Elever: Snobberi er skyld i unges dobbeltuddannelse

Hverken adgangsbegrænsning på gymnasiet eller større betænkningstid på erhvervsuddannelserne vil mindske antallet af unge, der dobbeltuddanner sig.

Automekanikerelever på TEC (Teknisk Erhvervsskole Center) i Hvidovre.
Automekanikerelever på TEC (Teknisk Erhvervsskole Center) i Hvidovre.

Når unge ender med at tage en erhvervsuddannelse, efter at studenterhuen sidder trygt på hovedet, koster det samfundet penge. Men hverken adgangsbegrænsning på gymnasiet eller en længere betænkningstid på erhvervsuddannelserne vil få de unge dobbeltuddannere til at vælge rigtigt fra begyndelsen. Det kan kun et farvel til uddannelsessnobberiet i Danmark få dem til.

Sådan siger formændene for gymnasiets og erhvervsuddannelsernes elevorganisationer efter, at DEA (DanmarksErhvervsforskningsAkademi) har fremlagt tal for, at det koster samfundet milliarder, når usikre unge går i den forkerte uddannelsesretning.

»Vi mener ikke, at et adgangskrav er vejen frem i forhold til at sikre, at unge får den rigtige uddannelse. Man skal i stedet sikre, at alle elever får en ordentlig vejledning i folkeskolen og i den overgang, der er mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Det vi ser i dag er, at der er et enormt stort uddannelsessnobberi fra både forældrenes og uddannelsesvejledernes side. De siger, at alle de kloge hoveder skal videre i gymnasiet, mens de mindre kloge skal videre til en teknisk uddannelse,« siger Malene Nyborg Madsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Ifølge hende skal vejlederne i folkeskolen fortæller mere om de erhvervsuddannelser, der eksisterer.

»Man skal sikre, at de unge træffer valget på et kvalificeret grundlag. Der er 150 forskellige slags erhvervsuddannelser, og de unge har ikke kendskab til dem alle.«

Erhvervsskoleelevers formand: Bedre brobygning fra Folkeskolen

Morten Ryom er formand for Erhvervsskolernes Elev-organisation. Han har selv gået i gymnasiet, men har efterfølgende uddannet sig til smed. I virkeligheden burde han være gået direkte på teknisk skole. Han fik gode karakter i skolen, så vejlederen, læreren og forældrene rådede ham til gymnasiet, fordi der ville han passe fint ind. Argumentet var: »Så har du noget at falde tilbage på«. En sætning, han i dag betragter som den største løgn, man kan fortælle til de unge.

»Hvis du finder et fag, du elsker, har du ikke brug for at vende tilbage til noget andet,« siger han og fortsætter:

»Umiddelbart er det en dårlig ide at omstrukturere erhvervsuddannelserne, så eleverne kan få lidt mere betænkningstid. Mange af os elever vil bare gerne hurtigt ud i arbejde, når vi begynder på teknisk skole. Hvis længere betænkningstid er ensbetydende med mere undervisning, hvor vi skal sidde stille, så giver det ikke mening. Vi vil ud og lave noget. Man skulle hellere fokusere på en bedre brobygning fra folkeskolen, hvor man fik styrket uddannelsesvejledningen og gjort det muligt at prøve flere forskellige slags fag i praktik.«

Han mener, at der er brug for at gøre op med fordommene.

»Forældrene skal indse, at det også er attraktivt med en erhvervsuddannelse. Den måde vi som samfund værdisætter uddannelse på, er fuldstændig skævvredet i forhold til, hvad der reelt set er brug for. Forældre påvirker os meget, så det har en stor betydning, hvad de tænker om uddannelserne. De glemmer også, at man faktisk har stor mulighed for at efteruddanne sig oven på en erhvervsuddannelse. Det er ikke slut, bare fordi man bliver tømrer.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.