Dyreetiker: Thor-sager skader dyrevelfærden

Politimanden, der reddede en schæfer fra at blive aflivet, er et eksempel på de enkeltsager, der fjerner opmærksomheden fra generelle og mere alvorlige problemer med dyrevelfærden i Danmark, siger dyreetiker.

Den syvårige schæferhund Thor fra Nordsjælland skulle aflives, efter den havde nappet en mindre hund, men har indtil videre beholdt livet, efter at være blevet bortført af en betjent.
Den syvårige schæferhund Thor fra Nordsjælland skulle aflives, efter den havde nappet en mindre hund, men har indtil videre beholdt livet, efter at være blevet bortført af en betjent.

Den store medieopmærksomhed på de hyppige enkeltsager, der drejer sig om vanrøgt af kæledyr eller den aktuelle, hvor en nordsjællandsk politimand fjernede den »dødsdømte« schæferhund Thor fra et dyreinternat i Hillerød, kan i værste fald have negative konsekvenser for den generelle dyrevelfærd i Danmark, siger bioetiker Mickey Gjerris fra Københavns Universitet.

»Den megen fokusering på enkeltsager gør ikke noget godt for den generelle dyrevelfærd. Jeg mener tværtimod, at det har den konsekvens, at mennesker, der i forvejen er lidt skeptiske over for arbejdet for bedre dyrevelfærd, bliver bekræftet i, at dyrevelfærd er en irrationel og sentimental ting at arbejde for. Og det på trods af, at dyrevelfærd i virkeligheden er en alvorlig diskussion om, hvad vi som samfund bør acceptere af dyrs lidelser for at tilgodese vore egne behov,« siger Mickey Gjerris.

Det undrer ham ikke, at Thor og politimanden netop nu får så meget opmærksomhed i form af over 13.000 tilkendegivelser om støtte på Facebook. Hunde og andre bløde kæledyr er nemlig så meget nemmere at identificere sig med end eksempelvis grise i landbruget.

»Jo blødere og jo mere et dyr ligner os selv, jo mere opmærksomhed får dyrenes velfærd. Men samtidig spiller vores økonomiske afhængighed af dyrearten også en rolle,« siger Mickey Gjerris.

Han peger eksempelvis på, at man har indført forbud mod at importere skind fra canadiske babysæler til Europa på trods af, at babysæler har et langt bedre liv end smågrise i det danske landbrug.

»Men når vi gør noget for babysælerne, så skyldes det, at det er gratis, mens det ville koste milliarder at forbedre de nuværende forhold for pattegrise. Så vi føler mest med dyrene, når det er gratis for os selv,« siger Mickey Gjerris.

Flere kategorier af dyrevelfærd

Peter Sandøe, der er professor i bioetik på Københavns Universitet, mener, at enkeltsagerne måske kan lede offentlighedens opmærksomhed hen på den generelle dyrevelfærd, men at det er et problem, at der er tale om to forskellige kategorier af sager.

De tilbagevendende mediesager om vanrøgtede kæledyr har typisk et irrationelt grundlag, siger Peter Sandøe, idet der ofte er tale om dyreejere, der ikke er i stand til at tage sig af deres dyr på grund af dårlige sociale forhold. Den generelle dyrevelfærd i landet har derimod at gøre med landbrugets rationelle bestræbelser på at producere billigt kød, mælk og æg, og det pres det medfører på dyrs levevilkår.

»I den første type af sager er det nemt at udpege skurken og eventuelt den frelsende helt, og derfor er det nemt at forstå og forholde sig til sagerne. I den anden type er vi til en vis grad alle sammen skurke, idet de fleste af os efterspørger billige fødevarer, og derfor er det svært at føre argumenter fra den første type af sager over til den generelle diskussion om dyrevelfærd,« siger Peter Sandøe.

Det betyder blandt andet, at det er vanskeligt at fremme dyrevelfærden i Danmark. Hvor organisationer, der arbejder for børns vilkår i ulande godt kan udnytte enkeltsager til at mobilisere befolkningens velvilje, er det straks sværere, når det angår dyrevelfærd, for enkeltsagerne handler typisk om noget andet end de generelle trange vilkår for landbrugsdyr.

Berlingske forsøgte i går at få Lars Bo Lomholt til at kommentere, men han har tidligere udtalt, at han fjernede Thor i et forsøg på at få politikerne til at ændre hundeloven. Thor er, ifølge Lars Bo Lomholt, »i gode hænder« på et for offentligheden ukendt sted.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.