DSB-direktør suspenderet efter ledelsesmøde

DSBs underdirektør Peder Nedergaard-Nielsen vil være suspenderet, så længe advokater kulegraver den skandaleombruste PR-sag.

DSBs ledelse har på et møde besluttet, at underdirektør Peder Nedergaard-Nielsen bliver suspenderet, så længe en advokatundersøgelsen af ufine metoder finder sted.
DSBs ledelse har på et møde besluttet, at underdirektør Peder Nedergaard-Nielsen bliver suspenderet, så længe en advokatundersøgelsen af ufine metoder finder sted.

DSBs underdirektør, Peder Nedergaard-Nielsen, er blevet suspenderet, mens en ekstern undersøgelse af statsbanernes samarbejde med PR-bureauet Waterfront pågår, oplyser DSB i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen skal klarlægge, om Waterfront på vegne af DSB har holdt journalist Lars Abild beskæftiget for dermed at forhindre ham i at grave kritiske historier frem om selskabet.

Beslutningen om at suspendere Peder Nedergaard-Nielsen er blevet truffet efter et møde mellem DSBs formand, Peter Schütze, administrerende direktør, Jesper Lok, og advokatfirmaet Bruun & Hjejle, vedrørende en ekstern undersøgelse af samarbejdet mellem DSB og Waterfront. Peder Nedergaard-Nielsen vil være suspenderet så længe, undersøgelsen pågår.

Forud for dagens møde havde advokatfirmaet modtaget det indledende materiale i sagen til vurdering. På baggrund af dagens møde har DSB besluttet, at underdirektør Peder Nedergaard-Nielsen bliver suspenderet, så længe undersøgelsen finder sted.

Advokatfirmaet Bruun & Hjejle skal forestå den uvildige undersøgelse, og DSB oplyser, at advokaterne nu har modtaget det indledende materiale i sagen. Tidsplanen for undersøgelsen ventes at være på plads i løbet af de kommende dage, forklarer Jesper Lok i pressemeddelelsen:

- Vi er ved at færdiggøre kommissorium samt plan for proces og forløb af advokatundersøgelsen, der skal give os fuld klarhed over denne sag. Vi har som alle andre en interesse i en så hurtig og grundig undersøgelse som muligt og også i en så åben afrapportering som muligt.

DSB har ikke yderligere kommentarer til sagen, og det er derfor ikke muligt at få afklaret, om der internt i organisationen er en konkret mistanke rettet mod Peder Nedergaard-Nielsen.

Erhvervsjurist og Ph.D. Sten Bønsing fra Aalborg Universitet har over for DR vurderet, at der vil være tale om ulovlig praksis, hvis Waterfront har ansat Lars Abild for at forhindre ham i at skrive kritisk om DSB. Efter afsløringerne om samarbejdet mellem de to parter, har Lars Abild derfor udtalt, at han vil politianmelde Waterfront for at have videregivet fortrolige oplysninger om hans helbred.

Det står endnu ikke klart, hvornår den eksterne undersøgelse af forløbet foreligger, men flere af Folketingets partier har kritiseret, at DSB selv har iværksat undersøgelsen, og transportminister Henrik Dam Kristensen (S) er nu kaldt i samråd om sagen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.