Elever lærer ikke mere på heldagsskoler

Kun på fem ud af 12 heldagsskoler er eleverne dygtigere end sammenlignelige elever med en kortere skoledag.

Selv om eleverne på heldagsskolerne går i skole otte timer dagligt, klarer de sig samlet set ikke bedre end elever på sammenlignelige folkeskoler med et lavere timetal. Det viser en evaluering af de 12 heldagsskoler, som Rambøll Management og lektor Simon Calmar Andersen fra Aarhus Universitet har udført for Ministeriet for Børn og Undervisning.

»Ud fra undersøgelsen er der ikke grund til at sige, at hvis vi bare laver heldagsskoler, så virker det godt, og eleverne lærer mere. Vi kan se, at det virker nogle gange, men ikke altid,« siger Simon Calmar Andersen. Heldagsskolerne er alle beliggende i socialt udsatte områder med mange tosprogede. Men evalueringen viser ikke, om den lange skoledag er særligt god for socialt udsatte invandrerbørn.»Vi har ikke set en samlet positiv effekt af heldagsskolerne for særlige grupper af elever, når vi har undersøgt effekten for eleverne ud fra deres køn samt social og etnisk baggrund,« siger Simon Calmar Andersen.Han efterlyser mere systematisk tilrettelagte forsøg, der kan vise, hvad det er, der gør, at elever på nogle heldagsskoler bliver dygtigere, mens elever på andre heldagsskoler ikke gør.

Ikke mere af det samme

For resultaterne er meget forskellige. Fem af skolerne klarer sig bedre ved de nationale test end folkeskoler med samme elevsammensætning. Fem heldagsskoler klarer sig dårligere, og to klarer sig lige så godt som sammenligningsskolerne.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) hæfter sig især ved de gode resultater.»Det handler ikke bare om flere timer, men om anderledes timer. Når skolerne arbejder med anderledes undervisning, ser vi et fagligt løft. Det kan være udflugter, udeskoler og et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvor målet er, at eleverne bliver fagligt dygtigere,« siger Christine Antorini.Heldagsskolernes fremtidige skæbne skal nu indgå i forhandlingerne om en folkeskolereform. Ifølge ministeren kan en mulighed være, at kommunerne kan etablere heldagsskoler uden dispensation.Ifølge evalueringen er det ikke lige meget, hvad heldagsskolerne bruger den lange skoledag til. Det, der løfter eleverne fagligt, er især sociale tiltag, der ikke er snævert faglige, så som tæt forældresamarbejde, sunde måltider og fokus på konflikthåndtering.

Otte ud af ti får ikke morgenmad

På Strandgårdskolen i Ishøj myldrer små og store skolebørn ind i kantinen for at få sig en skål gratis havregrød med kanelsukker. Store drenge med overgangsstemmer og musik i ørerne sætter sig med deres fyldte tallerkener ved siden af små hestehalepiger.

Der opstår hurtigt kø foran udleveringen af den varme grød. For netop de sunde måltider er en vigtig ingrediens i skolens arbejde med at løfte fagligheden. Sundhedsplejerskerne har tidligere rapporteret, at omkring 80 procent af skolens børn kommer i skole uden morgenmad. Strandgårdskolen har været heldagsskole siden 2008, og skoleleder Birgit Andersen er ikke i tvivl om, at heldagsskolens pædagogik og den lange skoledag har gavnet eleverne. Men nogle resultater vil først vise sig på lang sigt.»Vi kan se klar fremgang, når vi sammenligner med de læsetest, vi tog, før vi blev heldagsskole. Nu ligger vi over landsgennemsnittet i 0.-4. årgang, der har gået i heldagsskole hele deres skoleforløb. Men med den målgruppe, vi har, er der ingen lette, hurtige fix. Det er det lange seje træk, der gælder,« siger Birgit Andersen.Strandgårdskolens forvandling til heldagsskole er et led i en flerårig genrejsning af skolen, der tidligere var præget af elevflugt og dårlige resultater. I 2004 var det kun en tredjedel af familierne i skoledistriktet, der søgte ind på skolen. Sidste år var det tæt på 100 procent, og skolen måtte udvide fra to til tre spor i børnehaveklassen.Den lange skoledag giver eleverne mulighed for at lære på forskellige måder. Undervisningen flyttes ofte ud af klasselokalet, så eleverne lærer natur/teknik i udeskolen, matematik i bycenteret eller historie på udflugter til København. Samtidig er sund mad, motion og faste læsestunder integreret i skoledagen.

Helhedsskoler til alle børn

Ifølge evalueringen er de virkemidler, der har en positiv effekt på elevernes læring, mulige at gennemføre på alle skoler og ikke blot heldagsskoler. For heldagsskolerne er det blot lettere, da de har bedre tid.

Christine Antorini vil netop bruge erfaringerne fra heldagsskolerne til at skabe »helhedsskoler« med en længere og anderledes skoledag for alle skolebørn. Ikke kun for de socialt udsatte. »Vi skal ikke lave alle folkeskoler om til heldagsskoler fra 8 til 16. Men det er ærgerligt, at pædagogikken på heldagsskolerne nu nærmest er blevet stemplet som noget, der kun er godt på ghettoskoler. Vi vil udvikle en skole, der gør det attraktivt for alle børn med en længere skoledag, der i højere grad kombinerer leg og læring,« siger hun.I Esbjerg har kommunen netop droppet heldagsskolen på Bakkeskolen, fordi tilbuddet ikke virkede attraktivt på de almindelige danske familier i skoledistriktet, som kommunen gerne så blandt Bakkeskolens elever. Samtidig har Esbjerg Kommune af sparehensyn helt droppet helhedsskolen med flere timer og tæt lærer-pædagogsamarbejde på kommunens øvrige skoler. Det var for dyrt i en stram økonomi.Christine Antorini er godt klar over, at hendes helhedsskole koster.»Når vi kommer med vores udspil, hvor vi giver flere timer på en anderledes måde, vil der også komme udspil til finansiering. Flere timer er en investering.« B

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.