DSBs plan om enmandsbetjente tog koster dyrt

Togpersonalet på Kystbanen blev fyret for at spare penge til togkørsel. Men så viste det sig, at DSB ikke havde styr på sikkerhedskrav til at køre med enmandsbetjente tog.

Kystbanen er en af de banestrækninger, hvor beslutningen om enmandsbetjente tog nu er udskudt på ubestemt tid.
Kystbanen er en af de banestrækninger, hvor beslutningen om enmandsbetjente tog nu er udskudt på ubestemt tid.

DSBs planer om at fjerne togførerne fra en række togstrækninger er blevet stærkt forsinket og koster den statsejede togoperatør millioner af kroner i tabte indtægter og nye udgifter. Samtidig truer en sag i Arbejdsretten, der skal domsforhandles tirsdag, med at påføre DSB nye udgifter til togpersonale.

Historien om DSBs planer om enmandsbetjente tog – altså tog, hvor der kun er en lokofører til at køre toget og til at åbne og lukke dørene ved stationerne – begyndte sidste sommer i Nordjylland. Først fjernede DSB togførerne, hvorpå togpersonalet strejkede på grund af sikkerhedsproblemer. DSB genindførte så togførerne og bad samtidig en uvildig tredjepart, en såkaldt assessor, om at opstille regler for sikkerheden. DSB forventede, at arbejdet med sikkerhedsforholdene ville betyde en forsinkelse af overgang til enmandsbetjent kørsel på en måned eller to.

Planlægningen af enmandsbetjening på flere andre strækninger fortsatte dog ufortrødent. På Kystbanen blev 46 togførere afskediget, fordi transportminister Henrik Dam Kristensen (S) havde besluttet at spare 30 millioner kroner på driften. Skiftet til enmandsbetjening skulle ske ved køreplanskiftet i december. Også Lille Syd – strækningen mellem Roskilde, Køge og Næstved – skulle enmandsbetjenes.

Men hverken i Nordjylland, på Kystbanen eller på Lille Syd er enmandsbetjeningen blevet til noget. Men da togpersonalet er blevet fyret, må DSB nu hente folk fra Jylland til at køre tog på Sjælland, ligesom togpersonale fra København er trådt til på Kystbanen.

Ifølge togpersonalets næstformand i Dansk Jernbaneforbund, John Kildsgaard, skal togpersonalet fra Jylland have et ekstra tillæg på omkring 400 kroner om dagen, ligesom deres transporttid mellem eksempelvis Aarhus og København fragår fra deres arbejdstid.

Et tungt system at danse med

DSBs regnskab belastes derfor på flere måder. Først og fremmest mangler der 30 millioner kroner fra Trafikstyrelsen om året. Dernæst er der ekstra udgifter til togpersonalet, og endelig er der investeringer i kameraer og TV-monitorer på stationerne på de pågældende strækninger.

»Det er helt problematisk og bagvendt, at DSB valgte at afskedige folk, før man har grundlaget på plads for at sætte enmandsbetjeningen i værk,« siger John Kildsgaard.

DSBs sikkerhedschef, Lars Nordahl, erkender, at arbejdet med at opstille sikkerhedskrav har været tungere end forudset, og DSB kan ikke sige, hvornår det er færdigt. »Det er et tungt system at danse med, for at sige det rent ud. Men det vigtige er, at resultatet bliver sikkert, og det betyder mere for os, end hvornår vi tager det i brug.«

På nuværende tidspunkt mangler der stadig anlægsarbejde med opstilling af sikkerhedsudstyr på Kystbanen, og Lars Nordahl vil ikke sætte nogen tidsramme for, hvornår DSB bliver klar til at køre enmandsbetjent. Det er i øvrigt ikke DSB, men den uvildige assessor, der bestemmer hastigheden i arbejdet med sikkerhedssystemerne.

Var det en bagvendt rækkefølge, at fyre togpersonalet før grundlaget for enmandsbetjent kørsel var i orden?

»Nej, det synes jeg ikke. Med den viden vi havde, da vi traf beslutningen i juni sidste år, var der fuld enighed med den faglige organisation om at gøre det på den måde, som vi gjorde.«

Men det var vel DSBs ansvar, at det tekniske grundlag for at køre enmandsbetjent var i orden?

»Det er rigtigt, og selvfølgelig har vi nogle udfordringer nu. Men i juni sidste år havde vi en anden viden end i dag, og det var på det grundlag, vi tog beslutningen.«

I Dansk Jernbaneforbund undrer togpersonalets næstformand, John Kildgaard, sig over, at Trafikstyrelsen i kontrakten med DSB Øresund havde mulighed for at beskære betalingen for kørslen på Kystbanen »på et tidspunkt, hvor DSB ikke havde en chance for at gøre strækningen klar til enmandsbetjening.« »Jeg skal som ansat i det ordinære DSB nu se på, at man dagligt sender folk til DSB Øresund på Kystbanen, hvorefter de mangler på andre strækninger,« tilføjer han.

Strid om antal togpersonale

Netop manglen på togførere i andre tog er genstand for en sag i Arbejdsretten tirsdag. Spørgsmålet er, om bemandingsaftaler mellem togpersonalet og DSB om antallet af togpersonalet på blandt andet Intercity- og Lyntog skal efterleves, eller om de blot er hensigtserklæringer, som DSB skal bestræbe sig på at efterkomme. I nogle tog skal der ifølge aftalen være to eller tre togpersonale om bord, men i dag kører en del af disse tog med færre folk ombord.

»Det betyder ringere service og manglende billettering,« siger John Kildsgaard.

Sikkerhedschef Lars Nordahl vil ikke spekulere i konsekvenser af sagens udfald, men tilføjer, at DSB og de faglige organisationer løbende drøfter, hvordan man kan planlægge bemandingen under de nuværende omstændigheder.

Arbejdsrettens kendelse ventes offentliggjort om en månedstid.

På et møde med Kystbanens pendlere den 18. februar i Hørsholm lovede den nye transportminister, Magnus Heunicke (S), at se nærmere på beslutningen om enmandsbetjening på Kystbanen. Og han ser stadig på sagen, oplyser Transportministeriet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.