DI: Vi uddanner de forkerte kandidater

Danmark vil ifølge en ny fremskrivning komme til at mangle 8.000 universitetsuddannede ingeniører de kommende år, og derfor er det ifølge DI nødvendigt at ændre på bl.a. optagelsesreglerne.

Det er tekniske studerende som de to robot-udviklere her fra Aalborg Universitet, Niels Hyltoft Andersen (th) og Rune Madsen, som Danmark har brug for flere af i fremtiden - på bekostning af humanistiske og samfundsvidenskabelige studerende, fastslår DI.
Foto: Henning Bagger
Det er tekniske studerende som de to robot-udviklere her fra Aalborg Universitet, Niels Hyltoft Andersen (th) og Rune Madsen, som Danmark har brug for flere af i fremtiden - på bekostning af humanistiske og samfundsvidenskabelige studerende, fastslår DI. Foto: Henning Bagger

Danmark kommer i løbet af få årtier til at mangle så mange ingeniører og andre kandidater fra de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser på universiteterne, at det er nødvendigt at ændre bl.a. optagelseskravene hurtigst muligt.

Sker det ikke, vil mange danske virksomheder komme til at mangle arbejdskraft og i værste fald blive tvunget til at flytte til udlandet.

Sådan lyder advarslen til politikerne og universiteterne fra erhvervsorganisationen DI, der i en ny analyse ser nærmere på det, DI kalder et mismatch mellem udbud og efterspørgsel af kandidater fra universiteterne.

Ifølge DIs analyse vil der i 2030 mangle 8.000 civilingeniører, dertil kommer flere tusinde kandidater inden for bl.a. sundhedvidenskab og IT, og samlet set vil der mangle omkring 13.000 kandidater til at opfylde dansk erhvervslivs behov for kvalificeret arbejdskraft.

Efterspørgslen opstår, selv om der i dag bliver optaget hele 30 procent flere unge på universiteterne end i 2007. Men to ud tre af unge begynder at læse på humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, og ifølge DI er virksomhedernes behov for humanister i langt de fleste tilfælde mere end opfyldt.

Forskningspolitisk chef i DI Charlotte Rønhof, anerkender, at regeringen i forbindelse med en kommende kvalitetsreform af uddannelsessystemet vil have universiteterne til at uddanne langt flere kandidater til det private erhvervsliv i stedet for den offentlige sektor. Men samtidig er det ifølge Charlotte Rønhof vigtigt, at kommende kandidater også har præcis de kompetencer, der bliver efterlyst af erhvervslivet.

»Det er altså svært at få en historiker til at udføre en ingeniørs arbejde,« siger hun:

»Vi har brug for andre typer kandidater end dem i dag. Vi har på en måde deponeret vores beslutningskraft på uddannelsesområdet hos de 18-19-årige, og det kan jo ikke være deres ansvar at garantere, at virksomheder kan få den arbejdskraft, de efterspørger.«

Flere tiltag

Hun fremhæver en række tiltag, der ville kunne være med til at skabe flere kandidater inden for bl.a. naturvidenskab og teknik.

Adgangsbegrænsningerne bør ændres, så der i højere grad bliver adgangskrav til uddannelser med ringe beskæftigelse. Omvendt skal flere kunne optages på f.eks. lægeuddannelsen, hvor der er gode jobudsigter. Ifølge Charlotte Rønhof er det »til at tage sig til hovedet over, at der er adgangskrav til at læse til maskinmester, når der næsten ikke er ledighed og tilmed stor søgning«.

Universiteter skal ikke udelukkende få taxameterpenge for, at studerende består eksamener. De skal også, f.eks. med et beskæftigelsestaxameter, kunne få penge for at uddanne kandidater, der efterfølgende får arbejde. Det vil ifølge Charlotte Rønhof »give universiteterne et incitament til ikke at optage så mange på brødløse studier og i stedet optage studerende der, hvor det rent faktisk er muligt at få job bagefter«.

Studerende skal betale et mindre uddannelsesgebyr. Selv et »begrænset beløb« vil ifølge DIs forskningspolitiske chef motivere studerende til at søge de uddannelser, hvor de kan få deres penge igen i form af et job.

Vigtig debat

Ifølge uddannelsesminister Morten Østergaard (R) »er der alle mulige gode grunde til at rejse debat om«, hvad universiteterne skal uddanne deres studerende til. Danmark må med ministerens ord »ikke tabe et eneste job, fordi der ikke er folk med de rette kvalifikationer«.

»Men det er værd at overveje, om det er ved døren til universiteterne, problemerne skal løses,« siger han med henvisning til DIs forslag om at ændre adgangskravene:

»Den store opgave er, fra de studerende begynder, til de skal til deres sidste eksamen.«

Morten Østergaard tilføjer, at der i dag bliver optaget flere studerende på IT-uddannelserne og ingeniøruddannelserne end tidligere, ligesom mange nyuddannede humanister bliver ansat i eksportsektoren.

»De unge påvirkes også af, hvor jobchancerne er gode, og det er vigtigt at få den slags oplysninger tidligt ind i studievejledningen,« siger ministeren, der torsdag og fredag er vært for et såkaldt uddannelsestopmøde, hvor en lang række aktører inden for de videregående uddannelser deltager.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.