En nation af nysgerrige sladrehanke

Peter Lauritsen bliver Danmarks første overvågningsprofessor. Fra Aarhus Universitet skal han blandt andet forske i forældres udspionering af børn. Professoren har hverken ja- eller sølvpapirshatten på.

»Hvis vi begynder at holde øje med hinanden af ren nysgerrighed eller for at være sikre på, at naboen overholder alle love og regler, er det skidt. En nation af nysgerrige sladrehanke udstyret med avanceret overvågningsteknologi er ikke en rar vision,« siger professor Peter Lauritsen, som her er udsat for fotograf Bo Amstrups overvågning.
»Hvis vi begynder at holde øje med hinanden af ren nysgerrighed eller for at være sikre på, at naboen overholder alle love og regler, er det skidt. En nation af nysgerrige sladrehanke udstyret med avanceret overvågningsteknologi er ikke en rar vision,« siger professor Peter Lauritsen, som her er udsat for fotograf Bo Amstrups overvågning.

Facebook foreslog Peter Lauritsen at købe en hættetrøje med »professor« trykt hen over maven, da han tidligere på måneden annoncerede, at han skal være Danmarks første overvågningsprofessor.

Ifølge den nyudklækkede 46-årige professor gennemsyrer registrering vores samfund, og derfor undrer det ham, at han ikke deler titlen med andre.

»Vi er et overvågningssamfund på alle mulige måder. På den måde kan man sige, at det er underligt, at så få forsker i dette område,« siger han.

Når staten vil udvide overvågningen, trækker det overskrifter i aviserne, ligesom det afføder skarpe debatter om frihed og privatliv. Til gengæld er interessen ifølge Peter Lauritsen en del mindre for, hvad det betyder, at vi i stigende grad kan overvåge hinandens adfærd via for eksempel smartphones, pulsure eller overvågningskameraer.

»Vi lever efterhånden med den konstante fristelse, at det er muligt at indsamle enorme mængder af information om andre. Førhen var overvågningskameraer meget dyre, nu kan de købes i alle byggemarkeder. For få år siden talte vi om droner som en science-fiction-gadget, men dem kan du nu købe for få tusinde kroner,« siger professoren.

Den hastige udvikling åbner ifølge Peter Lauritsen for, at almindelige borgere i en teoretisk fremtid vil kunne holde øje med, om naboen er sin kone utro, om han betaler sin skat, eller om han kører for stærkt i sin Tesla. Det vil ifølge professoren skabe et trist og »ikke særlig tillidsfuldt samfund«:

»Hvis vi begynder at holde øje med hinanden af ren nysgerrighed eller for at være sikre på, at naboen overholder alle love og regler, er det skidt. En nation af nysgerrige sladrehanke udstyret med avanceret overvågningsteknologi er ikke en rar vision.«

Overvågning af børn

Professoren melder sig dog ikke i koret af sølvpapirshatte, som sætter lighedstegn mellem overvågning og overgreb på frihed og privatliv. Som eksempel kalder han det for positiv overvågning, når en babyalarm kan fortælle, om barnet sover eller græder.

Denne »nære« overvågning bliver omdrejningspunktet for Peter Lauritsens første forskningsprojekt som professor, når han til sommer skal sætte overvågning af blandt andet skolebørn i Danmark under videnskabelig lup. Projektet tager udgangspunkt i de »skræmmende« perspektiver i, at forældre via smartphones konstant kan holde øje med deres børn. Men Peter Lauritsen ser også store muligheder ved denne nye virkelighed.

»Med apps har vi konstant mulighed for at holde øje med, hvor vores børn befinder sig. Det kan være fornuftigt for børnehaven, som er på tur i skoven, og som gerne vil have alle børn med hjem i god behold. Omvendt kan det også være et alt for effektivt redskab for kontrollerende forældre. Det kan være rigtigt skidt, fordi vi risikerer at indskrænke børns frihed, hvis vi konstant kigger på vores telefon for at se, om lille Malte pjækker fra skole,« siger forskeren, der dog som udgangspunkt har tiltro til, at danske forældre ikke vil bruge teknologiens nye muligheder til at spionere mod deres børn.

»Men forskningsmæssigt ved vi ikke noget om det endnu. Det skal vi kigge på.«

Problematisk demokratisk diskussion

I det hele taget bliver Peter Lauritsens rolle at bidrage med viden, så vi i fremtiden kan diskutere overvågningssamfundet på et mere faktuelt grundlag. Det er vi ifølge professoren ikke gode nok til.

»Når vi taler om overvågning i Danmark, taler vi enten om frygten for terror eller om frygten for en totalitær stat, som sætter demokratiet ud af kraft. Det er fair standpunkter at tage, men overvågningens fortalere kommer aldrig til at tale ordentligt med overvågningseksperterne eller nørderne, fordi de to parter aldrig vil anerkende hinandens synspunkter. Måske når man længere, hvis man en gang imellem prøver at træde ud af sine befæstede positioner og lytte til, hvad modparten egentlig prøver at fortælle. Som almindelig borger kan det være svært at afkode, hvornår man skal være bekymret – eller ikke bekymret – for overvågningen. Den eneste vej frem er at belyse nuancerne,« siger Peter Lauritsen.

Professorens forskning skal netop belyse nuancerne ved et Danmark, der i stigende grad bliver videofilmet, registreret og logget. Peter Lauritsen er ikke at finde blandt dem, som vil dæmme op for terrorisme ved at overvåge alle danskernes internetforbrug. Omvendt kæmper han heller ikke IT-eksperternes kamp for at stoppe overvågningen som led i at værne om demokratiet, friheden og privatlivets fred.

»Som forsker har jeg en mere neutral tilgang, hvor jeg ikke på samme måde værdisætter overvågningen. En forskers opgave vil aldrig være at afgøre en debat. Det kan forskning i medicin eller naturvidenskab måske, men med noget så sociologisk og humanistisk som overvågning er det svært at sætte to streger under og sige, at sådan her forholder virkeligheden sig.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.