Dronningen fik grønlandsk guldgave

Grønland har foræret Dronningen et diadem i anledning af hendes 40 års regentjubilæum. Selv guldet er grønlandsk.

Grønlands landsstyre har begavet monarken med et diadem i anledning af hendes 40 års jubilæum som regent. Smykket er udarbejdet af guldsmed Nicolai Appel.
Grønlands landsstyre har begavet monarken med et diadem i anledning af hendes 40 års jubilæum som regent. Smykket er udarbejdet af guldsmed Nicolai Appel.

Dronningen blev et smykke rigere i dag: Grønlands landsstyre har begavet monarken med et diadem i anledning af hendes 40 års jubilæum som regent. Gaven blev overrakt ved en højtidelighed på Amalienborg kl. 12 af formanden for det grønlandske landsting, Josef Motzfeldt.

Det var egentlig landsstyreformand Kuupik Kleist, der skulle have stået for overrækkelsen. Men han er optaget af en EU-kommissærs besøg.

- Kuupik Kleist beklager, han ikke kan være til stede. Han har været med fra starten og fulgt med i processen, skriver selvstyret.

Omsmeltede mønter og rubiner

Dronningens nye diadem vejer omkring et kvart kilo og består af omsmeltede guldmønter samt diamanter og rubiner, alt af grønlandsk herkomst. Nicolai Appel er guldsmed og manden bag det 300.000 kr. dyre værk. Han kan godt lide, materialerne har en baggrund.

- Almindeligt guld kan virke lidt som spånplade. Man ved ikke, hvad pladen er sat sammen af. Guldet til det her diadem har sin helt egen historie, siger Nicolai Appel til b.dk.

- Det stammer fra minen i Kirkespirdalen i Sydgrønland. Man prægede mønter af det i forbindelse med Det Internationale Polarår, der gik fra 1. marts 2007 til 1. marts 2009. Motivet var en lille isbjørn, siger Appel.


Kan deles i fem brocher

- Nogle af mønterne har siden ligget i Nationalbankens boks. Jeg havde så en fin dialog med Nationalbanken. De syntes, det var en god idé at bruge nogle af dem til Dronningens smykke. Når man nu har guld fra grønlandske miner, hvorfor så ikke bruge det?, siger Nicolai Appel.

Smykket kan i øvrigt deles i fem brocher. Motiverne er aftryk af grønlandske blomster og andre planter. Det hele kommer i et skrin, designet af Ina Rosing i samarbejde med møbelsnedkeren Rasmus Fenhann. Gaven er sponsoreret af Grønlands regering og hjemmestyre samt fem selskaber med forbindelse til grønlandsk erhvervsliv.

Dronningens pynt på toppen

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.