25. november 2011, 12:01

- Det kan jeg ikke huske, er sket før.

Sådan lyder reaktionen fra Rune Stubager, lektor ved Aarhus Universitets Institut for Statskundskab, da han får at vide, at en privatperson har udstedt en dusør på 50.000 kroner for oplysninger, der kan fælde Ole Sohn som erhvervs- og vækstminister.

Men inden pressen går amok over dette umiddelbart lidt skøre påfund, indskyder Rune Stubager et men:

- Det er ikke i sig selv nyskabende, at der er en dusør på højkant på en offentlig person. I en lang periode har det jo været sådan, at visse medier vil betale for oplysninger og særligt billeder af kendte mennesker, siger Rune Stubager.

Han tilføjer dog, at "det nye" er, at det er en privatperson, der tilsyneladende er så optaget af Ole Sohns afgang, at han vil bruge 50.000 kroner på projektet.

Danske tabloidmediers honorarer for tips eller billeder kommer dog ikke i nærheden af 50.000 kroner. Men B.T. betaler gerne for billeder, og Ekstra Bladet er i særlige tilfælde parat til at betale op til 1.000 kroner for gode tips. Se og Hør er nok det medie, som mest åbenlyst betaler for tips. På ugebladets hjemmeside kan man finde den navnkundige stikkerlinje og teksten:

- Hver uge belønnes læsertips kontant. Kun tips, der fører til konkrete historier, bliver belønnet.

Ønsker hævn over kommunismen

Tilbage til dusøren på Ole Sohn. På hjemmesiden jagtdanmark.dk tilbyder direktør Carl Szabad 50.000 kroner for ny, ”skriftlig dokumentation, der vil bringe Ole Sohns afgang som minister”.

Det er muligvis et gigantisk PR-stunt, og i så fald gik Berlingske i med begge ben. Men ifølge Carl Szabab - som Berlingske har talt med - udspringer initiativet af, at hans far angiveligt var flygtning fra Ungarn og »traumatiseret af hans hjemlands totale diktatur«.

- DKP understøttede dette totalitære styre, og var planen lykkedes, hvad der jo var Ole Sohns ønske, kunne jeg og mine børn have risikeret at leve i et samfund med armod, militant og politisk undertrykkelse, skriver Carl Szabad på sin hjemmeside.

Og videre:

- Ole Sohn og DKP ønskede totalitært regime med forbillede i Østtyskland og Sovjet. Man ønskede min tavshed samt at fratage mig min (ytrings) frihed.

Ole Sohn oplyser, at han hverken ønsker at forholde sig til Carl Szabads dusør eller anklager.