Efterskoler skruer op for 9. klasse

Onsdag er der åbent hus på efterskolerne, og på en del skoler forsøger man sig med en ny form for 9. klasse. Det skal give bedre prøveresultater – og en bedre oplevelse for efterskoleeleverne.

Dansklærer Lone Tietze introducerer Oplysningstiden og »Jeppe på Bjerget« for sin 9. klasse på Fårevejle Efterskole i håbet om, at de fortsætter deres fine fremskridt i dansk. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Dansklærer Lone Tietze introducerer Oplysningstiden og »Jeppe på Bjerget« for sin 9. klasse på Fårevejle Efterskole i håbet om, at de fortsætter deres fine fremskridt i dansk. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Villiam og Kristine ved allerede, hvilke karakterer de får i afgangsprøverne i matematik og biologi, selv om de først afslutter 9. klasse til sommer. Kristine Gregersen kan sætte 10-taller på bogen – »jeg er totalt glad« – mens Villiam Laursen kan flotte sig med præstationer til 10 og 12.

De to elever fra 9. klasse på Fårevejle Efterskole i Odsherred er en del af et forsøgsarbejde og flerårigt arbejde i Efterskoleforeningen på at forbedre skolernes tilbud til elever i 9. klasse. Skoleåret har nemlig gennem adskillige år været et smertensbarn med halvsløje resultater.

»Vi er kendt for at have en rigtig stærk 10. klasse, som fylder meget på skolerne. Men godt en tredjedel af eleverne går i 9. klasse, og det skal være lige så godt at gå på efterskole i 9. klasse som i 10. klasse. Vi skal have sat mere skub i udviklingen af det skoleår, for vi lægger for mange bindinger på os selv,« siger Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

Baggrunden for forsøget er, at efterskolernes 10. klasse præsterer bedre end 10. klasser på folkeskoler og friskoler, mens det stik modsatte billede gælder for 9. klasserne.

På efterskolen i Fårevejle har forsøget betydet et meget anderledes 9. klasses skoleskema i dette skoleår:

Fra sommerferien til juleferien havde eleverne fokus på matematik, som de havde otte timer om ugen, og på de øvrige naturfaglige fag. Før jul var eleverne til afgangsprøver i matematik og biologi, og de skal til afgangsprøve i fysik i dag onsdag. Frem til sommerferien er det kulturfag og sprogfag, der dominerer skema og afgangsprøver.

»Jeg synes, det har været fedt. Jeg kan godt lide matematik og naturfag, så jeg har haft et godt halvår. Det bliver lidt hårdere for mig, når vi nu skal i gang med de sproglige fag, for jeg har det ikke så godt med engelsk. Det bliver en udfordring,« fortæller 15-årige Villiam Laursen, der i dette semester har to hele undervisningsdage med engelsk om ugen.

Semesteropdelt 9. klasse betyder nemlig, at en del elever vil opleve at få et godt halvår med mange timer i deres yndlingsfag og et hårdt halvår med fag, de har det sværere med.

»Der er nogle, der har det svært med for eksempel matematik eller fysik, og for dem har det været hårdt at have fire timer i træk. Men der er mange elever, som har sagt til mig, at de aldrig har brudt sig om fysik før, men nu hvor der har været tid til at fordybe sig i faget, synes de faktisk, at det er sjovt,« fortæller Frank Ørndrup Elzer, forstander på Fårevejle Efterskole.

Lektier er afskaffet

Den fokuserede undervisning har bevirket, at undervisningstiden udnyttes bedre i Fårevejle. Eleverne kan bedre fordybe sig i et emne, og lærerne skal ikke bruge tid på at starte nye lektioner op i løbet af dagen. Det betyder, at næsten alle lektier nu bliver klaret i timerne, og eleverne har fået bedre tid til at dyrke deres interesser og linjefag i fritiden.

»Det er dejligt, at vi har kunnet gå mere i dybden med svære fag som fysik. Da vi startede, tænkte jeg, at det andet halvår ville blive hårdt for mig, fordi jeg ikke så godt kan lide engelsk. Men jeg har fået en mere positiv forhåbning om, at det bliver godt, fordi undervisningen fungerede så godt i første semester. Nu tror jeg på, at jeg kan blive bedre til engelsk,« forklarer Villiam Laursen.

Det er han ikke ene om. En evaluering blandt Fårevejles 9. klasses elever viser, at 26 ud af 27 elever foretrækker den semesteropdelte undervisning frem for et normalt skoleskema. Prøvekaraktererne viser også, at eleverne har klaret sig bedre end forventet.

Efterskolernes problemer med 9. klasse skyldes flere ting. I 9. klasse kan det være sværere at få tid til at dyrke elevernes interesser og linjefag i for eksempel drama, musik og fodbold, fordi der er flere fag og prøvefag end i 10. klasse. Samtidig er elevgruppen i 9. klasse fagligt og socialt svagere end 10. klasserne. I 9. klasse er efterskolen ofte et fravalg af folkeskolen, mens 10. klasse i højere grad er et tilvalg af efterskolen.

VK-regeringen forsøgte for ti år siden at målrette 10. klasse til de svageste elever, men stor modstand i efterskolekredse og i Venstres eget bagland forpurrede dengang planerne.

Den tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S) så gerne, at eleverne i højere grad tog på efterskole i 9. klasse frem for at vente til 10. klasse. Den nuværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har dog ingen planer om at ændre på elevsammensætningen.

»For nogle unge er efterskole i 10. klasse en del af det at blive modne og fagligt klar til at tage en ungdomsuddannelse. Men hvis unge har mod på efterskolelivet og gerne vil prøve noget nyt, synes jeg helt klart, at de skal springe ud i det i 9. klasse. Det kan være en god idé at køre forsøg med for eksempel semesteropdelt skoleår for at se, om de på den måde kan styrke fagligheden, men det er jo den enkelte skole, der fastlægger deres organisering,« siger Ellen Trane Nørby.

»Jeg sad nærmest og græd«

Tilbage i Fårevejle er dansklærer Lone Tietze ved at gennemgå terminsprøverne i dansk med 9. klassen. Hun er godt tilfreds. Ét 12-tal, fem 10-taller, ni 7-taller, fire 4-taller og fem med 02.

»Det er flot, som I har rykket jer. Kan I huske den første diktat? Kan I huske, hvor mange der fik 02. Jeg sad nærmest og græd,« siger Lone Tietze til eleverne.

16-årige Kristine Gregersen er en af de elever, der har rykket sig meget. Hun tror, det skyldes, at hun har et bedre forhold til lærerne på efterskolen, end hun havde i folkeskolen.

»Jeg kan godt lide mine lærere nu. Det kunne jeg ikke før. Lærerne her er glade og engangerede og vil deres arbejde. Sådan var det ikke i min folkeskole. Hvis de havde fri klokken halv tre, blev de ikke ét minut ekstra. Jeg tror, jeg klarer mig bedre, fordi jeg har et bedre forhold til mine lærere. De spiser med os, de er her om aftenen, og vi har det superhyggeligt med dem. Så vil man gerne gøre det godt,« siger Kristine Gregersen.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.