DF står fast på efterlønsmodel

Efterløn. På trods af massiv kritik fra regeringens embedsmænd holder DF fast i kravet om 40 års fuldtidsarbejde som adgangsbillet til efterlønnen.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) havde i går indkaldt alle partier på Christiansborg til forhandlinger i ministeriets store mødelokale. Dansk Folkepartis Peter Skaarup er ved at være klar til kaffen, mens partifællen Kristian Thulesen Dahl allerede har bænket sig i selskab med Frank Aaen (Enh.) samt de konservative Mike Legarth og Carina Christensen.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) havde i går indkaldt alle partier på Christiansborg til forhandlinger i ministeriets store mødelokale. Dansk Folkepartis Peter Skaarup er ved at være klar til kaffen, mens partifællen Kristian Thulesen Dahl allerede har bænket sig i selskab med Frank Aaen (Enh.) samt de konservative Mike Legarth og Carina Christensen.
På trods af massiv modstand blandt regeringens embedsmænd har Dansk Folkeparti ikke opgivet partiets forslag til en efterlønsmodel, der først giver danskerne adgang til efterlønsordningen efter 40 års fuldtidsarbejde.

Forslaget er et alternativ til regeringens afskaffelse af efterlønnen og skal bringe balance i økonomien i år 2020. Men ordningen kan først gennemføres i tidsrummet 2040-2050, vurderer topembedsmændene i Finans- og Beskæftigelsesministeriet ifølge et endnu ikke offentliggjort notat, som Berlingske er kommet i besiddelse af.

»Det vurderes, at en sådan model kan implementeres fremadrettet, men først anvendes som efterlønskriterium om 30-40 år, dvs. omkring 2040-2050. Det skyldes, at der ikke er centralt registreret og gemt oplysninger om bl.a. ledighedsomfang for den enkelte tilbage i tid,« skriver embedsmændene i notatets indledning og sammenfatning.

Alligevel fastholder Dansk Folkeparti kravet. I hvert fald i nogle dage endnu, lyder det fra partiets topforhandler og finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, da Berlingske konfronterer ham med notatet, som han selv har været i besiddelse af siden onsdag.

Embedsmændene vurderer, at jeres krav først kan føres ud i livet om 30-40 år…

»Ja, det er deres vurdering.«

Er du enig i den vurdering?

»Nej, Finansministeriet siger, at med baggrund i de oplysninger, de i dag kender om folk bagud i tiden, kan man ikke lave modellen. Så skal vi beslutte os for, om vi politisk kan fastsætte nogle beslutninger, der gør, at det får virkning hurtigere. Det er det, vi sidder og arbejder med.«

Men du tror altså fortsat, det er muligt at finde en 40-årsmodel, som kan give virkning i 2020?


»Vi anerkender fuldt ud vanskelighederne ved at lave sådan en model bagudrettet, men vi har ikke opgivet. Det her er en stor og alvorlig sag, så vi vil først vurdere, om vi kan træffe nogle politiske beslutninger, der gør, at vi kan bruge modellen.«

Hvad kan det være for politiske beslutninger?

»De steder, hvor man ikke har data for folks erhvervsdeltagelse bagud i tid, der vil vi se, om vi kan træffe nogle beslutninger, der kommer folk til gode.«

Det lyder ikke til, du har en løsning på det lige nu?


»Nej, det har vi ikke. Men vi har taget os selv nogle dage, hvor vi vil prøve at arbejde med det her,« siger Kristian Thulesen Dahl.

I Det Radikale Venstre har man længe holdt på, at DFs hovedkrav om den såkaldte 40-årsmodel ikke har gang på jord.

Partiets leder, Margrethe Vestager, øjner nu muligheden for, at Dansk Folkeparti i stedet kan slutte op om regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen og højere pensionsalder. En løsningsmodel hun selv er tilhænger af.

»Som vi ser det, er Dansk Folkepartis 40-årsmodel taget af bordet. Det, der ligger tilbage på bordet, er regeringens udspil til tilbagetrækningsreform. Det må Dansk Folkeparti forholde sig til,« siger hun.

Hos Socialdemokraterne tror man også, at DF nu må gå med til regeringens krav:

»Denne afsløring viser, at Dansk Folkeparti sidder og lusker bag de lukkede døre i Finansministeriet med noget, som må nærme sig en afskaffelse af efterlønnen. Nu er beviset kommet, og Pia Kjærsgaard må stille sig frem og sige, om hun mener, at det er den kvindelige hjemmehjælper, der skal betale regningen for de skattelettelser, hun har været med til at give,« siger finansordfører Morten Bødskov (S).
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.