DNA-spor genåbner 27 år gammel drabssag

Ny teknik har givet politiet nye spor i tre gamle drabssager. Det gælder blandt andet sagen om drabet på en 80-årig kvinde i København i 1985.

Stine Geisler døde natten efter 2. pinsedag 1990, få dage før sin studentereksamen. Hendes morder er aldrig fundet. I 2010 blev sagen genåbnet i forbindelse med efterforskningen af Amagermanden. Og nu er det lykkedes politiet at lave en dna-profil, der matcher morderen.
Stine Geisler døde natten efter 2. pinsedag 1990, få dage før sin studentereksamen. Hendes morder er aldrig fundet. I 2010 blev sagen genåbnet i forbindelse med efterforskningen af Amagermanden. Og nu er det lykkedes politiet at lave en dna-profil, der matcher morderen.

Sporene har været kolde i mere end tyve år. Tre af de mest bestialske og grusomme kvindemord, som for længst var gået i glemmebogen i Politigårdens støvede kældre, er pludselig lyslevende igen og politiet kan være meget tæt på gerningsmanden, skriver bt.dk.

Den ældste sag er fra 1985, hvor 80-årige Erna Jensine Østergaard Larsen blev dræbt i Københavns nordvestkvarter. De to andre drab er fra 1990.

For 22 år siden sikrede Københavns Politi DNA-spor på gerningsstederne i bl.a. sagen om den 18-årige gymnasieelev Stine Geisler, som blev dræbt i 1990.

Politiet kunne ikke dengang undersøge sporene. Teknologien var for ringe. Men efterhånden som den såkaldte PCR-teknologi, som kan bruges til at lave DNA-profiler, udviklede sig, så blev håbet stærkere. I slutningen af 2011 åbnede politiet for 17 uopklarede drab for at undersøge bevismaterialet med den forbedrede teknologi.

Afgørende gennembrud

Mandag aften kunne politiet i TV2s kriminalmagasin Station 2 berette, at de havde afgørende gennembrud i tre af sagerne.

- Det er korrekt, at vi har lavet DNA-profiler i de tre sager, på hvad vi formoder kan være gerningsmændene. I Stine Geisler-sagen er der tale om en blandingsprofil, hvor de to er andre er fulde profiler, siger Jens Møller Jensen, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi.

Politiet ville allerede have anholdt personerne bag profilerne, hvis bare de vidste, hvem de var. Men ingen af profilerne findes i politiets register over DNA-profiler. Begår gerningsmændene yderligere kriminalitet, vil de nu blive registreret på de gamle sager også.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.