Donorer holdes i uvidenhed

Danske sæddonorer kan ikke få oplyst, hvor mange børn de er ophav til. Samtidig har donorerne svært ved at forholde sig til, hvor mange børn, der kan komme ud af donationerne.

Danske sæddonorer får aldrig besked om, hvor mange børn de er ophav til. Kun de såkaldte »åbne donorer«, der har valgt at stå til rådighed for donorbørns ønske om at møde donor, kan sætte en begrænsning på antallet af børn.

»Det ligger i kortene, at der skal være kontakt på sigt. Og det kan godt tænkes, at det bliver lidt overvældende, hvis man pludselig har 50 eller 100 børn rundt om i verden. Det er mange at forholde sig til. Men kun to har sat en begrænsning på, og det er børn i ti familier,« siger direktør Ole Schou fra verdens største sædbank, Cryos, der har hovedsæde i Aarhus.

Han fortæller, at det er for at beskytte donorerne, at man ikke oplyser antallet af børn.

»Indtil videre har vi haft den politik ikke at oplyse det. Hvis det er mange børn, så giver vi donoren grund til at spekulere. Hvad skulle formålet være med at vide, om man har 15, 20 eller 50 børn? Det gavner efter vores opfattelse ikke nogen noget,« siger Ole Schou, der især fra modtagernes side oplever interesse i at kende mere til, hvor mange børn donor er ophav til.

10, 70 eller 120 børn?

Sæddonorer ønsker, at deres donation skal bruges til at sætte børn i verden og ikke kun til forskning. Det ved kulturantropolog pg ph.d.-studerende Sebastian Mohr ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. I sin forskning har han talt med en række sæddonorer om, hvad det vil sige at donere sæd, og hvorfor de gør det.

»De fleste ønsker, at deres sæd ikke kun skal bruges til forskning. Den skal bruges til børn, men de fleste har svært ved at forestille sig et konkret antal af børn. Hvis man spørger dem om det skal være 10, 70 eller 120 børn, så kan de ikke forholde sig til det,« siger Sebastian Mohr. Han fortæller videre, at konsekvensen af at være sæddonor kan være svær at forholde sig til.

»De træffer en beslutning i nutiden om noget, som får konsekvenser om 18-20 år. Hvordan skal man forholde sig til en mulig fremtid? Jeg siger mulig, fordi vi ikke ved, om der kommer børn ud af det. Og vi ved ikke, hvor mange der vil forsøge at opsøge dem,« siger Sebastian Mohr.

I Danmark har vi længe haft tradition for anonym donation. Det betyder, at hverken børn eller de par og kvinder, der køber sæden, har ret til at kende nærmere til donor. Først med den nye lov fra oktober 2012 har danske fertilitetslæger fået mulighed for at behandle enlige kvinder, heteroseksuelle og lesbiske par med åben donorsæd. En ret som har været forbeholdt jordemoderklinikker og som giver mulighed for, at donorbørn kan opsøge donor, når børnene fylder 18 år.

Ingen kender børneantal

I Holland har man kun tilladt åben og ikke-anonym donation. Man har løbende diskuteret antallet af børn og er landet på et loft på 25. Det fortæller dr. Pim Janssens, der er formand for det hollandske selskab for sæddonation og som står i spidsen for en international arbejdsgruppe, som til efteråret kommer med en anbefaling om, hvor mange børn en sæddonor må være ophav til internationalt.

»Vi ved, at cirka 50 pct. af børnene på et tidspunkt vil opsøge deres donor, og derfor er det kun rimeligt, at en donor ved, hvor mange børn han er ophav til. Med en anonym donor er det måske anderledes, fordi han i udgangspunktet aldrig vil få kontakt,« fortæller Pim Janssens.

Men selv om Cryos gør alt hvad de kan for at holde styr på antallet af børn, kan ikke engang sædbanken med sikkerhed sige, hvor mange børn en donor er ophav til, fortæller Ole Schou. For forældrene og de klinikker, der bruger sæden, forsømmer at vende tilbage, når der bliver født et barn med donorsæd.

»I Danmark hører vi om cirka 85 procent af de graviditeter, der burde opstå på baggrund af den sæd, vi sender ud. Hvis man går til Tyskland, hører vi kun om 27 procent. Her må man ikke hjælpe lesbiske og enlige med at blive gravide, så det er klart, at de kunder også holder lav profil i forhold til os.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.