DI: Nu går Søren Pind for vidt

Det er »et helt ekstremt skridt at overvåge alle danskeres internettrafik,« mener Dansk Industri, efter at regeringen vil hastegenindføre og udvide den overvågning, som EU-Domstolen for halvandet år siden erklærede ulovlig.

Branchedirektør Adam Lebech fra DI mener, at regeringens planer om at overvåge danskernes datatrafik er helt ude af proportioner: »Man kunne også ansætte halvdelen af befolkningen som politibetjente – det ville også reducere kriminaliteten,« siger Adam Lebech. Arkivfoto: Claus Bech
Branchedirektør Adam Lebech fra DI mener, at regeringens planer om at overvåge danskernes datatrafik er helt ude af proportioner: »Man kunne også ansætte halvdelen af befolkningen som politibetjente – det ville også reducere kriminaliteten,« siger Adam Lebech. Arkivfoto: Claus Bech

Dansk Industri (DI) er oppe i det røde felt, efter at justitsminister Søren Pind (V) fredag orienterede om, at regeringen i hastetempo agter at genindføre og udvide den overvågning af alle danskeres internettrafik, som blev afskaffet i 2014, efter at EU-Domstolen havde erklæret den ulovlig.

»Justitsministeriet er gået for langt. Det virker som et helt ekstremt skridt at at overvåge alle danskeres internettrafik i forhold til kriminalitet. Man kunne også ansætte halvdelen af befolkningen som politibetjente – det ville også reducere kriminaliteten,« siger Adam Lebech, direktør for Dansk Industris brancheforening for IT og tele, DI Digital.

»Man lægger op til at køre en hasteproces igennem, hvor man vil logge al internettrafik, og der skal ske en logning af hver eneste kunde. De fleste vil opfatte det som ret voldsomt, at man – uanset om man surfer på en computer, tablet eller telefon – vil få det hele registreret. Retssikkerhedsmæssigt er det ret voldsomt, men det koster ikke politikerne noget, for man lægger alle omkostninger ud til branchen uden at vurdere, hvad det faktisk koster,« siger Adam Lebech.

Han er rystet over, at regeringen lægger op til en hastelovgivning, hvor lovforslaget sendes i høring i februar/marts og står til at skulle vedtages sidst i marts.

»Det er meget, meget hastigt. Vi har efterspurgt den konsekvensanalyse, som Erhvervsstyrelsen skal lave. Den skal fremskyndes, for det er naturligvis en klar forudsætning for en rimelig fremsættelse af lovforslag, at der er et overblik over, hvad dette vil koste. Naturligvis er det vigtigt, at politiet har muligheder for at efterforske kriminalitet og i særdeleshed terror, men der skal være en proportionalitet. Justitsministeriet vurderer, at det uproportionale består i, at de oplysninger, som man tidligere samlede sammen, ikke havde effekt. Derfor foreslår man at indsamle endnu flere oplysninger! Den naturlige måde at tænke ville nok være, at det ikke er redskabet at overvåge alle men at fokusere,« siger Adam Lebech.

Også organisationen Dansk Erhverv erklærede sig i går som indædte modstandere af Pinds forslag: »Det ligner udgifter på flere hundrede millioner kroner, man vælter over på erhvervslivet. Alt sammen under en regering, der har lovet byrdestof for erhvervslivet. Forslaget virker uigennemtænkt og ude af proportioner,« siger Janus Sandsgaard, fagchef for IT og digitalisering i Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

DI vil nu sammen med IT-Branchen og Teleindustrien i Danmark tage fat i de politiske ordførere for at få bremset den nye såkaldte sessionslogning, som daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) afskaffede i juni 2014, efter at den havde kørt, siden forgængeren, Lene Espersen (K), indførte den som led i danmarkshistoriens største overvågning i september 2007.

Afskaffelsen skete med baggrund i en dom fra EU-Domstolen, der 8. april 2014 erklærede indsamlingen for ulovlig.

»Direktivet indebærer et meget omfattende og særligt alvorligt indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysninger, uden at dette indgreb er begrænset til det strengt nødvendige,« lød det fra domstolen.

»Det har som minimum kostet et stort, trecifret millionbeløb. Derfor må der laves konsekvensberegninger fra regeringen, før man tager så stort et nyt tiltag. Det er en stor byrde at opmagasinere så mange data og håndtere nye og skrappere persondatakrav, som EU indfører. Disse data er ekstremt følsomme. Det er data om alles internettrafik, og de vil kunne bruges til at finde ud af utroligt meget om den enkelte – politiske holdninger, seksuelle præferencer og meget mere,« siger Adam Lebech.

Han kræver, at der bliver god tid til en ordentlig og grundig debat.

»Der skal være tid til en ordentlig, politisk debat og en konsekvensvurdering af, hvad det koster, og hvad konsekvensen er for den enkelte bruger. Selvfølgelig er der forskellige balancehensyn at tage, og derfor skal der være tid til en god drøftelse af hensynet til efterforskning kontra hensynet til privatliv,« siger Adam Lebech.

I det nye oplæg lægger regeringen op til, at oplysningerne skal gemmes i seks måneder, hvor de tidligere blev gemt i et år. Til gengæld skal abonnementsoplysninger om brugerne gemmes i et år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.