Enhedslisten bakker Lykketoft op: Regeringstoppen har forkert fokus

Regeringens fokus på øget arbejdsudbud og skattelettelser møder modstand hos Folketingets formand Mogens Lykketoft (S). Han bakkes nu op af Enhedslisten.

Socialdemokraternes tidligere formand Mogens Lykketoft leverer en bredside mod regeringens økonomiske politik i et jubilæumsskrift for Det Økonomiske Råd.

Her kritiserer den tidligere finansminister det ensidige fokus på at øge arbejdsudbuddet i en tid med stigende ledighed, og at der skulle være et stærkt belæg for, at skattelettelser øger beskæftigelsen i den nuværende konjunktursituation.

Enhedslistens gruppeformand Per Clausen bakker op om kritikken.

 - Jeg synes, Socialdemokraterne skulle overveje, om det virkelig er fornuftigt at fastholde fokus på arbejdsudbud, lettelser af erhvervslivets vilkår og forringelser for de arbejdsløse i en situation, hvor enhver kan se, at hovedproblemet er for få arbejdspladser, siger Per Clausen.

Lykketoft: I det lange løb er vi alle døde

Han mener, at statsminister Helle Thorning-Schmidt, den Radikale leder Margrethe Vestager og finansminister Bjarne Corydon udgør den største barriere i forhold til at skifte fokus i den økonomiske politik tilbage til noget af det Socialdemokraterne og SF gik til valg på.

 - Vi opfatter meget klart, at der hvor vi har et kæmpe politisk problem i regeringstoppen er omkring statsministeren, økonomiministeren og finansministeren, som virker meget insisterende på at fastholde en fuldstændig forkert økonomisk politik, som fører til øget arbejdsløshed og forringelser af de arbejdsløses vilkår, siger han.



I Mogens Lykketofts indlæg skriver han blandt andet, at »problemet de nærmeste år under ingen omstændigheder er arbejdskraftmangel, men tværtimod for stor arbejdsløshed. Alt for mange - og især alt for mange unge – er ledige. Det er teoretisk rigtigt, at øget arbejdsudbud i det lange løb skaber sin egen efterspørgsel. Men risikoen er som Keynes sagde: I det lange løb er vi alle døde.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.