Muslimske stemmer

»Det vil gå fremad«

Der er grund til optimisme angående integrationen i Danmark, siger Naveed Baig. Vi er jo alle ens. Desuden har der aldrig været et civilisationernes sammenstød i Danmark, mener hospitalsimamen.

En dag stod Naveed Baig med en muslimsk mor, der havde mistet sit nyfødte barn. Barnet var ikke i stand til at overleve uden for respirator. Moderen hævdede, det var hendes egen skyld. Gud havde straffet hende for ikke at bære tørklæde.

Som hospitalsimam var det ikke første gang, Naveed Baig stødte på denne anderledes forståelse af troen. Og det var for ham heller ikke det interessante. Det var derimod moderens almenmenneskelige reaktion. I en fortvivlet søgen efter en forklaring på tragedien og i mangel af bedre havde moderen gjort sig selv ansvarlig. Hvilket ikke er unormalt blandt mennesker i sorg – om de er muslimer, kristne, jøder, eller de tilhører en fjerde tro.

»Jeg spurgte moderen, om hun virkelig troede, islam var i tørklædet. Dernæst om hun troede, hun kunne få Gud til at slå hendes barn ihjel som straf. Så indså hun det. Det er ikke sådan, det hænger sammen,« siger Baig:

»Sådan er Gud ikke.«

Det er heller ikke sådan, islam og muslimer hænger sammen. Det er ikke sådan, Koranen skal læses. Hvilket er Naveed Baigs pointe over for Berlingske. Og det er hans pointe over for etniske danskere. Naveed Baig er imam fra Dansk Islamisk Center, 39 år, født i Glostrup, har pakistanske rødder og er tilknyttet Rigshospitalet og Herlev Hospital­. Baig mener, at danskere uanset tro i bund og grund er mere ens, end vi anerkender. Vore ligheder er større end vore modsætninger­.

»Jeg tror ikke på, at vi er i en civilisationskamp mellem Vesten og islam, som man siger. For det første er det ene en geografi, det andet en religion. Dertil har muslimer været i Europa i århundreder. Jeg synes derimod, at der er en kamp mellem de uciviliserede.«

Hvordan?

»Begge fløje skaber et skrækbillede af hinanden. Den ene fløj skitserer, at der finder en islamisering sted i Danmark. At vi bliver overtaget af arabere, der kun ønsker kalifatet­. Den anden fremmaner, at vi i Danmark lider af hardcore islamofobi og nærmest ender som Nazi-Tyskland. Det er en voldsom polarisering. Men det er til gengæld en polarisering, der kun finder sted mellem to ret begrænsede grupper.«

Imam fra Rigshospitalet, Naveed Baig.
Imam fra Rigshospitalet, Naveed Baig.

Men disse grupper nyder så åbenbart stor fremme i mediebilledet?

»Da jeg var yngre, havde vi det fænomen, vi kaldte information overload – altså at vi bombarderes med information i alle vores vågne timer. Nu konstaterer jeg så, at vi er nået til misinformation overload. Vores uvidenhed om hinanden, urigtige oplysninger om hinanden, øges nærmest dagligt. Jeg var eksempelvis på et gymnasium i Jylland, hvor jeg sad i et panel om religion. Så bliver jeg spurgt, hvordan det kan være, at kvinder ikke kommer i Paradis, ifølge Koranen. Jeg spørger, hvem der påstår det. Og det viser sig, at det har læreren fortalt. Det er jo decideret uvidenhed. Og det er desværre ikke ualmindeligt. Endvidere er mediernes dækning af islam og muslimer unuanceret, til tider fyldt med faktuelle fejl, og vinklingen stort set altid negativ.

Imam fra Rigshospitalet, Naveed Baig.
Imam fra Rigshospitalet, Naveed Baig.

Hvordan mærker du det?

»Der sker disse generaliseringer. Eksempelvis med den nye hundelov, der forbyder hunde at bade ved de danske strande. Her var der sågar en politiker – ganske vist en lokalpolitiker, men alligevel – der sagde, at det var sikkert muslimerne, der havde fundet på den lov, fordi de har jo sådan et forhold til hunde. Det formodede han så var tilfældet med 1,7 milliarder mennesker på kloden. Og så kom det tillige op at vende med den nye moské i København. Debatten blev jo her meget unuanceret, blandt andet fordi et udsagn om homoseksuelle blev taget helt ud af sammenhæng af Jyllands-Posten dagen før indvielsen. Og I havde en voldsom satiretegning i Berlingske. Selvfølgelig har Berlingske lov til at skrive og tegne, som avisen vil. Men det giver jo ikke mening, hvis man vil bygge bro og have dialog, at man konstant er ude efter en bestemt tro. Man kan fremhæve DBUs og FIFAs fairplay på banen og nu tillige deres fairtalk-kampagne. Hvorfor kan vi ikke have det uden for banen også? Det er jo bare »guilty without verdict«, som man siger på engelsk (skyldig uden rettergang, red.). Man vedtager, der er en forbindelse med en skjult dagsorden ved denne her finansiering fra Qatar uden at vide det.«

Kampen mellem de uvidende

Men mistanken om en skjult dagsorden blev vel bekræftet af muhammedkrisen, hvor imamer tilmed rejste til Mellemøsten for at mane til modstand mod Danmark?

»Ja, men hør nu selv, at du siger »mistanke«. Man kan mistænke mange for meget i mange sammenhænge. Man taler om parallelsamfundet. Men hvad er det? Er det, at muslimer ikke spiser det samme som etniske danskere? Er det, at de klæder sig anderledes. Eller ser arabisk fjernsyn. Hvad er det egentlig, man mener med parallel­samfundet? Bør der ikke være en imam, der læser op fra Koranen­ på ældre muslimers dødsleje? Skal vi bare have assimilation, hvor man helst ser, at vi bliver kristne eller ateister? Jeg mener jo, vi skal kunne leve med vores forskellighed, og at vi vil opleve, at diversitet også er en styrke, at det er berigende. Når man føler sig dansk, er det ikke særlig rart at blive fortalt, at man ikke er det.«

Hvordan?

»Jeg er eksempelvis Brøndby-fan, jeg føler for Brøndby. Forestil dig så, at nogen kommer og siger, at du er ikke sådan, som du føler. Du er FCK-fan. Det er jo grotesk. Men det er det, mange muslimer føler, de udsættes for, når andre siger, at muslimer er sådan og sådan, muslimer mener sådan og sådan, og deres religion påbyder dem sådan og sådan, uden at disse mennesker egentlig har sat sig ind i hverken islam eller den enkelte muslim. Man får en fornemmelse af, at uanset hvordan man tænker, føler og agerer i sit liv, så er der allerede sat mærkat på os. Det er naturligvis ikke alle, der gør dette mod muslimer. Men det er desværre almindeligt. Og det er derfor, jeg siger, det er kamp mellem uciviliserede, en kamp mellem de uvidende. Det er vigtigt at huske, at det er polariserede grupper, man giver lov til at føre debatten. Her har medierne svigtet gevaldigt.«

Sameksistens kræver ofring

Men hvad finder du selv vigtigt at sige i debatten lige nu?

»Jeg ser ikke sort på det. Jeg er faktisk ret optimistisk. Det vil gå fremad, det er jeg sikker på. Der er titusindvis af både unge og ældre muslimer, der står op hver dag og yder en indsats i Danmark. I skole, på uddannelses­institutioner, arbejdspladser, i forretninger og i foreningslivet. De bidrager lige som alle andre danske borgere. Forskellen er så for nogle muslimer de socioøkonomiske forhold. I Brøndby, hvor jeg kommer fra, er Jens’ problemer jo de samme som Muhammeds. Lad os derfor lade være med at komme kultur- og religionsetiketter på ting, som har socioøkonomiske årsager. Lad os se på mennesket. Jeg synes, vi har et alvorligt problem angående vores menneske- og livssyn i Danmark.«

Hvordan?

»Hvis vi vil behandle alle lige, og det tror jeg, de fleste er enige i, at vi skal, så bliver vi altså nødt til at behandle folk forskelligt. Fordi mennesker er forskellige. Hvis ikke vi formår at foretage den bevægelse fra vores egen livsverden til den andens livsverden, så skabes der splid i stedet for relationer. Vi skal styrke vores universelle medmenneskelighed og muligheden for at lære hinanden at kende og drage nytte heraf.«

Bygger din optimisme ligefrem på, at det er godt, vi har haft og har konfrontationen?

»Ligesom en fødsel ikke sker uden veer, vil sameksistens kræve tid og ofring, men vi må lære af vores konfrontationer. Prøv at forestille dig det omvendte. Hvis der nu kom en stor befolkningsgruppe til Pakistan i dag. Som havde en anden religion, som havde en helt anden etnicitet. Og denne nye befolkningsgruppe ville have religion og kultur respekteret. Så ville der også blive konflikt i begyndelsen. Så det er en naturlig reaktion, der har været på visse punkter fra danskere. Helt sikkert. Men er vi i Danmark ikke også nået dertil, hvor et stort flertal af muslimer har godtgjort, at de er danske borgere, der både forstår og efterlever dansk lov og ret? Der er masser af gode historier at fortælle, gode eksempler, men de får bare ikke så meget opmærksomhed i medierne.«

Imam fra Rigshospitalet, Naveed Baig.
Imam fra Rigshospitalet, Naveed Baig.

Men var Jyllands-Postens muhammedtegninger og opgøret herom ikke beviset på, at der findes en del muslimer, som her blev demaskeret?

»Det er en lang og kompliceret historie. Jeg havde den holdning, og det har jeg stadig, at selvfølgelig havde avisen ret til at bringe de tegninger. Og jeg var aldrig selv taget med på den rejse, de imamer foretog. Det var dumt, selv om de selvfølgelig også havde ret til at gøre det. Jeg synes måske ikke, vi har lært så meget af det. Vi har fået nogle grupper. Hizb ut-Tahrir har altid været der. De var der også, da jeg var ung. Men der er kommet nogle endnu mere radikale grupper, ekstreme salafi-grupper, som har vundet på den konflikt, som har udnyttet den. Den store, tavse majoritet – af både etniske danskere og danske muslimer – kan så stå og se på det her og spørge hinanden, hvad der sker. Det skaber afmægtighed og fortvivlelse.«

Intet alternativ til kærligheden

Men hvor er det så, vi skal finde hinanden?

»Vi er jo ens på langt de fleste og mest afgørende punkter. Vi ønsker alle sikkerhed og tryghed for vores børn. Vi ønsker fred i vores liv. Vi ønsker alle at hjælpe vores medmennesker. Det er jo de mest grundlæggende og væsentligste værdier. Og vi er fælles om dem. Men der skal arbejdes for det, som man skal med alt i livet. Vi skal arbejde for medborgerskab. Ingen skal være modborgere, vi skal være medborgere. Vi skal alle føle, at det her land er vores land. Vi er alle Guds skabninger, vil jeg jo sige som imam. Nogle af mine bedste venner er præster i folkekirken. Vi minder hele tiden hinanden om, at der ikke er noget alternativ til det gode budskab. Der er ikke noget alternativ til kærligheden. Eller det er der selvfølgelig, men ingen vil bryde sig om det, og det er ikke en mulighed for Danmark. Jeg er fortrøstningsfuld. Al tro har noget godt med sig, værdierne er grundlæggende de samme. Som den persiske digter Rumi udtrykte det: »Lamperne er forskellige, men lyset er det samme.« Det vil sige, at vi er forskellige i udseende og kultur, ja, men vores menneskelighed er den samme.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.