Dronningen fumlede under nytårstalen - men det er faktisk godt

Dronning Margrethes nytårstale var lidt præget af rod i manuskriptet og udtalevanskeligheder

Først kæmpede hun med udtalen af ordet ‘hektisk’. Siden var det som om, der gik kludder i manuskriptet, da Dronning Margrethe længe ledte efter det rette stykke papir til at fortsætte sin nytårstale torsdag aften.

Men at hun måtte fumle lidt rundt og lede efter sine papirer er ikke noget, der svækker Dronningen, mener retoriker Jesper Troels Jensen, der er direktør i selskabet Rhetor. Det er hendes troværdighed og karisma for stor til.

»Man skulle tro, at det blev pinligt, og folk tænkte: ”Hun duer ikke som dronning”. Men der sker det, at alle folk tænker: ”Vi håber, det går godt”, og så bliver vi glade, når hun finder papirerne,« siger han til TV 2 og fortsætter:

»Vi støtter taleren i den situation. Det svækker ikke Dronningen. Det styrker hende. Hun er et almindeligt menneske, og vi håber, at det går hende godt.«

Gik hende selv på

Selvom det ifølge retorikeren ikke er noget, der svækker Dronningen, er fumlen med papirerne alligevel noget, der kan have gået Dronningen selv på. Det fortæller den mangeårige royale betragter og ugebladsdirektør for Aller Media, Anette Kokholm.

»Det med at rode rundt i kortene og sige ting i en forkert rækkefølge - sådan så det ud - det var tydeligt, at det gik hende på,« siger hun til DR.

Forklaringen på den lidt mere rodede nytårstale end normalt kan skyldes, at talen var historisk. I sit næstsidste afsnit i talen fortalte Dronning Margrethe, at prins Henrik har besluttet sig for at 'drosle ned'.

»Min mand har besluttet, at tiden nu er inde for ham til at ”drosle ned” - til, hvis jeg må sige det på almindeligt dansk, at gå på pension. Fremover vil Prinsgemalen derfor kun i meget begrænset omfang tage del i de officielle arrangementer, som igennem så mange år har været en naturlig del af hans liv. Det er hans beslutning, jeg forstår den og jeg respekterer den,« sagde Dronning Margrethe i sin nytårstale.

Skal beskæftige sig med kunst og litteratur

Prins Henriks beslutning om at 'gå på pension' træder allerede i kraft fra i dag fredag den 1. januar, oplyste Kongehuset i en pressemeddelelse efter Dronningens nytårstale.

Det betyder, at Prinsgemalen fremover ikke deltager i en række officielle arrangementer og begivenheder, blandt andet nytårskure, Folketingets åbning, ambassadørmodtagelser og statsbesøg i udlandet.

Derimod vil Prinsgemalen fortsat deltage i andre arrangementer af officiel karakter, herunder nytårstaflet og forskellige begivenheder, der finder sted, hvor Regentparret har residens.

»Prinsgemalen glæder sig til at få mere tid til at beskæftige sig med kunst, litteratur og musik – områder, der alle står Prinsgemalens hjerte nær,« slutter pressemeddelelsen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.