Eksperter: Staten bør betale for storrygernes nikotintyggegummi

Eksperter anbefaler nu, at danske storrygere skal have økonomisk tilskud til rygestop-medicin. Sundhedsminister Sophie Løhde ser positivt på forslaget.

Den 35-årige københavner Loan Cosofret søgte assistance i selvhjælpsbogen »Endelig ikke-ryger« og kvittede rygningen helt i 2010. Det holdt i tre år, men så greb han igen ud efter cigaretterne: »Jeg ved, jeg kan stoppe, når jeg virkelig beslutter mig for det, men det bliver ikke i dag.« Foto: Niels Ahlmann Olesen
Den 35-årige københavner Loan Cosofret søgte assistance i selvhjælpsbogen »Endelig ikke-ryger« og kvittede rygningen helt i 2010. Det holdt i tre år, men så greb han igen ud efter cigaretterne: »Jeg ved, jeg kan stoppe, når jeg virkelig beslutter mig for det, men det bliver ikke i dag.« Foto: Niels Ahlmann Olesen

Drop smøgerne, og skatteyderne betaler det nikotintyggegummi, -plaster eller forskellige former for medicin, som skal hjælpe dig på vej. Dermed mærker du allerede fra dag ét, at der er en stor økonomisk gevinst ved et rygestop.

Dét tilbud skal fremover lokke tusindvis af storrygere til at deltage i rygestop-kurser, som skal få dem til at kvitte deres sundhedsskadelige vane.

I et sundhedsfagligt oplæg til en ny kræfthandlingsplan foreslår en ekspertgruppe, nedsat af Sundhedsstyrelsen, at storrygere får økonomisk tilskud til rygestopmedicin, hvis de samtidig følger et rådgivningsforløb om rygestop. Og sundhedsminister Sophie Løhde (V) er umiddelbart positiv over for forslaget.

»Når det gælder tilskud til rygestopmedicin, tyder foreløbige erfaringer på, at rygestopmedicin kan få flere storrygere til at blive røgfri. Derfor vil jeg ikke afvise, at det kan blive aktuelt at se nærmere på tilskud til rygestopmedicin kombineret med rådgivningsforløb for udsatte grupper,« siger hun.

Ifølge det faglige oplæg er det veldokumenteret, at gratis rygestopmedicin får flere til at bruge den type hjælpemidler, som kan være en afgørende støtte i bestræbelserne på at forblive røgfri. Det øger igen chancen for at lykkes med rygestoppet, så flere kan ende med at kalde sig eksrygere.

Succes med gratis rygestop-medicin

Ministeren henviser desuden til forsøgsprojekter i en stribe kommuner, hvor storrygere netop har fået tilbud om gratis rygestop-medicin, og hvor resultaterne har været bemærkelsesværdigt gode, når det kombineres med et rådgivningsforløb.

En midtvejsevaluering viser således, at 52 pct. af de cirka 1.000 deltagere i disse projekter fortsat er røgfrie efter seks måneder mod 36 pct. på landsplan. Deltagerne har fået mellem 1.500 kr. og 3.000 kr. i tilskud til rygestop-medicin, og netop dét tilskud ser ud til at have virket som en motivation til, at storrygerne – som inhalerer 15 eller flere cigaretter dagligt – selv har meldt sig til kommunens rygestophold. Det konkluderer Sundhedsstyrelsen om det kommunale projekt, der i alt kostede 27,5 mio. skattekroner.

I København mener sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF), at rygestop-remedierne kan betragtes som en slags forebyggende medicin i stil med antabus til alkoholikere, som der har været tilskud til i årtier, og at det derfor kun er ret og rimeligt, at kommunen finansierer tyggegummi, plastre og nikotininhalatorer.

Man skal være mentalt klar

44-årige Mette Sørensen fra Frederikshavn har røget, siden hun var 14 år – og hun har nu nok tænkt sig at blive ved med at inhalere sine 15-20 smøger om dagen: »Det er bare blevet en livsstil, og så er det hyggeligt at ryge sammen med andre,« siger Mette Sørensen om sit cigaretforbrug. Foto: Niels Ahlmann Olesen
44-årige Mette Sørensen fra Frederikshavn har røget, siden hun var 14 år – og hun har nu nok tænkt sig at blive ved med at inhalere sine 15-20 smøger om dagen: »Det er bare blevet en livsstil, og så er det hyggeligt at ryge sammen med andre,« siger Mette Sørensen om sit cigaretforbrug. Foto: Niels Ahlmann Olesen

I Nyhavn i København sidder den 44-årige frederikshavner Mette Sørensen og nyder en cigaret sammen med sine to veninder. Hun har røget, siden hun var 14 år, og ryger 15-20 cigaretter om dagen. Det bliver hun temmelig sikkert ved med, selv hvis det skulle blive muligt at få offentlig støtte til at holde op.

»Det er ikke pengene og prisen på tyggegummi, det kommer an på. Hvis jeg virkelig ville stoppe, var jeg stoppet. Det er en beslutning, man tager, når man er mentalt klar til det, og så gør man det,« siger Mette Sørensen.

Det er en anden ryger, 35-årige Ioan Cosofret fra København, enig i. Han begyndte at ryge i 2001 og kvittede smøgerne helt i 2010 og tre år frem, før han begyndte igen.

»Jeg var dum. Jeg ville det bare ikke nok, og viljen er det eneste, der virkeligt betyder noget,« siger han og tager et hvæs af sin Marlboro på Kongens Nytorv i København.

»Jeg tror heller ikke på, at folk i virkeligheden ville spare penge, selv om det offentlige giver tilskud til kurser og medicin. Det brugte jeg ikke selv penge på, da jeg var stoppet, men jeg fik ikke plus i regnskabet. Jeg købte bare mere mad og slik i stedet,« fortsætter han.

Sundhedsstyrelsens eksperter giver ikke et bud på, hvad rygestopstøtten vil koste. Men tal fra Apotekerforeningen viser, at danskerne i 2014 købte for 166 mio. kr. nikotinpræparater alene i detailhandlen.

I Kræftens Bekæmpelse er der klar opbakning til at give tilskud til rygestop-medicin til storrygere.

»Tilskuddene vil være en lille investering i forhold til, hvad det koster at behandle folk, når først de er blevet syge. Så samfundsmæssigt giver det klart mening,« siger projektchef Niels Them Kjær.

Han peger på, at udsigten til at spare store summer er et stærkt incitament for især mindre velstillede. Den gevinst får man imidlertid ikke den første, kritiske tid, hvis man skal bruge penge på rygestopmidler, der koster stort set det samme som cigaretterne.

»Derfor kan støtte til rygestopmedicin i den første tid være et godt incitament for særlige grupper, som har haft brugt en stor del af deres rådighedsbeløb på cigaretter,« siger Niels Them Kjær.

Aktuelle job lige nu

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.