Elevers digitale fodspor kan overhale nationale test

Børn i grundskolen bruger i stigende grad digitale programmer i undervisningen og efterlader sig informationer i enorme mængder, som kan analyseres - og erstatte nationale test og eksamen.

Såkaldt big data kan give et bedre indblik i elevers viden end de omdiskuterede nationale test, mener forskere. Foto: Ida Marie Odgaard/Fotocollage: Henrik Kiær
Såkaldt big data kan give et bedre indblik i elevers viden end de omdiskuterede nationale test, mener forskere. Foto: Ida Marie Odgaard/Fotocollage: Henrik Kiær

»Hvad betyder ceriserød?«

Spørgsmålet på skærmen giver fire valgmuligheder, og efter få sekunders overvejelse klikker 12-årige Sidsel Nielsen fra 6.N på Helsingør Byskole på svarmulighed B, »kirsebærrød«.

I samme øjeblik efterlader hun sig et spor af digitale informationer, som onlinetest i dansk »Knowmio« analyserer og tager med i en grafisk oversigt til læreren.

Grafen viser, hvordan Sidsel Nielsen klarer sig i dansk, og netop den slags læringsværktøjer, der indsamler store mængder digital fakta, såkaldt big data, er ved at bide sig fast i grundskolen. Programmerne har potentiale til at erstatte de omdiskuterede nationale test og eksaminer, mener forskere.

»Knowmio« er de sidste måneder blevet testet i Helsingør Kommunes folkeskoler, mens Fredensborg og Gentofte også er interesserede i at afprøve det.

Programmet analyserer ved hjælp af algoritmer elevernes data fra spillet og spytter læringskurver ud, som læreren bruger til at følge elevernes udvikling og se, hvordan eleverne bedst lærer nyt.

Det kan uddannelsesværktøjer i stigende grad gøre, for når Sidsel læser en E-bog i grundskolen eller tager en test på computeren, så efterlader hun sig også en lind strøm af data, der kan være alt fra, hvilke sider hun læste, til hvilke regnestykker hun havde rigtigt i et onlinespil, og hvornår i forløbet om vikingetiden hun ikke forstod pensum.

Bliver de informationer analyseret, kan det fortælle læreren, hvorvidt Sidsel Nielsen bedst lærer ved at se video eller læse i en bog. Samtidig kan en regelmæssig analyse af disse data give læreren et løbende billede af, hvor eleven befinder sig rent fagligt.

Data giver »mere rigtigt« billede af eleven

Den stigende brug af online-læringsværktøjer ser Helle Rootzén, docent ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og digital vismand hos Akademiet for de Tekniske Videnskaber, store muligheder i.

Hun mener, at brugen af big data kan være med til at erstatte nationale test og eksaminer:»Man kan få utroligt meget information om eleverne ud fra data, og det kan give et mere rigtigt billede af, hvor eleven ligger rent fagligt,« siger Helle Rootzén.

I 2014 udgjorde salget af onlineprogrammer 28,6 procent af det samlede salg af unervisningsmateriale til alle former for undervisning fra forlagene i Danmark, mens tallet for grundskolen er højere, vurderer forlaget Gyldendal.

Ifølge forlagene bliver de digitale læringsværktøjer kun mere populære. Det kan bl.a. skyldes, at der fra 2011 til 2015 var afsat 500 mio. kr. til at øge anvendelsen af IT i folkeskolen, hvoraf de fleste penge gik til digitale læringsmidler. Puljen er blevet udvidet frem til 2017.

Det er i øjeblikket ikke alle online-værktøjer, der analyserer de informationer, eleverne efterlader, selv om hvert værktøj indsamler dem, og det er ærgeligt, mener Helle Rootzén.

»Der ligger utroligt meget data, man stadig ikke kigger på, for alle programmer opsamler big data, men det er ikke ensbetydende med, at det bliver analyseret,« siger hun.

Helle Rootzén mener, at når man følger eleverne løbende via data i undervisningen, kan det fortælle meget mere end en prøvesituation, hvor eleven typisk er nervøs.

Den mulighed ser Steen Søndergaard, forsker i brug af digitale medier på Professionshøjskolen UCC, også. Han påpeger, at en samlet analyse af big data vil kunne træde i stedet for nationale test og eksaminer.

»Nogle af programmerne går jo ud på, at man tester børnene løbende, uden at de føler, at de bliver testet. Det ville give et mere fyldestgørende billede, når man anlyserer så meget big data,« siger Steen Søndergaard.

Skolelederforeningen ser positivt på muligheden for, at big data kan erstatte nationale test.

Ifølge næstformand Jørgen Mandrup er man allerede i gang med at se nærmere på anvendelsen i skolerne:

»Anvendelse af big data må for vores skyld gerne erstatte de nationale test, som har vist sig at have særligt svært ved at måle elevernes faglige fremskridt. Vi er sådan set allerede i fuld sving med at kigge på anvendelse af al den data, der ligger til gavn for elevens faglige udvikling,« siger Jørgen Mandrup.

Det er dog ikke alle, der kun ser positive strømninger i datamønstrene. Netop den løbende analysering af data bekymrer børneforskeren Erik Sigsgaard:

»Når vi bare konkluderer noget ud fra data, mister læreren samtalen og evalueringen med eleven,« siger han og understreger, at netop dialogen mellem lærer og elev er meget vigtig, så de f.eks. når frem til, at eleven bedst forstår noget ved læsning af en bog og ikke, når det bliver gennemgået i klassen.

»De fleste husker en lærer, der brændte for faget og for os. Der blev grundlagt et forhold, og vi lærte en voksen at kende, som vi tog med os som et forbillede i resten af livet. En, der interesserede sig for os,« siger han.

Den interesse mister vi, mener Erik Sigsgaard, hvis læreren bliver vejledt af data og ikke har dialogen med eleven omkring, hvor undervisningsskoen trykker.

Børneforskeren tilføjer, at det jo ikke er fordi, vi kun skal have det sjovt i skolen, men »kun når man har det trygt og godt i skolen og med sin lærer, får man virkelig lært noget,« som han udtrykker det.

Forsker Helle Rootzén fra DTU mener derimod, at undervisningen bliver endnu bedre og læringsporcessen mere effektiv, når den kan drage fordel af dataanalyser – bl.a. ved at fortælle, hvornår et barn læser bedst, hvilket grafer og analyser hurtigt kan fortælle:

»Der ligger en guldgrube af big data i undervisningsværktøjerne og i skolernes systemer, som vi kan bruge til at fortælle, hvordan vi kan undervise mest optimalt. Anvendelsen af data i undervisning er kun lige i sin begyndelse, det er slet ikke anvendt fuldt ud endnu,« siger Helle Rootzén.

Men der kan være flere problemer ved, at undervisningen afhænger af online læringsmaterialer, siger børneforsker Erik Sigsgaard. Han nævner, at den tid, vi bruger på at måle og kigge på resultater, er tid, der bliver taget fra noget andet.

»Hver gang vi introducerer ny teknologi, bliver der brugt mindre tid på noget andet. Hvad end det er at rette opgaver eller tale med eleverne,« siger han.

De digitale læringsmidler er kommet for at blive, påpeger Erik Sigsgaard, og derfor er det vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvordan vi bruger det.

Helle Rootzén er enig og advarer om, at man skal være varsom med, hvordan man tolker dataene, for man kan let overfortolke dem eller tolke data helt forkert.

»Det er ikke bare at trykke på en knap, og så kommer der er et resultat. Der er mange ting, man skal tage højde for, når man analyserer big data,« siger hun.

Samtidig er det vigtigt, at grafer og analyser ikke står alene, så man overser, at grunden til, at eleven ikke lærte noget, da man så video, var, fordi denne havde problemer derhjemme, og ikke fordi videoer ikke er en god læringsstil for eleven.

Derfor opfordrer Helle Rootzén til, at man inddrager både universiteterne og lærere i udviklingen af digitale læreprogrammer, så det ikke kun er IT-udviklere, men også analytikere fra universiteterne, der er uddannet i at vurdere dataene, og lærerne, som kender børnene, der drager de rigtige sammenligninger.

Charme eller viden

Den kobling mellem faggrupper mener også udviklerne bag testspillet »Knowmio« er vigtig.

»Lærerne skal altid vurdere, om der er andet end undervisning, som spiller ind i elevens resultat, men »Knowmio« giver også en mulighed for at bevise dét, lærerne allerede havde mistanke om,« siger Mortimer Liebman fra »Knowmio«.

Han nævner som eksempel en elev, der virkede dygtig, men som havde luret, hvordan man kunne slippe let om undervisningen med charmerende spørgsmål. Derimod læste eleven ikke lektier og udviklede sig ikke i forhold til, hvilket niveau der var udgangspunktet.

En anden elev viste sig at klare sig bedre i spil-testen, når det handlede om billedanalyse, og læreren kunne derfor se, at eleven bedst lærte visuelt.

»Det giver læreren mulighed for at strukturere undervisningen,« siger Mortimer Liebman.

Danmarks Lærerforening ønsker ikke at udtale sig om big data og nationale test, før foreningen ved mere om sammenhængen.

I 6.N på Helsingør Byskole er der ikke behov for yderligere analyse for at konkludere, at »Knowmio« begejstrer:

»Det er sjovt, og jeg synes, min lærer er begyndt at komme med mere konkret feedback til mig, og opgaverne, hun vælger, passer også mere til vores niveau,« siger 12-årige Sidsel Nielsen – der har helt ret i, at »ceriserød« er det samme som kirsebærrød.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.