»Det må være op til rygerne selv at betale deres rygestop«

Når rygerne selv har valgt at ryge, skal andre skatteydere ikke betale for deres rygestop, mener Otto Brøns-Petersen, analysechef i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS. Han afviser, at offentlig støtte til rygestop kan spare samfundet penge.

Otto Brøns-Petersen, analysechef i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS. Privatfoto
Otto Brøns-Petersen, analysechef i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS. Privatfoto

Sundhedsstyrelsen anbefaler i sit faglige oplæg til regeringens kommende Kræftplan IV, at det offentlige skal yde hjælp til rygestop – blandt andet ved at give storrygere gratis rygestopmedicin. Hvad mener du om den idé, Otto Brøns-Petersen?

»Det ser jeg slet ikke som et legitimt formål at bruge andre skatteyderes penge på. Det må være op til rygerne selv at betale deres rygestop. Der er ikke nogen tvivl om, at det er afhængighedsskabende at ryge, og at det kan være meget svært at stoppe, men det ved de personer, som begynder at ryge, jo udmærket godt. Så når de selv har valgt at ryge, må de også selv betale, hvad det koster at holde op. Det er jo deres sundhed, det handler om,« siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS.

Tilhængere mener, at der, trods udgifterne til den foreslåede hjælp i form af blandt andet rygestopmedicin, er mange penge at spare, fordi rygerne, der holder op, undgår rygerelaterede sygdomme, som skal behandles. Hvad tænker du om det?

»Det, mener jeg, ganske enkelt ikke er et holdbart argument. Der er jo afgifter på tobakken, og de dækker omkostningerne til behandling af de sygdomme, folk pådrager sig i forbindelse med rygning, og endda mere til. I det hele taget kan jeg godt blive bekymret, når jeg kigger på den sundhedspolitiske diskussion, for der er altså nogle, der mener, at sundhedspolitiske argumenter, især i forbindelse med rygning, trumfer alt andet. Men jeg mener ikke, at man i et liberalt demokrati som vores kan kræve af skatteyderne, at de skal betale for, at der er nogle, der har valgt at ryge, som nu vil holde op.«

En evaluering af den seneste kommunale indsats mod storrygning, hvor deltagerne har fået mellem 1.500 og 3.000 kr. i tilskud til hjælp til rygestop, har vist, at godt halvdelen var røgfri et halvt år efter projektet. Hvorfor ikke fortsætte og udbrede den ordning, når nu den viser sig at virke?

»Fordi det helt grundlæggende ikke hører til det offentliges opgave. Det må folk klare selv. Og hvis rygestopkurser og lignende tilbud virkelig virker så godt, som det bliver fremstillet, er jeg sikker på, at rygerne selv opsøger tilbuddene, hvis de har et oprigtigt ønske om at holde op med at ryge. Og allerede i dag er der jo en stor tilskyndelse til rygestop, både i kraft af afgiftsbesparelsen og ikke mindst et bedre helbred,« siger Otto Brøns-Petersen fra tænketanken CEPOS.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.