En gymnasieelevs dagbog fra Prag

19-årige Frederik Hansen fra handelsgymnasiet Niels Brock er af sted med vennerne til Prag for andet år i træk. Her følger dagbogen over de seneste dage, der har budt på stribevis af kolde øl og fester med andre danskere.

Danske drenge på vinterferie med fest og farver. Fra venstre mod højre er det bagerst: Christoffer Gydesen, Patrick Hagman, Alexander Weidinger og Michael Hoffmann. Forrest: Frederik Hansen. Privat-foto.
Danske drenge på vinterferie med fest og farver. Fra venstre mod højre er det bagerst: Christoffer Gydesen, Patrick Hagman, Alexander Weidinger og Michael Hoffmann. Forrest: Frederik Hansen. Privat-foto.

Fredag 8. februar:

Vi lander i Prag klokken 14 efter at have fløjet i fire timer med mellemlanding i Zürich. Vi var trætte efter turen, så vi besluttede at blive hjemme i lejligheden og hygge med nogle øl i stedet for at gå i byen.

Lørdag 9. februar:

Dagen hvor alle andre gymnasier og handelsskoler ankom til Prag med bus. Vi købte billig mad og sprut og tog i byen ved 24-tiden. Vi var også i Prag sidste år og har derfor allerede et par »stambarer«, som vi kommer på. Det er såkaldte »danskerbarer«, hvilket vil sige, at der altid er fyldt med andre danskere. Denne aften blev det James Dean, som er en kæmpe 80er-bar.

Søndag 10. februar:

Seværdighederne har vi set i Prag, så vi fortsatte, hvor vi slap dagen forinden. Desuden ramte vi også et kasino, hvor vi for resten ikke vandt noget som helst.

Mandag 11. februar:

Vi tog et par ture op og ned ad de lange gågader i centrum og slappede ellers bare af. Herefter tog vi til Det Gule Marked, der er sprængfyldt med ulovligheder.

Tirsdag 12. februar:

Vores sidste egentlige dag i byen, da vi skal flyve af sted fra Prag klokken otte torsdag morgen. Vi ramte forskellige barer og sluttede af på kasino. En i gruppen var så heldig at vinde 20.000 danske kroner, så vi rundede turen godt af, må man sige.

Onsdag 13. februar:

Sidste dag har vi brugt på at rydde op i vores lejlighed, mens vi hygger med en øl. Alle gymnasier er taget hjem i dag, og derfor er der ikke længere så mange danskere i byen. Men vi har stadigvæk to ekstra dage hernede, fordi vi selv valgte at tage flyet herned og bestille lejlighed uden om rejsebureauerne.

Det er tid til at gøre status: Alt i alt har turen været helt vild. De fleste hernede har været her før, så folk kender de gode steder og byen. Så der har måske været lidt mere alkohol i år, fordi folk ikke har brugt tid på at se forskellige seværdigheder.Angående knivstikkerierne har folk selvfølgelig været rystede, men alligevel trygge, da vi alle går i store gruppe og altid befinder os på »danskerbarerne«. Der har ikke været noget tidspunkt, hvor vi reelt set har følt os utrygge hernede.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.