som formand for Rådet for Etniske Minoriteter, at såvel etniske danskere som danskere med indvandrerbaggrund begynder at overveje og diskutere, hvad det vil sige at være dansk. Er det at være muslim og gå med tørklæde? Er det at have forfædre, der også bebor de danske øer? Er det at holde med det danske landshold i fodbold?

»Vores traditionelle forestilling, både hos majoriteten og hos minoriteter, er, at man skal hedde noget bestemt, tilhøre en bestemt religion, se ud på en bestemt måde, have bestemte navne osv. for at være dansk,« siger han.

»Men det er på tide bevæge sig væk fra den opfattelse og spørge, om den er inkluderende nok og tidssvarende nok i forhold til virkeligheden og samfundet, sådan som det ser ud i dag.«

Han nævner i den forbindelse et lille, men meget sigende eksempel fra sin egen, eller rettere sin datters hverdag.

Sidste år i 6. klasse i en kristendomstime var hendes lærer ved at undervise i islam og henvendte sig pludselig til datteren og spurgte, »er det ikke rigtigt, Yasmin?« Men Yasmin ved ifølge Yasar Cakmak »ikke ret meget om islam«.

»Læreren spørger alene med de bedste intentioner og anerkendelse. Men min datter bliver jo gjort til repræsentant for noget, hun ikke er, ikke har nogen anelse om og ikke har behov for at identificere sig med eller være en del af,« siger han.

»Min pointe er, at vi helt uskyldigt, ubevidst og utilsigtet kan komme til at skabe eller opretholde oplevelsen af at være anderledes i en generation, der er født og vokset op her i landet, og som derfor gerne skulle få større identifikation og følelsesmæssig tilknytning til Danmark end deres forældres og bedsteforældres generation.«

Det kan ifølge Yasar Cakmak betyde, at »unge med en anden etnisk baggrund eller udseende nærmest er nødt til at insistere på, at de er danskere, og kæmpe for at blive accepteret som en del af det danske samfund«.

»Jeg møder en del unge, der bliver mødt med en holdning om, at nok tror de, at de er danskere, men i virkeligheden er de det ikke. Det kan få nogle af dem til at vælge det danske samfund fra, fordi de oplever denne holdning som en slags subtil form for eksklusion. I stedet vælger de grupper, hvor de er velkomne, og hvor de kan skabe deres egen modidentitet,« fortæller rådsformanden.

Yasar Cakmak vil ikke gå så langt som at sige, at han ved, hvad danskhed er i et Danmark få dage før 2015, hvor omkring 7,5 procent af befolkningen er indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Men det er bl.a. »noget med at føle sig hjemme i Danmark«. Når det gælder ham selv, beskriver han sig »mest af alt som en verdensborger med flerkulturel kompetence og identitet« samt »både kurdisk og dansk«.

»I virkeligheden tror jeg, at de fleste af os ofte vil have nemmere ved at forklare, hvad vi tror, danskhed ikke er, end hvad vi tror, det er,« siger han.

»Hvis vi nu tager en mand, der kom til Danmark i 1960erne, så kom han for at bidrage til produktionen, ikke integrationen. Han blev gift og fik børn. Han har måske ikke klaret sig supergodt i forhold til sprog og uddannelse. Men nogle af hans børn og børnebørn har fået en uddannelse, de klarer sig og bidrager til samfundet. Kan han påberåbe sig at være dansk? Hans efterkommere bør da i hvert fald kunne.«

Er stormoskeer en del af danskheden?

»Jeg kommer der ikke. Men hvis andre gerne vil komme der, og de ikke udøver social kontrol og religiøs intolerance og ikke generer dem, der ikke kommer der, så kan jeg ikke se problemet,« siger han.

Hvad med at gå med tørklæde eller slør i det offentlige rum?

»Hvis folk gør deres borgerpligt, respekterer samfundets regler, normer, grundloven og så videre, så kan jeg ikke se, at det kommer andre ved, hvad de spiser derhjemme, og hvordan de går klædt,« siger han.

Så er der det med svinekød i institutioner. Er det dansk, hvis børn i børnehaven ikke længere kan få en god frikadelle pga. hensyn til muslimer?

»Helt ærligt, hvor vigtigt er det for danskheden. Er det ikke på tide, at vi kommer videre end debatten om badeforhæng, tørklæder og svinekød? Det handler mere om symbol- og signalpolitik, end det handler om reel substans,« lyder det fra Yasar Cakmak.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.