Ekstra Bladet skærer hver tiende medarbejder væk

På to år skal mellem 18 og 20 redaktionelle medarbejdere skæres væk på Ekstra Bladet. En journalist på avisen koster nemlig mere end en chef, lyder det fra chefredaktøren.

JP Politikens Hus på Rådhuspladsen i København. Politiken, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet.
JP Politikens Hus på Rådhuspladsen i København. Politiken, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet.

Det er en meget voldsom melding, at Ekstra Bladet vil skære hver tiende medarbejder væk over to år, mener medarbejdernes tillidsrepræsentant, Tine Johansen.

- Det er et voldsomt antal. Jeg blev ikke overrasket over, at vi skal trimme organisationen, vi kender jo alle til de oplagsfald, der rammer bladhusene, og det skal man forholde sig til. Men det kom bag på mig, at det er så stor en del af medarbejderne. Jeg har svært ved at se, hvordan det skal hænge sammen. I forvejen synes folk, at vi er virkelig hårdt spændt for, siger Tine Johansen til journalisten.dk.

Redaktør: Chefer billigere end journalister

Chefredaktør Poul Madsen giver netop det faldende oplag skylden for fyringsrunden - og så en anden »bekymrende udvikling«.

- Det er desværre blevet sådan, at en journalist her i huset koster mere end en chef. Chefen får mere i løn, men arbejder også meget mere, så hvis du regner det ud time for time, så er chefer billigere end journalister. Det er en bekymrende udvikling, synes jeg, og det er vi nødt til at tale fuldstændig åbent om, siger chefredaktøren til journalisten.dk.

Ekstra Bladet har 146 redaktionelle medarbejdere og 35 chefer. Og det er altså mindst 10 procent af medarbejderne, der skal forlade avisen inden 1. januar 2015.

Selvom chefredaktionen forsøger at undgå fyringer med frivillige fratrædelser, er tillidsrepræsentanten stadig utilfreds.

- Jeg synes godt nok, det føles, som om det bare aldrig stopper. Man når ikke engang at trække vejret ind fra sidste runde, så skal vi ud i en ny. Det er en stressfaktor for os alle, siger Tine Johansen.

Nedskæringerne kommer efter fyringer og outsourcing af flere avistillæg inden for de seneste to år.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.