DSBs ledelse får svært ved at forringe arbejdsforhold

Ledelsen i DSB er under pres på mange fronter og får svært ved at komme igennem med markante forringelser af løn- og arbejdsforhold for de ansatte, vurderer arbejdsmarkedsforsker.

Historien om høje lønninger til DSBs togpersonale er en gammel traver, der trækkes frem, når DSB står over for forhandlinger om overenskomster med de togansatte. Det mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

- Det er det sædvanlige teatertorden og et forsøg på at rulle nogle af de goder tilbage, som ledelsen selv har tildelt de ansatte i mere gunstige tider, siger forskeren, der blandt andet henviser til lignende pressehistorier for tre år siden, da eksempelvis BT bragte historier under overskriften »DSB-ansatte forgyldes«.

Ifølge Henning Jørgensen er historierne udtryk for spin, der kan medvirke til at lægge pres på de ansatte om at acceptere forringelser i deres overenskomster.

Alligevel vurderer arbejdsmarkedsforskeren, at det bliver mere end svært for ledelsen at komme igennem med forringelser.

- Det er ingenlunde givet, at DSBs ledelse har styrke og kraft til at kunne rulle de goder, man selv har givet i gode tider, tilbage. Det vil sandsynligvis være marginale reguleringer, man kan komme igennem med, siger Henning Jørgensen.

Han mener ikke, situationen kan sammenlignes med SAS, hvor medarbejderne fik vredet armen rundt på ryggen og blev tvunget til at acceptere væsentlige forringelser af løn- og arbejdsvilkår.

- Det kan slet ikke sammenlignes. SAS stod i en ekstraordinær situation, hvor det handlede om liv og død for SAS, og hvor selveste finansministeren blandede sig og sendte en SMS til lønmodtagerrepræsentanter, siger Henning Jørgensen.

Han mener, at det er utænkeligt, at noget lignende kan ske i en sen nattetime i forhandlinger mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter.

- Nej, her skal resultatet jo ud til en urafstemning blandt medarbejderne, som skal stemme om det. Følger man ikke den slagne vej, risikerer man at få en konflikt, og en konflikt er det sidste, DSB har brug for lige nu, hvor man er presset på så mange fronter. Ledelsen er i et krydsfelt, hvor man har meget svært ved at manøvrere, og hvor man i yderste konsekvens risikerer at blive sat fra bestillingen af politikerne, siger Henning Jørgensen.

Det vakte forargelse hos både borgere og politikere, da flere medier mandag kunne fortælle, at DSBs salgsvogne hvert år drives med et underskud på op mod 100 millioner kroner, og at personalet, der betjener vognene, får op mod 475.000 kroner om året i løn.

Det har givet travlhed i Dansk Jernbaneforbund, der afviser, at det generelle lønniveau er så højt.

- De fleste af vores medlemmer kan slet ikke genkende de tal, der har været fremme i medierne, når de sammenholder det med deres egne lønsedler, siger forbundsformand Henrik Horup, Dansk Jernbaneforbund.

Han henviser til, at grundlønnen for en nyuddannet togfører er 24.000 kroner om måneden (288.000 kroner om måneden, red.). Efter 15 års anciennitet stiger den til 32.000 kroner (384.000 kroner om måneden, red.). Dertil kommer dog diverse tillæg for skæve vagter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.