EL: Metro-naboer skal tilbydes ekspropriation

Enhedslisten er »rystet« over at høre beretninger fra de københavnere, der bor klos op ad det omfattende og støjende metrobyggeri.

Københavns Kommune skal som ejer stille krav til Metroselskabet om at tilbyde samtlige naboer i første række til byggeriet fuld ekspropriation.

Det mener næstformanden i Københavns Teknik- og Miljøudvalg, Morten Kabell (EL), der nu vil forsøge at samle flertal for forslaget.

- Det er så voldsomt, at de skal tilbydes fuld ekspropriation. På dagens møde i Teknik- og Miljøudvalget havde vi besøg af en flere borgere, der bor lige ved metrobyggeriet. De fortalte om deres vilkår, og deres entydige ønske var - lad os komme væk, fortæller Morten Kabell til Berlingske Nyhedsbureau.

Han lover nu at kæmpe videre for de berørte københavnere.

- Vi er kommet så langt, vi kunne i Teknik- og Miljøudvalget. Enhedslisten vil nu rejse sagen i Økonomiudvalget og i selve Borgerrepræsentation, hvor vi håber, der vil komme flertal for ekspropriation. Jeg kunne fornemme, at mine kolleger ligesom jeg var rystede over at høre de berørte københavnere fortælle om deres hverdag.

I 2013 indleder Metroselskabet yderligere 11 boringer ved kommende metrostationer og tunnelskakte, og det vil forøge antallet af arbejdspladser i forhold til i dag, hvor der bores huller til stationsvægge ved i alt ti stationer.

Metroselskabet har for nylig erkendt, at det på de fremtidige arbejdspladser ikke er muligt at gøre mere for at dæmpe støjen, end selskabet allerede gør ved de nuværende boringer.

Metroselskabet har dog fået dispensation fra støjgrænserne, som blev forudsagt allerede i den miljøundersøgelse, der blev foretaget op til anlægsarbejdet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.