Ekspert: Grønland tæt på økonomisk afgrund

Grønland er tæt på økonomisk ruin, og det er svært at se noget, der kan vende udviklingen inden for de kommende år, siger professor Torben M. Andersen, formand for Økonomisk Råd i Grønland.

Mens fredagens valg er under forberedelse i Grønland, slår blandt andre en førende ekspert og direktøren for Grønlandsbanken på tromme for en række politiske reformer, som skal styre verdens største ø uden om økonomisk ruin.
Mens fredagens valg er under forberedelse i Grønland, slår blandt andre en førende ekspert og direktøren for Grønlandsbanken på tromme for en række politiske reformer, som skal styre verdens største ø uden om økonomisk ruin.

Grønland er endt som et økonomisk forarmet land. Det arktiske land med godt 56.000 indbyggere risikerer løbet af nogle år et økonomisk kollaps. For de rige forekomster af rejer og hellefisk, der er selve fundamentet for Grønlands sårbare økonomi, er langtfra nok til at redde den skrantende grønlandske økonomi.

Det mener en af Danmarks førende eksperter i grønlandsk økonomi og samfundsforhold, Torben M. Andersen, professor ved Aarhus Universitet og formand for Økonomisk Råd i Grønland. Han har studeret de offentlige finanser for Selvstyret og de fire grønlandske kommuner. Netop økonomien er et af de store temaer i den grønlandske valgkamp.

»Det er bestemt en alvorlig situation. Grønlands økonomi er jo så følsom og usikker. Grønlands økonomi står aktuelt i den værste situation i mange år,« fastslår Torben M. Andersen, der tidligere var overvismand, dvs. formand for det danske Det Økonomiske Råd.

Han forklarer, at da torsken forsvandt fra Grønland i midten 1980erne, og fiskeriet pludselig var væk, resulterede det i, at landet frem til begyndelsen af 1990erne stod i en stor gældskrise. I dag har Grønland ingen gæld af betydning, men den økonomiske situation er mindst lige så alvorlig som dengang, siger professoren.

Ét er det vigtige fiskeri. Grønlændernes tidligere så høje forventninger om at få vækst i turismen som i Island er heller ikke blevet indfriet. Island regner i år med at få én million turister. Det er rekord, mens antallet af turister i Grønland falder støt.

I dag er Grønlands økonomi stærkt afhængig af subsidier udefra. Bloktilskud og refusioner fra Danmark og tilskud fra EU er på 4,7 milliarder kr. om året. Det er godt 35 procent af bruttonationalproduktet.

I september fremlagde Torben M. Andersen på vegne af Økonomisk Råd i Grønland rapporten »Grønlands Økonomi 2014«, og den være skrækkelig læsning for de grønlændere, der stadig drømmer om, at deres land kommer til at stå økonomisk på egne ben.

Dengang lød det fra professoren, at de gunstige priser på rejer og fisk medførte, at Grønland ikke var kastet ud i en større økonomisk krise, end tilfældet var. Men det er en skrøbelig platform:

»Det vil blive meget værre, hvis priserne på rejer og hellefisk falder. Erfaringer viser store prisudsving, så det kan ikke udelukkes, at det kan ske i fremtiden,« siger Torben M. Andersen i dag.

En anden joker i spillet om den grønlandske økonomi er, at Grønland risikerer at miste op til 200 millioner kr. årligt i skatter og udbytter fra et dansk-grønlandsk entreprenør- og serviceselskab. Årsagen er, at et amerikansk selskab for næsen af MT Højgaards datterselskab, Greenland Contractors, har vundet en servicekontrakt på US Air Force base i Thule.

God økonomi er fjern for Grønland

Konklusionen er, at Grønland risikerer at gå økonomisk rabundus, medmindre der hurtigst muligt bliver gjort noget. Derfor er der mange udfordringer for morgendagens grønlandske politikere i den nye regering og parlament. Efter 35 år med hjemmestyre og nu selvstyre er det tvivlsomt, om Grønland inden for en overskuelig fremtid får en selvbærende økonomi, mener Torben M. Andersen og andre eksperter.

Grønlændernes drøm om at skabe en bonanza-økonomi baseret på brydning af mineraler i en række miner og udvinding af olie og gas, ligger ikke lige om hjørnet. Undergrunden er ellers et sandt skatkammer, spækket med alt fra sjældne jordarter, guld, zink, jern, rubiner og andre rigdomme. Men der er langt ned til dem, og i år har mineselskaberne ikke haft meget gang i aktiviteterne. Næste år ventes en lille canadisk ejet rubinmine åbnet ved Fiskenæsset syd for Nuuk. Ellers har ingen mineselskaber planer for de kommende år.

Og ifølge Torben M. Andersen kan der gå mange, mange år, før der for alvor kommer skub i minedriften og olieudvindingen, da olie- og mineralpriserne i øjeblikket er meget lave og ikke modsvarer den dyre råstofudvinding i Arktis.

Direktør i Grønlandsbanken Martin B. Kviesgaard mener, at sammenligningen med 1989-1990 er relevant, men hvor økonomien dengang krakkede, er der i dag tale om en glidende forværring.

»Så er det øjensynligt svært for politikere og vælgere at se den akutte alvor. Derfor frygter jeg, at ikke alle politikere helt forstår situationens alvor. Der er helt klart brug for, at der kommer gang i en række af reformer i Grønland på niveau med det, der er set i Danmark de seneste år,« siger Martin B. Kvies­gaard.

Dybt hul i Landskassen

Ifølge forlydender i Nuuk afleverer fungerende landsstyremedlem for finanser Vittus Qujaukitsoq og det afgående Siumut-landsstyre et ordentligt hul i Landskassen på op mod 300 millioner kroner til det kommende landsstyre.

Det bekymrer såvel Torben M. Andersen som Brian Buus Petersen, topchef i Grønlands Arbejdsgiverforening.

»Hvis det er virkeligheden, er det dybt bekymrende. For så er Grønland langt tættere på den økonomiske afgrund, end vi troede,« siger direktør Brian Buus Pedersen.

Vittus Qujaukitsoq havde ellers sat sin lid til, at afgifterne fra begyndende makrel­eventyr ud for Østgrønland kunne fylde de røde huller i Landskassen. 2014-fiskeriet blev imidlertid noget mindre end håbet.»Det indrammer alle Grønlands økonomiske problemer, fordi man lige med lodder og trisser hidtil har kunnet få finanserne til at hænge sammen. Man var heldig med, at makrellerne svømmede ind i grønlandsk farvand. Trods alt fik Landskassen et provenu på afgifterne,« siger Torben M. Andersen.

Professoren fastslår, at »Grønlands økonomiske situation er meget vanskelig og alvorlig«, fordi de offentlige finanser er afhængige ganske få indtægtskilder. 90 procent af Grønlands eksportindtægter kommer fra fisk og skaldyr. Han understreger samtidig, at der i øjeblikket ingen alternative erhvervsmuligheder er til fiskeriet.

»Det er svært at se noget, der markant kan vende tingene og kan trække den grønlandske økonomi op inden for en horisont på tre til fem år,« siger Torben M. Andersen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.