Det tyske sprog ligger for døden

Sprogfag er så urentable for de videregående uddannelser, at de er nødt til at lukke mange af dem, lyder det fra prodekan. Selv et fag som tysk på Københavns Universitet er i fare, advarer han.

Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen, advarer mod at »komme derhen, hvor store, kulturbærende fag som tysk og fransk skal lukke«.
Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen, advarer mod at »komme derhen, hvor store, kulturbærende fag som tysk og fransk skal lukke«.

Københavns Universitet (KU) kan blive nødt til at lukke en række store sprogfag som tysk og fransk, fordi de er for dyre i drift, og dermed risikerer de seneste ti års nedtur for sprogfagene på de videregående uddannelser at fortsætte med yderligere styrke.

Således meddelte KU så sent som i sidste uge, at i alt 13 små sprogfag som tyrkisk, finsk og polsk er så pressede på økonomien, at der foreløbig er lukket for optag af nye studerende i år. Sidste år drejede CBS nøglen om på fagene tysk, fransk, spansk og japansk, mens Aarhus Universitet lukkede for optag på italiensk, ligesom de året forinden sagde farvel til tjekkisk og ungarsk i Aarhus.

Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen, advarer mod at »komme derhen, hvor store, kulturbærende fag som tysk og fransk skal lukke«.

»Det er ikke bare et problem for erhvervslivet. Men for hele samfundet,« understreger hun.

Eksport til Tyskland for over 100 milliarder

Sprogdøden på uddannelserne er endnu ikke for alvor slået igennem i erhvervslivet, tilføjer hun.

»Men vi er nervøse, når vores store detailkæder udvider i Tyskland og andre steder, og der er brug for at kunne kommunikere på andre sprog end engelsk,« siger hun:

»Det kan godt, være at sproget i de fleste store virksomheder er engelsk. Men det er en fordel at kunne andre sprog. Vi bliver et fattigt land, hvis vi kun kan ét fremmedsprog.«

Ifølge Mette Fjord Sørensen »vil det ville være katastrofalt, hvis KU ender med at lukke og slukke for sådan noget som tysk«.

»Det må ikke ske. Det skal man finde en løsning på. Det dur simpelthen ikke. Både i forhold til eksportsektoren og samhandlen med Tyskland og i forhold til hele gymnasiesektoren. Vi har brug for gymnasielærere, der kan undervise i tysk og fransk osv. Har man ikke de faglige forudsætninger fra gymnasiet, får man ikke nemmere ved at læse sprog på universitetet,« siger hun.

At det er vigtigt med de fornødne tyskkompetencer, fremgår af, at den danske eksport til Tyskland er over 100 milliarder kroner om året.

Ifølge prodekan for uddannelse på humaniora på KU, Jens Erik Mogensen, er der »ikke konkrete planer om at lukke de mellemstore sprogfag«.

»Men jeg er alvorligt bekymret for, at udviklingen også kan komme til at ramme dem. Det er rigtigt alvorligt. Det er ikke noget, vi bare siger, eller spin,« oplyser han.

Jens Erik Mogensen forklarer, at sprogfagene først og fremmest er i problemer, fordi de er for dyre i drift i forhold til indtægterne. Derfor efterlyser han et højere taxameter pr. studerende.

»Det er ikke tilfældigt, at det er sprogfagene, der lukker rundt omkring. De er ganske enkelt de mindst rentable uddannelser,« siger han.

Problemerne på sprogfagene bliver forstærket af et stort frafald. På mange af de lukningstruede småfag på KU er frafaldsprocenten for bachelorer over 50. På KU bliver problemerne yderligere forstærket af, at humaniora frem til 2018 skal spare 120 millioner og dermed får et budget, der er 20 procent lavere end i dag. Dertil kommer, at humaniora efter 2018 vil være dimensioneret fra cirka 2.300 studerende i dag til omkring 1.700, hvilket vil betyde langt færre studieindtægter for universitetet.

Jens Erik Mogensen tilføjer, at humaniora på KU tidligere har været i stand til at udbyde flere af de urentable fag, fordi det har været muligt at overføre midler til dem fra mere velpolstrede fag. Men, som han siger, så har »ingen på fakultetet overskud længere«.

»Noget andet er, hvad der sker med sprogfærdighederne gennem hele uddannelsessystemet. De er ofte ikke, hvad der kunne ønskes. Og når de unge så kommer ind på universitetet, er progressionen så stejl, at de måske siger fra. De skal til at lære en masse, som de burde kunne,« siger han.

Underdirektør i DI, Charlotte Rønhof, mener også, at der er behov for at kigge på sprogundervisningen i ikke mindst gymnasiet.

»Den måde, man underviser i fremmedsprog i gymnasiet i dag, minder om en slags træning i litteraturanalyse. Man kan sagtens være rigtigt god til engelsk, tale det flydende og så alligevel få dårlige karaterer i faget, fordi man ikke kan laver en god litteraturanalyse,« forklarer hun:

»Anvendelsesperspektivet ved sprog er væk på den måde. Når man arbejder med Frankrig, er det jo ikke en analyse af fransk digtning, man har brug for, men at kunne begå sig på fransk.«

En ny måde at finansiere på vej

Forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) oplyser, at han har »igangsat et arbejde med at lave et nyt bevillingssystem, som i højere grad end det nuværende understøtter kvalitet og relevans i uddannelserne«. Altså en ny måde at finansiere uddannelserne på.

»Vi har fra politisk hold givet universiteterne ansvar for at prioritere deres ressourcer og ansvar for at udbyde de uddannelser, som samfundet har brug for. Det har jeg tillid til, at de gør,« lyder det fra ministeren.

Som omtalt forleden i Berlingske vil han som reaktion på bl.a. de 13 lukningstruede småfag på KU nu have en national sprogstrategi.

»En kommende sprogstrategi vil give det nødvendige overblik over udbuddet af sprogfag. Vi skal prioritere de sprogkompetencer og den sprogviden, vi som land har nytte af,« tilføjer han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.