DSB betaler togførere for at møde

Fyringen af 50 togførere på Kystbanen har udløst utraditionel bonusordning til togførere, der ikke bliver syge og som vil blive på jobbet indtil jul.

Fra nytår skal Kystbanen køre uden togførere, men indtil da tilbyder DSB de fyrede 5.000 kr. mere om måneden for at blive i jobbet i opsigelsesperioden
Fra nytår skal Kystbanen køre uden togførere, men indtil da tilbyder DSB de fyrede 5.000 kr. mere om måneden for at blive i jobbet i opsigelsesperioden

Fyringen af op mod 50 togførere (togførere arbejder inde i toget, hvor de fx tager sig af billetkontrol og salg af billetter, red.) på Kystbanen og en stribe af sygemeldinger og aflyste tog har fået DSB Øresund til at tilbyde de fyrede en bonus på 5.000 kroner om måneden mod at blive på jobbet indtil nytår, hvor deres job er nedlagt.

Ifølge DSBs personaledirektør, Inger Ørum Kirk, reagerer mennesker, der er blevet afskediget, ofte med stress og chok. »Så er det vores opgave at finde måder til at motivere og fastholde dem,« siger hun.

Udover bonusordningen hjælper DSB med jobsøgning, hvor togførere ifølge Inger Ørum Kirk kan søge bredt i andre serviceerhverv.

Bonusordningen er aftalt med togførernes tillidsrepræsentanter og er frivillig. For at få de 5.000 kroner per kalendermåned frem til nytår skal togføreren blive i jobbet, ligesom de ikke skal blive syge. Sygefravær vil reducere beløbet, der først udbetales, når togførerne fratræder.

»Vi har brugt lignende ordninger tidligere, blandt andet da vi nedlagde kundecentre,« oplyser Inger Ørum Kirk.

Det er et sparekrav fra Transportministeriet, der har udløst fyringerne. Efter at DSBFirst havnede i store økonomiske problemer og måtte opgive kørslen på Kystbanen, udføres kørslen nu som entreprise for Transportministeriet, der bestemmer, hvordan kørslen skal foregå. Da passagertallet ikke har udviklet sig, som Trafikstyrelsen havde forventet, skal der spares 30 millioner kroner på driften, og derfor skal Øresundstogene fra 15. december køre uden togfører på strækningen fra København og nordpå.

Formanden for Kystbanens pendlerklub, Michael Randropp, mener, at det er fornuftigt at forsøge at holde på togførerne.

»Men det er ikke fornuftigt at fyre dem. Det vil give mange forsinkelser i fremtiden,« mener han.

Pendlerformanden tilføjer, at passagererne hverken kan stole på, at der er en plads til dem, eller på at komme frem til slutdestinationen, fordi toget bliver »vendt« undervejs.

»Rejsetiden er også uvis,« tilføjer han.

Ifølge oplysninger fra Banedanmark til Helsingør Dagblad blev et rekordstort antal tog aflyst på dele af strækningen mod Helsingør i foråret. Når et tog er meget forsinket, bliver det »vendt« inden Helsingør, hvorpå passagererne må tage et senere tog for at komme frem.

DSB har i sommer aflyst et stort antal tog rundt om i landet. I de fleste tilfælde skyldes aflysningerne, at der foregår arbejde på jernbanen. Men på Sydbanen fra København mod Rødby er en stribe myldretidstog aflyst blot med den begrundelse, at de »holder sommerferie.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.