Hvad er problemet? Piger bære bukser uden frygt for køn forvirring. Der er ingen lov, der siger, drenge kan ikke bære kjoler. En kjole er blot en beklædningsgenstand. Jeg tror kjolen passer ham godt!

Citat: "Men forældrene dræber den mangfoldighed, hele samfundet higer efter, siger eksperter".
Et faktum er, at der er alt for mange såkaldte eksperter, der udtaler sig offentligt, og de er som regel kun ude på at hyppe egne kartofler. Desuden tror jeg ikke, at hele samfundet higer efter mere mangfoldighed - vi har mere end rigeligt i forvejen. Og det er et tyndt argument at postulere, at mennesker bliver begrænset i deres kreativitet, hvis de f.eks. ikke må gå i kjole som børn. Og sidst men ikke mindst, så er de virkelig kreative personer ingeniører etc., dvs. dem der får den virkelige verden til at hænge sammen - ikke de meget "kreative" pauseklovner som skuespillere, journalister, eksperter m.v.

En lille dreng i kjole kan åbenbart få de intolerante ud af skabet! Kan I ikke smutte over til Uriaposten og uddele jeres synspunkter, der er garanteret nogen, der gider at høre på jer dér!

hvem har lært ungen at gå i kjole? :-)

Selvfølgelig er det det. Hvorfor går transeksuelle og transvestitter altid klædt som den største kliche på en kvinde. Der er masser af kvinder som hverken går i kjoler, højhælede eller med makeup. Og du vil vel ikke sige at de ikke er kvinder. At have det svært med sin krop og sjæl er en menneskelig tilstand. Og at skifte køn er at tage en anden maske på og spille en rolle som man tror kan hjælpe en med dette. Det transeksuelle gør er at prøve at afhjælpe en almen menneskelig tilstand ved at spille en rolle hvor de så ikke behøver at tage stilling til deres eget liv men kan krybbe ind i en rolle med alle rekvisiterne som netop er bestemt af samfundet. Det klicherfyldte billede af hvordan en kvinde skal se ud. Man kan også være en kvinde i tshirt bukser og fladesko.

Jeg kan af et ærligt hjerte sige, jeg hader ingen.
Skulle mine drenge får lyst til at iføre sig kvindetøj, eller udvikle homo-tilbøjeligheder - jeg ville ikke elske dem mindre.
Selvom jeg nok liiige skulle have lidt tid til at vænne mig til tanken.
Indrømmet - jeg har fordomme. Men igen, hvem har ikke det.
En af mine fordomme er, at især de selvproklamerede "fordomsfrie", er de der har flest fordomme.

Kønsroller er et klasseskabt fænomen. Ligesom hele diskussionen om feminiseringen af samfundet. Enhver med lidt uddannelse og dannnelse har været på museum og set hvordan mænd og kvinder gennem tiderne har klædt sig og hvordan de er blevet klædt på. Før i tiden var lyserød en farve for mænd. Adelige og kongelige gik i kjoler, højhælede sko, parykker og brugte sminke i stor stil. Gennem alle tider har det at klæde sig på og ud været for dem med penge og dannelse. Mens underklassen som skulle arbejde og derfor være klædt praktisk på var klædt efter deres køn.

På samme måde er mange af de ting i vores samfund der tilskrives en feminisering fænomener som er overklasse og de uddannede klassers livsstil. Jo mere man distancere sig fra det dagligdagen slid med at tjene til dagen og vejen jo mere sofistikeret og upraktisk har man klædt sig og levet. Fisk i stedet for kød, grøntsager i stedet for suppe. Og kun mennesker som arbejdede i marken blev solbrændt.

Så at være for adskilte kønsroller er at udstille sig som den uddannede, uuddannede bonderøv man er. At læse, spise sund, klæde sig farvestrålende, høre klassisk musik og ikke det primitive markarbejde pop og rock er tegn på overskud og civilisation.

Vores yngste dreng, Axel, kunne også godt lide at klæde sig ud i dametøj og lege med dukker i børnehaven. Sikkert fordi, han oftest legede med pigerne dengang. Hans lege foregår (stadig) meget oppe i hovedet, selvom de er ved at blive mere fysiske nu.
I dag gider han kun lege med drenge og klæder sig kun i kriger/superheltetøj, pånær et par kustymer som græskar og fransk hotdog, som hans kreative mor har lavet.
Hvordan leger en dreng så med dukke? Jo - Axel så vi en dag ude i forhaven med en dukke, som han var ved at lære at spille fodbold...

Jeg er bange for, at danske voksne er blevet nogle tøsedrenge på deres børns vegne ;-)

Når I tænker som Jørgen, som har skrevet den første kommentar, så glem alt om, at danskere er tolerante og frisindede. Det er flertallet ikke.

Det bedste eksempel for tiden er vores ligestillingsminister, som ikke mener, at homo- og hetereoseksuelle skal være ligestillede, hvad ægteskab indgår...