Nyhedsanalyse

Det todelte Amerika

Det USA, Obama efterlader, ser vidt forskellig ud afhængig af hvem, man spørger. To amerikanske virkeligheder tegner sig efter otte år med den demokratiske præsident.

Der er delte meninger om det USA, som Barack Obama snart giver videre.
Der er delte meninger om det USA, som Barack Obama snart giver videre.

Om 12 måneder afleverer præsident Barack Obama et USA, der vil blive gransket og bedømt hårdt både af venner og fjender. Hvad vil han blive husket for, og hvilket USA afleverer han til sin afløser? Allerede nu er kampen om at fortælle om »det rigtige USA« gået i gang.

Demokraterne og republikanerne tegner hvert deres billede af USA. Demokraternes virkelighed er, at Obama har reddet USA fra den økonomiske nedtur, og at økonomien er så solid, at amerikanerne går en lys tid i møde. Republikanerne tegner et portræt af et land, der er på vej ned politisk og økonomisk og kun kan reddes, hvis der bliver gjort en indsats. Amerikanerne kan vælge den virkelighed, der bedst passer til deres politiske overbevisning.

Den demokratiske virkelighed

Året er 2009. USA er stadig inde i den hårdeste finanskrise nogensinde. Millioner har mistet deres arbejde siden 2007, hvor de første tegn på, at noget var rivende galt i økonomien, viste sig. Arbejdsløsheden ligger i 2009 på ti procent. Amerikanerne er rasende på finanssystemet og bankerne, som, de mener, bærer ansvaret for en krise, der synes lige så stor som den i 1930erne.

Barack Obama er netop tiltrådt i embedet som præsident for USA. Det første, han lover, er at få styr på økonomien. Obama går i gang med stimuleringspakker for at få økonomien bragt på fode igen. Der bliver sat milliarder af dollar af for at sikre nogle af de banker, der er »for store til at falde«. Der postes finansielle redningspakker ind i bilindustrien i Detroit for at sikre flere hundredtusinde af arbejdspladser.

Den nye præsident får en lovgivning igennem i Kongressen – den såkaldte Dodd-Frank-lov, navngivet efter de to kongresmedlemmer, der står i spidsen for lovgivningsarbejdet. Denne komplicerede lov på flere tusinde sider skal på én gang overvåge bankerne i fremtiden og sikre, at det gigantiske svigt i finanssektoren ikke sker igen. Og præsidenten nægter i første omgang at iværksætte store spareplaner, som EU gjorde det under krisen på trods af republikanske protester.

Det sidste har måske bidraget til, at den amerikanske økonomi har oplevet en vækst, mens europæerne stadig halter bagefter. Økonomerne er uenige om det. Men facitlisten her et år før, at Obama forlader 1600 Pennsylvania Street, er: Arbejdsløsheden er faldet til 5,6 procent. Der er blevet skabt yderligere 252.000 nye job i december, og væksten er steget til fem procent i tredje kvartal i 2015.

Demokraterne kan til en vis grad tegne et portræt af et USA i økonomisk fremgang. Til gengæld efterlader præsidenten en enorm national gæld på 18 tusinde milliarder dollar, der er langt større, end da han tiltrådte. Men han kan trøste sig med, at underskuddet på budgettet er under kontrol. Det er med andre ord et USA i en sund tilstand, Obama ifølge ham selv efterlader til den næste præsident.

»USA har lige nu den stærkeste og den mest stabile økonomi i verden. Vi er midt i den største jobskabelse i historien. Mere end 14 millioner nye job er blevet skabt. Det er den største jobstigning siden 1990erne. Arbejds-løsheden er skåret ned til det halve. Vores bilindustri har netop haft det bedste år. Og vi har gennemført alt dette, mens vi har skåret vores underskud med næsten tre-fjerdele,« sagde en tydeligt tilfreds Obama ved sin sidste tale til nationen i sidste uge.

Dertil kommer, at præsidenten tegner et lyst billede af USAs rolle i verden. »Tag ikke fejl. Vi er stadig den stærkeste nation i verden,« sagde Obama i talen til nationen. Præsidentens fortælling om USA anno 2016 er, at USA militært er den mægtigste nation i verden. Terroren er inddæmmet og bekæmpes direkte og indirekte med luftangreb og alliancer på landjorden med en række allierede. De amerikanske soldater er trukket ud af Mellemøsten og delvist fra Afghanistan. Og præsidenten har med et stærkt diplomati formået at inddæmme Rusland, åbne for kontrollerede diplomatiske forbindelser med Iran og med Cuba, forhindret iranerne i at få en atombombe og i øvrigt stået i spidsen for, at klimaaftalerne i Paris blev til noget, så verden undgår en miljøkatastrofe.

Den republikanske virkelighed

Det er gået galt de sidste otte år med Obama i præsidentstolen. USA har mistet indflydelse overalt i verden. Rusland driver rundt med stormagten efter forgodtbefindende. Mellemøsten står i brand. USAs forhold til Israel og til Europa er blevet forværret. Obama lader sig snyde af iranerne, som er sluppet ud af sanktionsklemmen alt for let. Terroren er en konstant trussel, og Islamisk Stat er langt fra på tilbagetog, som hævdet af præsidenten. Tværtimod udgør den en større trussel end nogensinde tidligere.

Og økonomien hænger i laser. Gælden er tårnhøj, arbejdsløshedstallene er kunstigt bragt ned, og USA mister stadig arbejdspladser til Kina og til andre lande. Kort og godt: Obama efterlader USA i en sørgelig forfatning, ifølge republikanerne. Man kan læse statistikker på måder, siger økonomer. Og det er rigtigt, at arbejdsløshedstallene kan fortolkes på flere måder, for amerikanerne har forladt arbejdsmarkedet i større antal end i mange år.

Det betyder ifølge republikanerne, at den skjulte arbejdsløshed er langt større end det, Obama siger, den er. For kun godt 62 procent af amerikanerne er enten i job eller søger aktivt arbejde – det laveste antal i 38 år. Dertil kommer, at mange klarer dagen og vejen med deltidsjob, og lønningerne renset for inflation er faktisk ikke større, end de var i 1995. Dertil kommer, at præsidenten har gennemført en sygesikringsreform, som ifølge republikanerne trækker økonomien ned. Den virker ikke, og den skal fjernes hurtigst muligt.

Obama har heller ikke fået gennemført en række reformer af blandt andet skattesystemet, og på grund af skattetrykket har større amerikanske firmaer udflaget til andre dele af verden. Altså et dystert billede af USA anno 2016. Hvis man dertil lægger den amerikanske gæld på næsten 19.000 milliarder dollar, så har man en tidsbombe økonomisk set, selv om det ikke er Obama, der har oparbejdet denne gæld. Men han har – ifølge republikanerne – heller ikke gjort nok for at få den gjort væsentligt mindre. Men det værste er, at USA har mistet indflydelse.

Præsidenten har ifølge dem ikke brugt den magt, der ligger i embedet, til at eliminere truslen fra terrororganisationer. Ruslands ydmygelse af præsidenten ved først at erobre Krim-halvøen for derefter at sætte sig på en del af Ukraine og til sidst at sende militære styrker til Syrien for at støtte præsident Bashar al-Assad har ført til store ydmygelser.

Og så ser republikanerne stort på den aftale, USA, EU og Rusland har indgået med Iran om at opgive landets militære atomprogram mod at få ophævet sanktionerne. »Et knæfald for Iran«, som ikke alene en af Obamas største kritikere, John McCain, udtrykker det. Den israelske ministerpræsident Benjamin Netanyahu viste sin foragt for præsidenten ved at tage imod en invitation fra det republikanske flertal i Kongressen til at tale til amerikanerne fra landets fornemste talerstol samme sted. Den brugte Netanyahu til at kritisere Obamas politik over for Iran.

Forholdet til Europa er heller ikke for godt. Ganske vist holder Obama møder med Tysklands Angela Merkel og med Frankrigs præsident, Francois Hollande. Men det flyder over i medierne med forlydender om, at Obama ikke er god til at knytte kontakter.

Republikanerne fremmaner et billede af en præsident, der ikke har styr på sin udenrigs- og sikkerhedspolitik. Utrygheden breder sig derfor. At amerikanerne er bekymrede, ses af, at Obamas popularitetsmålinger er meget lave. Økonomien er ifølge republikanerne i en sådan tilstand, at amerikanerne frygter, at deres børn ikke kommer til at leve et bedre liv end dem selv. Økonomisk stagnation er opfattelsen hos tre fjerdele af amerikanerne, hvis man skal tro en undersøgelse fra meningsmålingsinstituttet Pew Research.

Efterskrift

Intet er sort-hvidt, som økonomer og udenrigspolitiske kommentatorer også påpeger her mod slutningen af Obamas to perioder. Og der er heller ingen tvivl om, at Barack Obama på en lang række områder har haft succes med at dæmme op for finanskrisen, som, økonomer påpeger, langt fra er slut, og som også vil dominere i den næste præsidents periode. »Obama overtog USA på et tidspunkt, hvor kriserne stod i kø økonomisk og sikkerhedspolitisk. Obamas tid vil først rigtig kunne vurderes om en del år,« siger en diplomat til Berlingske.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.