Hvis du er fotograf, kunstner eller møbeldesiner - alle sektorer hvor "udviklingsomkostningerne" stortset er ikke eksisterende for fotografen og kunstneren, til ganske begrænsede for møbeldesigneren - så er du automatisk ophavsretsligt beskyttet, men eksempelvis en farmaceutisk virksomhed der skal bruge mindst 1 mia. kr på at udvikle et præparat må kopieres med det samme hvis det ikke er patenterbart - og i så fald skal de selv betale millioner på at få de samme rettigheder som enhver fotograf får blot ved at tage et billede.

Det er stupidt og bizart, og vores regering tilskynder endvidere brug af kopipræparater gennem tilskudsordningerne til medicin.

Hvorfor skal en møbeldesigner beskyttes på den måde (og som ps har jeg en baggrund fra møbelbranchen med designermøbler)?

Reglen om 70 års beskyttelse efter designerens død er et spørgsmål om monopol, gør kun arvingerne (der sjældent har den fjerneste andel i arbejdet) rigere og er næppe i de oprindelige designeres ånd. Det minder fælt om Disneys held til at udvide copyrightbeskyttelsesperioden i USA, hver gang, den er ved at udløbe.

Copyrightbeskyttelse er i et samfundsperspektiv altid balancen mellem, at skaberne skal have incitament til at kreere og at samfundet herefter skal have fælles adgang til den nye viden til alles bedste. Det er også årsagen til, at patenter traditionelt har haft en løbeperiode på 10-20 år. Jeg er helt enig med Helgi heri.

I forhold til "de originale" møbler kan vi ikke engang fremdrage et nationalt argument, eftersom ganske mange efterhånden har udflyttet halve og hele dele af produktionen til udlandet.

Til Lars Christensen, som nævner det åbenbart pinlige i at eje replikaer vil jeg blot sige - jeg er selv nøjagtigt lige så interesseret i æstetik og design og jeg har fx mange møbler derhjemme i bedste 1970er-lys egetræ æstetik á la Hundevad og Børge Mogensen. Nogle af dem ér Børge Mogensen, andre er af andre designere og endnu andre er møbler produceret af danske snedkerværksteder, som er i fantastisk kvalitet, men som ikke repræsenterer nogen særlig nominel værd idag. For mig er det designet og fremstillingskvaliteten, der betyder noget - ikke navnet. På mig virker det tværtimod en kende fattigfint, såfremt man synes, navnet (og det forhold, at den er "original") repræsenterer en særskilt værdi udover fremstillings- og designkvaliteten. Har man således lyst til at købe en autentisk fremstillet og kvalitetspræget lampe eller sofa designet af en arkitekt, der døde for 40-50 år siden og derfor ikke længere kan tabe på det, så "be my guest". Endelig. Det er da ikke en hensigtsmæssig allokering af ressourcer at betale penge for et forlængst afskrevet produktionsapparat og et mærke, der har haft monopol på fremstillingen af et design, som forlængst burde være i "public domain".

Det må vel være som med forfattere.

Stolen bliver alligevel fremstillet i Polen. Så kan det vel være lige meget om man køber en kopi eller en original. Dansk kvalitet min bare røv...
http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/28088/artikel.html

Ægget er ikke opfundet af Jacobsen. Han stjal ideen fra en ung norsk møbelarkitekt, der kom til ham, for at spørge om finansieringsmuligheder. Jacobsen lånte tegningerne og kopierede dem, og da han efter et par år havde fundet ud af at støbe i plastic lavede han så stolen. Den unge arkitekt kunne naturligvis ikke hamle op med den etablerede Jacobsen...men retteligt burde den hedde Kleins stol.

Ja, vi må for søren sørge for at en forlængst død designer ikke mister omsætning.

Beskyttelse som dette og copyright skulle være sat til 10 år, da den kun eksisterer for at motivere til at skabe.

Langtids "ejendom" af ideer motiverer ingen til at arbejde, og stjæler fra fællesejet.

Som når Cliff Richard og co. fik udvidet copyright i EU sidste september, da de snart ikke ville få indtægter af deres arbejde i 60'erne.

Når lovene bliver perverterede til endeløs ejendom har jeg, som mange andre, valgt at 100% ignorere alt hvad der hedder copyright.

Og jeg sover fint om natten.

Hvis man kommer på besøg som gæst et sted og møblerne i stuerne, billederne på væggene, CDerne og DVDerne i reolen, stereoanælgget, fladskærmen og programmerne på computeren samt køkkengrejet ude i køkkenet og så iøvrigt tøjet og skoene på kroppen af værten, bare alt sammen er kopier - det fortæller da langt mere om personen bag, end om noget som helst andet?

Det er da piiinlgt at komme på besøg som gæst sådan et sted.

Der er absolut INGEN ære i at være nødt til at købe kopier. Vi bliver kun imponeret over den ÆGTE vare