23. februar 2012, 16:48 – opdateret 23. februar 2012, 16:50

Stik mod tidligere tiders traditioner nøjes danske politikere ikke længere med at fastlægge den maksimale straf, når de vedtager en lov. Folketinget udstikker i stigende grad krav om minimumsstraffe, og det er et problem, fastslår Straffelovrådet.

Rådet, der består af en række erfarne jurister, tager i en ny betænkning afstand fra minimumsstraffene, som dikterer, hvad en lovovertrædelse mindst skal koste forbryderen. Dermed kan domstolene ikke tage hensyn til særlige vilkår, påpeger rådets formand, landsretspræsident Bent Carlsen.

- Konsekvensen er, at domstolene bliver nødt til at fængsle folk, som slet ikke burde være i fængsel, siger han.

Underminering af magtens tredeling

I sin betænkning om forholdet mellem Folketinget og domstolene fastslår Straffelovrådet, at samspillet generelt er velfungerende. Domstolene retter sig i vid udstrækning efter de krav, der udstedes fra Folketinget.

Men med minimumsstraffene underminerer Folketinget den dømmende magt, mener rådet.

- Domstolene står med de konkrete sager og kan vurdere, om der er formildende omstændigheder, som betyder, at straffen skal lempes. Den mulighed mister de, når der indføres minimumsstraffe, siger Bent Carlsen.

Ingen forhandlinger i pressen

Eksempler på minimumsstraffe er den stærkt kritiserede knivlov samt våbenloven, hvor besiddelse af en skarpladt pistol udløser mindst et års fængsel. Det sidstnævnte blev indført i 2009 på forslag fra SF, og her er retsordfører Anne Baastrup ikke umiddelbart klar til at fjerne kravet til domstolene.

- Jeg har stor respekt for Straffelovrådets arbejde. Vi vil nu tage en drøftelse om anbefalingerne blandt regeringspartiernes retsordførere, og jeg vil ikke indlede forhandlingerne gennem pressen, siger Anne Baastrup.

Mere elegant end minimumsstraffe

Det Konservative Folkepartis stemte også for minimumsstraffen for våbenbesiddelse, men nu er partiets retsordfører, Tom Behnke, mere skeptisk over for fænomenet.

- Som udgangspunkt er jeg imod minimumsstraffe. Det er domstolene, der skal vurdere straffens længde, mens vi som politikere skal fastsætte rammerne. Og der er jo andre muligheder for at påvirke og skærpe straffene. For eksempel kan Folketinget udvide straframmen og fremhæve en række skærpende omstændigheder, siger han.

Den holdning deler landsretspræsident og rådsformand Bent Carlsen.

- Jeg forstår godt, at politikerne gerne vil fremstå som stærke og beslutsomme, men det kan gøres meget mere elegant end at diktere minimumsstraffe. Hvis man i lovforarbejdet udstikker præcise krav til domstolene, er de meget lydhøre. Men der er stadig plads til konkrete vurderinger i de enkelte sager, siger han.