DSB: Rejsende skal nok nå juleanden

Der er rift om togbilletterne i dagene op til jul, men DSB opfordrer folk til ikke at fortvivle.

Det hersker traditionelt juletravlhed hos DSB i dagene op til jul, men alle skulle kunne få en plads, lover togselskabet.
Det hersker traditionelt juletravlhed hos DSB i dagene op til jul, men alle skulle kunne få en plads, lover togselskabet.

For julefolket, der skal rejse for at kunne fejre jul med familie eller venner, er der heftig aktivitet for at få fingre i en pladsbillet til toget og dermed sikre julerejsen. Hos DSB meldes der om, at nogle afgange på de særligt travle dage allerede er udsolgt. Men meldingen er samtidig, at de, der endnu ikke har sikret sig en billet, ikke skal fortvivle.

- Vi følger hele tiden udviklingen i efterspørgslen i forhold til, om der skal sættes flere togvogne på. Og i nogle tilfælde laver vi ekstraordinære togafgange. Der er rigtig meget run på, men man skal ikke fortvivle. Andestegen skal man nok nå frem til, siger trafikinformationschef hos DSB, Tony Bispeskov.

De særligt travle dage er 21., 22. og 23. december, og særligt på de to sidste dage før juleaftensdag har DSB for alvor oplevet travlhed. Det er altså også på de to dage, at der allerede er nogle afgange, som er udsolgt.

DSB holder løbende øje med efterspørgslen for herudfra at sikre, at logistikken hænger sammen. Derfor kan det være en god idé for personer, der har forsøgt at få afgange på bestemte dage eller tidspunkter, at prøve at tjekke igen et par dage efter.

- Hvis man i dag har forsøgt at købe en pladsbillet og blevet skuffet, fordi der var en bestemt afgang, der var udsolgt, så prøv igen om et par dage, siger Tony Bispeskov, der råder rejsende til at følge med på DSBs hjemmeside dsb.dk, hvor der opdateres om nyheder døgnet rundt.

Det er primært i dagene op til jul, at der er rift om billetterne. For hjemturene efter juleaften er der ikke samme efterspørgsel, da afrejsen fordeler sig over flere fridage.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.