Effekten af sommertid hører fortiden til

Selv om sommertid blev indført for at spare på strømmen, har det næsten ingen betydning i dag.

Fra lørdag til søndag skiftede til normaltiden, vintertid, og væk fra sommertiden. Men egentlig er der ikke meget fidus i at sætte urene frem og tilbage, for vi sparer næsten ingenting på el-regningen, lyder det fra DONG Energy.

I dag summer opvaskemaskiner og tørretumblere, uanset om solen står højt eller lavt på himlen, og det er ikke køkkenlampen, der sluger strømmen. Ifølge DONG Energy's målinger sparer vi kun omkring én procent på at stille urene en time frem.

Derfor kan den enkelte familie næsten ikke mærke konsekvenserne af sommertiden, påpeger Morten Kidal fra DONG Energy.

- Hvis man som gennemsnitsfamilie i et parcelhus bruger 4.500 kilowatt-timer om året, vil besparelsen være én procent, hvilket er 45 kilowatt-timer. Det vil sige i størrelsesordenen knap 100 kroner, forklarer han.

Effekten fordufter

Besparelsen skal findes i overgangen til sommertid, men den bliver udlignet, når vi skifter tilbage til vintertid den sidste søndag i oktober:

- I overgangen til sommertid sparer man lidt, og så bruger vi lidt mere, når vi går over til vintertid igen, siger Morten Kidal.

Den ”kunstige” sommertid blev indført i 1980 for at udnytte de lyse sommeraftener bedre. Men i dag er den besparende effekt af sommertid meget begrænset. Vi bruger sparepærer til at oplyse vores boliger, og derfor står belysning ikke for en særlig stor del af vores elforbrug, forklarer Morten Kidal.

- Da man indførte sommertiden i forlængelse af oliekrisen i 1970’erne, var målet at reducere energiforbruget. Men dengang brugte man mere strøm til belysning, end vi gør i dag, fordi vi med sparepærer og LED-belysning har reduceret forbruget med mange, mange kilowatt-timer, siger han.

»Ingen logisk forklaring«

Kjeld Krageskov, medstifter af Landsforeningen mod Sommertid, undrer sig over, hvorfor sommertiden ikke blot afskaffes.

- Der er ikke nogen logisk forklaring, andet end at politikerne for at slippe hurtigst udenom siger, at det er besparelsesforhold, der gør det. Og der er ikke nogen besparelse mere, siger han.

Sommertid hører under Transportministeriet, og beror på et direktiv fra EU.

Kjeld Krageskov synes ikke, at EU følger med tiden:

- Det er provokerende at EU, der lavede regelsættet for at spare, ikke tager det op til genvurdering, da man finder ud af, at det ikke sparer noget, siger han.

Artiklen er skrevet i samarbejde med journaliststuderende fra Roskilde Universitet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.