Det første, jeg tænker, når jeg hører ordet flygtningekrise, er ...

Mens de politiske skyttegrave i flygtningedebatten vokser sig stadig dybere, fortsætter livet i Danmark og flygtningene med at komme hertil. Berlingske har taget toget fra København til Jylland og tilbage igen for at lytte til helt almindelige danskeres tanker og bekymringer. For hverdagen, for fremtiden, for flygtningene og dem selv.

En større gruppe flygtninge har forladt deres opholdssted ved Padborg og vandrer på motorvejen. 18 danskere giver deres bud på, hvad de tænker på, når de hører ordet flygtningekrise.
En større gruppe flygtninge har forladt deres opholdssted ved Padborg og vandrer på motorvejen. 18 danskere giver deres bud på, hvad de tænker på, når de hører ordet flygtningekrise.

Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Knud Boysen, Horsens, 65 år.
Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Knud Boysen, Horsens, 65 år.

Knud Boysen, Horsens 65 år

Vi piber over 20.000 flygtninge, mens vores naboer mod syd og øst har taget langt flere. Det er pinligt og usympatisk, at politikerne står i kø for at

gøre det så lidt attraktivt som muligt at komme til Danmark. Løsningen er, at vi skal have sat turbo på integrationen, og det gør vi ikke ved at internere i teltlejre, men ved at få dem ud i samfundet og i arbejde. Vi er et ressourcestærkt land, som godt kan klare det.

Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Mette Christensen, Charlottenlund, 69 år.
Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Mette Christensen, Charlottenlund, 69 år.

Mette Christensen, Charlottenlund, 69 år

Jeg er meget bekymret for børnene. Jeg er bange for, at vi marginaliserer familierne, når de ikke kan få familiesammenføring, og det er ikke godt for fremtiden – heller ikke for Danmark. For hvis man starter livet i Danmark med at være adskilt fra sine børn, som sidder og venter i en flygtningelejr, får man en rædselsfuld start på integrationen. Det gør, at det bliver dyrt for samfundet.

Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Rasmus Borngräber Olsen, Herning, 22 år.
Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Rasmus Borngräber Olsen, Herning, 22 år.

Rasmus Borngräber Olsen, Herning, 22 år

Jeg er nervøs for, at vi er ved at skabe en gruppe af passive flygtninge, som ikke kan få lov til at arbejde, mens de venter på deres sagsbehandling. Vi ved fra langtidsledige, at jo længere man venter, desto sværere bliver det at komme i gang. Det virker ikke fair, at højrefløjen både siger, at flygtninge ikke skal integreres og arbejde, og samtidig skælder ud på dem, fordi de ikke bidrager til samfundet.

Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Mona Espersen, Bjerringbro, 49 år.
Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Mona Espersen, Bjerringbro, 49 år.

Mona Espersen, Bjerringbro, 49 år

Jeg mærker ikke flygtningene i min hverdag, der går ikke noget fra mig. Det, som bekymrer mig, er, at det er så svært at integrere. Her er virkelig brug for nogle bedre tilgange. Jeg tror, at dem, der kommer, skal spredes bedre ud, så de kommer ud i samfundet og foreningerne i stedet for at samles i små ghettoer. De skal blive en del af fællesskabet lidt hurtigere. Det er det, jeg tænker mest på.

Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Frank Eland, Århus, 54 år.
Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Frank Eland, Århus, 54 år.

Frank Eland, Aarhus 54 år

Vi har jo kun en klat penge, og hvis de bruger flere på flygtninge, så skal de jo tages andre steder fra. Jeg synes, det kvalmer lidt. Hver eneste gang du åbner et fjernsyn, er det en flygtning, de taler om. Man skulle hjælpe dem, der har været med til at bygge Danmark op, inden man fokuserer på flygtninge. Selvfølgelig er det synd for nogle af dem, men der er også børn og ældre i Danmark, der har det svært.

Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Sophie Thing-Simonsen, København, 40 år.
Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Sophie Thing-Simonsen, København, 40 år.

Sophie Thing-Simonsen, København, 40 år

Jeg har været mest flov over, at Danmark har så lidt overskud. Jeg synes, vi har en stor pligt til at gøre det bedste, vi overhovedet kan. Der er f.eks. en masse arbejdsløse hænder, man kunne bruge. På en måde betaler vi også prisen for, at vi har involveret os på nogle ikke særligt heldige måder i nærområderne. Det er svært, når man blander sig og går i krig, bagefter at beklage sig over konsekvenserne.

Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det John Frederiksen, Vejle, 72 år.
Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det John Frederiksen, Vejle, 72 år.

John Frederiksen, Vejle 72 år

Vi har et problem, som er internationalt. Alle problemers moder hedder Palæstina. Desuden har det internationale samfund ikke gjort nok for at begrænse den store vækst i befolkningen i lande, som ikke kan brødføde sig selv. Når vi ikke har gjort noget for at skabe bedre levevilkår i de lande, er det ikke mærkeligt, at krig og arbejdsløshed får folk til at søge væk. Det handler om handel og økonomi, og her har Vesten fejlet.

Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Camilla Pedersen, Ishøj, 30 år.
Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Camilla Pedersen, Ishøj, 30 år.

Camilla Pedersen, Ishøj, 30 år

Jeg er bekymret for, at de vælter det danske samfund. Det er skrøbeligt, hvis der bliver lukket for mange ind, for så bliver vores land for meget ligesom deres. Jeg frygter, at der kommer krige i Danmark, ligesom dernede. Det er mere kultur end økonomi, jeg tænker på. Der er for stor forskel simpelthen. Hvis der kommer for mange, kan vi ikke integrere dem. Så sker der det, vi hører fra nattelivet, og så er det, det hele går galt.

Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Anton Valek, Sverige, 25 år.
Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Anton Valek, Sverige, 25 år.

Anton Valek, Sverige, 25 år

Jeg mener, at alle har ret til et bedre liv. Det handler om, at verden skal gentænke, hvordan vi fordeler værdierne, så alle kan have et anstændigt liv. Sverige har håndteret situationen bedre end Danmark, indtil de også lukkede grænserne ned. Jeg forstår godt, mange er bange for forandring, men flygtningediskussionen er blevet så hård og deprimerende, at jeg er holdt op med at se nyheder.

Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Jens Jensen, Thiese, 68 år.
Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Jens Jensen, Thiese, 68 år.

Jens Jensen, Thiese, 68 år

Jeg er enig med Støjberg – hun er min pige! Vi skal lade være med at opføre os som nogle fjolser, for ellers ender det hele i ragnarok som i Sverige. Hvis ikke vi sætter en stopklods, så griner de bare af os i Europa. Det er fint nok, at der kommer nogen, men ikke så hurtigt som nu. Og når ham idioten fra Belgien kritiserer Kristian og Inger ... Nej, den holder ikke en meter. Vi er nødt til at være kyniske, ellers bryder alting sammen, det kan enhver jo se.

Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Birgit Holm, Vejle, 67 år.
Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Birgit Holm, Vejle, 67 år.

Birgit Holm, Vejle, 67 år

Jeg synes, det er bekymrende, at debatten er blevet så floskelagtig og unuanceret. Det hele bærer meget præg af, at man forsøger at tækkes befolkningen. Der er forskel på, om man oplyser, fordi det er vigtigt, at alle forstår, hvad flygtningekrisen handler om, eller man bare spejler det, man tror befolkningen mener, i stedet for at komme med ny fakta. Lige nu er der langt mellem de to fløje, og det gør det svært at finde gode løsninger.

Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Jens Jensen, Thiese, 68 år.
Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Jens Jensen, Thiese, 68 år.

Neil Perera, Glostrup, 42 år

Det er OK, at de kommer, men de skal ikke lave ballade. Lige nu er det lidt meget. Vores penge går jo til det. Nogle laver mærkelige ting. Kriminalitet og dårlig opførsel. Alle er mennesker, og man kan ikke sige, at flygtninge ikke må komme. Jeg er jo selv udlænding. Men tidligere havde Danmark brug for arbejdskraft. Nu har vi det godt, så behøver vi ikke så mange flygtninge og folk udefra.

Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Liva Nitsche, København, 26 år.
Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Liva Nitsche, København, 26 år.

Liva Nitschke, København 26 år

Det, som mærker mig mest, er, hvordan det ændrer folk omkring mig. Jeg er lige kommet hjem fra et halvt år i udlandet. Jeg har ikke set en eneste flygtning endnu, men fulgt folks reaktioner på Facebook. Her er debatten jo helt vild! Det gør mig bekymret, at folk tilsyneladende er SÅ bekymrede. At debatten er så hård. Jeg er bange for, at flygtningesagen ændrer danskerne til noget, jeg ikke kan kende.

Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Ole Nielsen, Mols, 70 år.
Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Ole Nielsen, Mols, 70 år.

Ole Nielsen, Mols, 70 år

Jeg synes, vi er enormt dårlige til at integrere og tage imod med lige dele kærlighed og varme og fast stenkrav til, hvad det er for nogle rammer, man skal kunne spille inden for i et fremmed land. Dét er det største problem. Hvis flygtningestrømmen indtager proportioner, som da hunnerne kom ind over Europa, ville det være skidt. Selvfølgelig er der nogle grænser et sted. Men dem synes jeg, at vi er langt fra. Meget langt endda.

Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Charlotte Groth, Århus, 70 år.
Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Charlotte Groth, Århus, 70 år.

Charlotte Groth, Aarhus, 70 år

Det er altså ved at blive overvældende. Der er mange ulykkelige skæbner, men kan de ikke hitte ud af at indrette deres eget land, så de selv kan lide at være i det i stedet for at komme her? Jeg tror, at det bliver rigtigt svært af få dem integreret på arbejdsmarkedet. Når folk begynder at se, hvad det betyder af nedskæringer i kommunerne, er jeg sikker på, at flere begynder at flytte sig i al deres godhed.

Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Rahum Ghorbani, Odense, 53 år.
Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Rahum Ghorbani, Odense, 53 år.

Rahim Ghorbani, Odense, 53 år

Hvis man ikke kender årsagen til, at folk kommer, bliver man selvfølgelig bange. Men når man ved, hvad folk flygter fra, synes jeg, at det er naturligt. Flygtningekrisen kræver europæiske løsninger og sammenhold. Lige nu latterliggør vi Sverige og Tyskland i stedet for at tage ansvar og spørge, hvad vi kan gøre? Det, mener jeg, er en passiv og uanstændig måde at være naboer på.

Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Karen Eeg, Århus, 25 år.
Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Karen Eeg, Århus, 25 år.

Karen Eeg, Aarhus, 25 år

Det er synd for dem, at de kommer hertil, uden at der er en chance for, at de kan få et arbejde. Jeg er ikke så bekymret for kriminalitet. Men det er et problem, hvis de ikke har noget fornuftigt at lave, og det er også dyrt for Danmark. Så ser man en solstrålehistorie i Go’morgen Danmark om én, der har fået en lærerplads, og det er jo fint, men det er langtfra alle, der får det.

Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Klaus Uldal Nielsen, København, 22 år.
Voxpop fra IC3-tog i forbindelse med vores serie »Danskerne og flygtninge«. Her er det Klaus Uldal Nielsen, København, 22 år.

Klaus Uldal Nielsen, København, 22 år

Jeg er meget bekymret for den måde, de kommer til at bo, og om de tager boliger fra folk, der er født og opvokset i Danmark. Ens egen befolkning skal der også tages af, og så kommer der lige en sværm ekstra. Det er svært. Den helt store bekymring er selvfølgelig, om der kommer nogle terrorister med i strømmen. Selvfølgelig kan man ikke sige, at ingen må komme, fordi der er brodne kar imellem. Men det er virkelig et dilemma.

 

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.