Drenge går da ikke i kjole

Angst for at skabe et kønsforvirret barn får forældre til at sætte begrænsninger for deres børns leg. Men forældrene dræber den mangfoldighed, hele samfundet higer efter, siger eksperter.

Treårige Herbert er tosset med kjoler, som han ofte også har på i børnehaven. Hans forældre er sikre på, at sønnens kjoleglæde er midlertidig og ren leg, men hvis hvis han stadig vil gå i kjole, når han skal i skole, vil de tage det mere alvorligt, lyder det fra Herberts mor, Anne Christine Bech. » For det kan blive rigtig svært for ham,« siger hun.
Treårige Herbert er tosset med kjoler, som han ofte også har på i børnehaven. Hans forældre er sikre på, at sønnens kjoleglæde er midlertidig og ren leg, men hvis hvis han stadig vil gå i kjole, når han skal i skole, vil de tage det mere alvorligt, lyder det fra Herberts mor, Anne Christine Bech. » For det kan blive rigtig svært for ham,« siger hun.

Herbert Emil Winther er tre et halvt år gammel. En køn dreng med sommerblå øjne og korngult hår. Han går i børnehave og kører på sin scooter ude i forældrenes have. Og så kan Herbert godt lide at have kjole på.

»Det startede med, at vi fandt et Pippi-kostume til fastelavn, som han blev ret glad for at løbe rundt i. Det har han også haft på ovre i børnehaven. Så en dag kom han og sagde, at han gerne ville have en kjole,« siger Herberts mor Anne Christine Bech. Herbert opdagede for alvor glæden ved at gå i kjole, da han legede prinsesse med en af sin mors veninders datter og i den forbindelse kom i en flot flamenco-kjole. Efterfølgende har han ofte haft kjole på både derhjemme og i børnehaven, og det bekymrer ikke hans forældre.

»Vi har ikke diskuteret, om han skulle blive kønsforvirret. Den første dag, han havde kjole på i børnehaven, havde jeg en pose med drengetøj med. Fordi jeg var bange for, hvordan de andre ville reagere,« siger Anne Christine Bech.

Skrøbelig maskulinitet

Selv om Herberts forældre ikke har været bekymrede for, om han bliver kønsforvirret over at få lov til have en kjole på, tror mange danske forældre, at deres egne handlinger kan påvirke deres børns seksuelle orientering. I hvert fald viser en undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført for Berlingske blandt godt 300 forældre, at hver tredje forælder er af den overbevisning.

Ud fra den tro styrer mange forældre børnenes leg i barnets eget køns retning. Særligt drengenes maskulinitet, værner forældrene om, fortæller flere forskere på området.

»I reglen er voksnes bekymring mest knyttet til maskuliniteten. De opfatter maskuliniteten som særlig skrøbelig, og som noget man virkelig skal passe på, og som kan blive udsat for en eller anden form for opløsning. Derfor vogter de voksne på, at den maskulinitet, deres små drenge udvikler, falder inden for de forestillinger, man i samfundet har om, hvad drenge skal gøre. Det gør de både, fordi de selv har en forestilling om, hvad der er det rigtige, men også fordi de er bange for, at deres dreng bliver udsat. At han bliver mobbet og ikke bliver inddraget i legen,« siger Dorte Marie Søndergaard, professor på DPU og leder af forskningsprogrammet Diversitet og Læring.


Deltag i debatten: Må drenge gå i kjoler og piger klatre i træer

Samme frygt for maskulinitetens skrøbelighed oplever Jan Kampmann, der er professor i barndom, ungdom og familieliv ved Roskilde Universitet:

»Blandt forældre er der en større ængstelse for drenges orientering mod det, vi i traditionel forstand vil kalde pigekodet leg. Det vil sige komfurer og ønsker om at gå med kjole. Men hvis pigen bliver en drengepige, ses det som et positivt supplement. Hun kan både lide at lege med dukker og kravle i træer. Hun er en frisk pige,« siger professoren, der forklarer det med, at drengekønnet har højere status i samfundet end pigekønnet.

Hetero er normen

Videnskabeligt findes der ingen nagelfaste svar på, om homoseksualitet er medfødt, noget den enkelte vælger, eller om omgivelserne præger én til at blive det. Netop den uvished er ifølge Jan Kampmann årsagen til, at forældrene gør deres for at påvirke sine børn i den »rigtige« retning og derfor hellere vil have drengene til at kaste sig over børnehavens vognpark end dukkekrogen.

»Fordi man som forælder ikke ved, hvad der gør udslaget, er man opsat på ikke at gøre noget forkert. Og det forkerte, set ud fra et normativt perspektiv, er at producere et homoseksuelt barn,« siger han.

Elin Elnef er videnskabelig assistent ved Koordinationen for Kønsforskning ved Københavns Universitet har både i egne og andres forskning oplevet forældre være bange for, at børnenes leg kan gøre dem homoseksuelle.

»Men man begrænser jo børnene ved at sige, at de kun må lege med bestemte ting, og hvis man siger »åh-åh, pas på, du ikke bliver homoseksuel«, når deres drenge danser rundt i pink strutskørt. Det kønsforvirrer ikke, hvis man åbner op for, at både drenge og piger kan lege med det såkaldt modsatte køns legetøj. Jeg tror mere, at det vil skabe nogle muligheder, hvis man kunne åbne op og give rum for mere diversitet inden for kønnene,« siger Elin Elnef.

Afmonterer kreativiteten

Den manglende diversitet, mener Dorte Marie Søndergaard, er i direkte modstrid med det ellers stærke ideal, der hersker i samfundet nu, og som handler om, at næste generation gerne skal være innovativ, nytænkende og eksperimenterende.

»Den skal gå til grænsen og finde på nye produkter, nye løsninger, nye veje videre. Hvis man så hele vejen igennem laver snævre rammer for, hvad man må, og hvad man ikke må, og i de små kroppe installerer en nervøsitet for at træde forkert i sin nysgerrighed, åbenhed og kreativitet, er vi med til at afmontere det ideal, vi selv har i forhold til at være kreative og innovative,« siger hun.

Herberts forældre tror, at sønnens kjoleglæde er midlertidig og ren leg. Om morgenen kan han vælge frit mellem kjole eller bukser.

»Jeg tror, jeg ville kunne mærke det, hvis det var noget, der stak dybere i ham. Men hvis han stadig vil gå i kjole, når han skal til at gå i skole, er det jo noget, vi skal tage alvorligt. For det kan blive rigtig svært for ham,« siger Anne Christine Bech.

Ifølge Herbert har forældrene dog ikke noget at frygte ved hans kjole-fascination. For som han siger, da han bliver fotograferet til avisen:

»Det er kun drenge og meget fine damer, som må gå i kjole.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.