Ekspert om Amdi Petersens udleverings-trick: Det er »helt usandsynligt«

Mogens Amdi Petersen har søgt humanitært ophold i Mexico for at undgå udlevering til Danmark. Men det skal han ikke regne med at få.

Mogens Amdi Petersen skal ikke regne med humanitært ophold i Mexico, siger ekspert.
Mogens Amdi Petersen skal ikke regne med humanitært ophold i Mexico, siger ekspert.

Mogens Amdi Petersen, der er stifter af Tvind, har formentlig opholdt sig i Mexico i en stor del af de 10 år, han efterhånden har holdt sig skjult for dansk politi.

For at undgå udlevering har han søgt humanitær opholdstilladelse i Mexico, men det skal han ikke gøre sig forhåbninger om at få, siger ekspert i international ret ved Syddansk Universitet, Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

»Det må betragtes som helt usandsynligt. Humanitær opholdtilladelse bliver givet til dem, der er i betydeligt fare for drab eller lemlæstelse, hvis de bliver sendt tilbage til det land, de kommer fra,« siger han.

Og det kan blive svært for Mogens Amdi Petersen at argumentere for den slags risici, hvis han skulle blive sendt tilbage til Danmark.

»At skulle møde i en straffesag er jo ikke udtryk for lemlæstelse, og der er ikke noget ved de danske fængselsforhold, der kan svinge sig op til at blive kaldt tortur,« siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Da Danmark og Mexico ikke har en udleveringsaftale, er det op til Mexico at vurdere, om man vil udlevere Mogens Amdi Petersen til retsforfølgelse i Danmark.

»I teorien kan  Mexico, i et anfald af vanvittig godhed, betragter ham som politisk forfulgt, men det er en politisk vurdering. Det kan være, han har midler og venner nok i Mexico til at få dem overbevist,« siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Men heller ikke dette skal Mogens Amdi Petersen sætte næsen op efter.

»Alt andet lige har staterne jo en fælles intersse i at få mulige banditter sendt af sted,« siger han.

Dansk politi bad i 2014 mexicansk politi om at lede efter Amdi Petersen og de fire øvrige tiltalte for at få dem udleveret, men det har endnu ikke ført resultater med sig.

Mogens Amdi Petersen har allerede en gang fået afslag på en anmodning om humanitær opholdstilladelse i Mexico, og den nye ansøgning er altså en del af en klageproces.

Han og fire andre Tvind-ledere er tiltalt for skattesvig for 47 millioner kr. og underslæb for 57 millioner kr. De fem Tvind-ledere blev frifundet ved byretten i 2006 og forsvandt ud af Danmark, inden anklagemyndigheden besluttede sig for at anke sagen. En tidligere Tvind-leder, Poul Jørgensen, mødte op til ankesagen, og her blev han blev idømt to et halvt års fængsel.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.