Dødens pølse: Nu er kød noget, vi skal tage stilling til

Efter mange års begrundet mistanke fik forarbejdet kød i går WHOs endelige dom: Kræftfremkaldende. I kategori med asbest og tobak. Kød er blevet en kampplads som rygning og motion.

WHO placerer nu forarbejdet kød såsom pølser i den mørkeste kræft-skammekrog på linje med blandt andet cigaretter, asbest, alkohol, kviksølv og plutonium. Arkivfoto: Jonathan Ferrey
WHO placerer nu forarbejdet kød såsom pølser i den mørkeste kræft-skammekrog på linje med blandt andet cigaretter, asbest, alkohol, kviksølv og plutonium. Arkivfoto: Jonathan Ferrey

Så må man heller ikke spise dét længere.

Kendte kød-legender som spegepølsen, hamburgerryggen, stegt bacon og andre forarbejdede kødspiser, især de saltede og røgede, har WHO nu fastslået kan give kræft.

Jo mere kød man spiser, desto større risiko for at få især tarmkræft. Det er eksperterne fra verdenssundhedsorganisationen nået frem til ved at gennemgå eksisterende forskning.

Men hvad er det med kød? Det er ikke længere bare en del af vores middagsmad eller grillaften. Det er farligt. Det er blevet et debatemne. Kød er noget, vi skal tage stilling til.

Lotte Holm er sociolog og professor ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet. Hun bidrog sammen andre anerkendte fagfolk i 2012 til debat­bogen »Kød«, hvor de gav deres syn på kødets status ud fra biologiske, filosofiske, kulturelle, historiske, etiske og økonomiske anskuelser.

Når WHO nu placerer kød i den mørkeste kræft-skammekrog på linje med cigaretter, asbest, alkohol, formaldehyd, kviksølv, plutonium, svampetoxiner, PVC og 109 andre stoffer, som man er sikker på giver kræft, betyder det, at et gastronomisk pejlepunkt, et magtsymbol, har fået ridser i sværen, mener Lotte Holm:

»Kød har hidtil været det ultimative magtsymbol. Du slår noget levende ihjel og tilintetgører det ved at æde det og gøre det til en del af din egen krop. Nogle kobler kødforbruget sammen med modernitetens tanke­gang om, at mennesket står over naturen. Vi behersker den og har magt over den. Men den tendens er lidt i opløsning i vore dage. Vi ser, at kød har fået en lidt anden status. Nu priser vi det ikke længere som det vigtigste og mest betydningsfulde,« siger hun.

Men, der er langt igen, ser det ud til. Ifølge bogen »Kød« viser tallene, at danskernes kødforbrug stiger og stiger, blandt andet fordi det er billigt.

Et svækket statussymbol

Lotte Holm har et bud på, hvorfor kød er blevet en ny kampplads på lige fod med motion og rygning. Man kender det.

Vi beslutter os for at være kødspisere. Eller for ikke at være det. Vi skal, hvis vi er politisk korrekte, tage stilling til, om koen har haft et godt sexliv. Om dens prutter ødelægger ozonlaget. Hvad det koster i det store miljøregnskab at producere steaken. Om proteinet er det rigtige eller det forkerte.

»Kød er blevet et ekstremt tvetydigt symbol,« siger Lotte Holm.

»Mange synes, det smager godt. Det viser styrke og magt over naturen og er for tiden anbefalet i højproteinkure. Men kød kan også være noget rigtig møg – og skadeligt når vi taler om klima og kræft.«

Kød er med andre ord ved at miste noget af den kulturelle højstatus, som det har haft i generationer i vores del af verden. Engang var kød hovedingrediensen i måltidet og det, der navngav retten.

»Kødet var afgørende og det, der definerede måltidet hos os,« forklarer Lotte Holm.

»Men i vores undersøgelser ser vi, at mange er begyndt at behandle kød på en anden måde, hvor det ikke længere er centrum i måltidet, men bliver en ingrediens på linje med alt muligt andet. Noget du putter i en sovs, og så har du en pastaret, eller du laver en gryderet, hvor der både er kød og grønt­sager i.«

Lotte Holm mener ikke, at vi skal være kede af, at forarbejdet kød er kommet på WHOs kræftliste. Tværtimod.

»Det her vil betyde, at man rundt om i de små hjem vil få det på dagsordenen og tale om det, og mange, måske især kvinder, vil synes, at man fint kan undvære noget af kødet.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.