DMI dårligst i nordisk vejrtest

I svensk test af vejrudsigters præcision klarer DMI sig dårligst blandt fem nordiske og et amerikansk vejrcenter. DMI afviser imidlertid testresultatet.

Næsten alle kender den irriterende oplevelse:

Man tjekker morgendagens vejrudsigt på dmi.dk og konstaterer, at den står på regn og skydække. Hvorefter man til ungernes misfornøjelse dropper den planlagte Tivoli- eller zoo-tur. Men næste dag - mens man kukkelurer inden døre med dvd-film og ludospil - skinner solen det meste af tiden, og der falder kun en ubetydelig dråbe eller to.

Nu konkluderer den store svenske avis Dagens Nyheter, at den nationale danske vejrtjeneste ikke er særlig god til at forudsige morgendagens vejr. Ja, faktisk er DMI i sammenligning med fem andre centrale vejrtjenester, herunder det svenske SMHI, det norske YR og det amerikanske weather.com dårligst af alle med hensyn til at ramme plet på vejret i morgen.

Dagens Nyheter udviklede et dataprogram, som gennem 40 dage sammenlignede morgendagens vejrudsigt for 19 svenske byer med det reelle vejr næste dag.

Træfsikkerheden lå i gennemsnit på 46 procent. Svenske SMHI klarede sig bedst med en præcision på 56 procent, mens DMI blev bundskraber med bare en god tredjedel i plet, nemlig 37 procent.

Kvaliteten i prognoserne blev bedømt ud fra tre forhold - nedbør eller ej, overskyet eller ej, samt hvorvidt vejrtjenesterne kunne ramme morgendagens temperatur kl. 14 inden for plus/minus tre grader.

På DMI erkender man, at de nordiske vejrtjenester benytter sig af stort set de samme rådata og den samme grundlæggende vejrmodel med navnet HIRLAM.

»Når det er sagt, må jeg kategorisk afvise, at vi skulle være dårligere til at ramme rigtigt end de øvrige vejrcentre,« siger meteorolog Bent Sass, der er chef for DMIs udvikling af vejrmodeller.

»De blander pærer og æbler«

Chefmeteorologen henviser til en række grundige løbende tests, der foretages i regi af det fælleseuropæiske vejrcenter ECMWF, og her er DMIs præcision fuldt på højde med tilsvarende institutioner i andre lande. Han forklarer, at den svenske avis har benyttet en udregningsmetode, der efter hans opfattelse er upræcis og fejlbehæftet:

»De blander æbler og pærer. Det er ikke en metode, der er særlig anvendelig til at uddrage generelle konklusioner om prognoserne.«

Bent Sass henviser bl.a. til, at nogle vejrcentre accepterer op til et par millimeters nedbør i prognoserne uden at definere det som »regn«, ligesom der findes forskellige måder at beregne skydække på. Endvidere er overvågningsperioden på 40 dage for kort, mener han.

DMI erkender dog, at sommervejr er væsentligt vanskeligere at forudsige end vejret på andre årstider. Mens nedbør i de øvrige årstider typisk er nogenlunde jævnt fordelt over hele regioner, kan kraftig nedbør om sommeren dukke op næsten ud af det blå og falde uhyre lokalt.

Chefmeteorologen lover imidlertid, at DMI gør alt for at forbedre prognosekvaliteten. Om et par år vil den eksisterende HIRLAM-model være afløst af en ny vejrmodel i langt bedre opløsning, ligesom kraftigere supercomputere og flere data fra bl.a. vejrsatellitter vil gøre det muligt at udfærdige vejrudsigter, der i højere grad skulle være til at stole på.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.