Du er sikkert bekymret for drikkevandet

Forurening af drikkevandet er det miljøproblem, som flest danskere bekymrer sig for, viser en undersøgelse. Forening glæder sig over danskernes miljøbevidsthed, men ikke over brugen af pesticider.

Drikkevandet bekymrer flest danskere, viser en meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for altinget.dk.

- Drikkevand har altid stået højt på danskernes dagsorden, men det overrasker mig alligevel, at så mange har fokus på drikkevandet. Det er dejligt, fordi vi bliver nødt til at være meget opmærksomme for at kunne beskytte drikkevandet, siger Carl-Emil Larsen, direktør i Danva, Dansk Vand- og Spildevandsforening.

Tal fra Miljøstyrelsen viser, at pesticidbelastningen er steget med 35 procent de sidste fem år, og ifølge Carl-Emil Larsen har danskerne god grund til at bekymre sig om, at grundvand og drikkevandsboringer hvert år bliver forurenet med pesticider.

- Der bliver brugt for mange sprøjtegifte. Ikke kun i landbruget, men også i private haver og på offentlige arealer. Der er brug for bedre beskyttelse, tilføjer han.

I undersøgelsen, hvor A&B Analyse har spurgt om, hvilket dansk miljøproblem, der bekymrer danskerne mest, peger 49 procent på forurening af drikkevandet, mens blandt andet luftforurening og skadelige kemikalier i for eksempel tøj og legetøj kommer umiddelbart efter.

Ifølge altinget.dk er svarene nogenlunde enslydende fra vælgerne i henholdsvis rød og blå blok, ligesom der heller ikke er den store forskel på holdningerne regionalt.

Bo Normander, formand for Det Økologiske Råd, mener, at meningsmålingen stemmer godt overens med de reelle miljøproblemer.

- Man kan godt sige, at drikkevandet er det største problem af de muligheder, der er med i målingen. Hvis man ser på hele vandmiljøet, så er der virkelig er stort problem, ikke mindst med udledninger fra landbruget, siger han til altinget.dk.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.