Det er slut med majonæse og jogurt

Der er 64.000 ord i den nye retskrivningsordbog. 4.500 af dem er nye, bl.a. fuck, app, barista og halloween. Fremover er det slut med majonæse og jogurt. Nu hedder det mayonnaise og yoghurt.

Ingen producenter har brugt majonæse. Nu hedder det så igen: Mayonnaise.
Ingen producenter har brugt majonæse. Nu hedder det så igen: Mayonnaise.

Det danske sprog er smukt. Tag bare ord som skumringstime, morgenluft og klokkeren. For ikke at tale om forår, sommer, efterår og vinter. Eller hvad med skæbnesvanger, kissemisseri og patriciervilla? Ord, som alle kender betydningen af, og som skaber indre billeder og stemninger hos de fleste. Nu kan alle de danske ord læses i den nye og 4. udgave af »Retskrivningsordbogen«.

Den indeholder 64.000 ord. Der er kommet 4.500 nye ord til, og nogle omdiskuterede stavemåder er udgået. I midten af 1980erne blev det tilladt at stave nogle ord på to måder. F.eks. mayonnaise og majonæse, yoghurt og jogurt, ressource og resurse. Særligt stavemåden majonæse vakte voldsomme følelser og gav i medierne anledning til den såkaldte majonæsekrig.

Mange sprogelskere var rasende og syntes, at mayonnaise med æ var ækelt. Nu har Dansk Sprognævn, som fastlægger retskrivningsreglerne, besluttet, at majonæse og jogurt udgår. Derimod kan man stadig skrive resurse.

»I 1986 besluttede man at give danskerne et tilbud om at kunne skrive en række ord på to måder. Man måtte f.eks. både skrive mayonnaise og majonæse. Årsagen var, at mange havde svært ved den franske stavemåde. Men danskerne har ikke ønsket at bruge den ny stavemåde, fordi de synes, at den er grim.

Så vi har taget konsekvensen og fjernet majonæse fra Retskrivningsordbogen,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør i Dansk Sprognævn.

Det er 11 år siden, at den forrige udgave af Retskrivningsordbogen udkom. Den nye udgave er blevet mere brugervenlig, siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Den gør det lettere at finde de rigtige ord, fordi den har fået flere oplysninger om både bøjning, orddeling og ordenes betydning. Ca. 38 procent af ordene har fået betydningsoplysninger, så det bliver lettere f.eks. for skoleelever at finde de rigtige ord. Adoption og adaption lyder f.eks. meget ens, men nu kan man læse, hvad de to ord betyder.

Danskerne bestemmer sprogbrugen

Ud over nye stavemåder rummer ordbogen en række andre vigtige ændringer (se faktaboks i venstre side af artiklen).

»Hele vores virksomhed er rettet ind på at følge sprogets udvikling. Vi har i Dansk Sprognævn en forsknings-, en rådgivnings- og en retskrivningsafdeling, og de tre afdelinger arbejder sammen. Vi analyserer forskningsmæssigt de ændringer, der sker i vores sprog, og rådgivningsmæssigt får vi årligt op mod 10.000 henvendelser fra danskerne, og så indsamler vi ord. Hele vores organisation følger med i sprogbrugen, og det at udgive en retskrivningsordbog er resultatet af de seneste 11 års arbejde.

Retskrivningsordbogen skal afspejle den sprogbrug og de normer, vi har her og nu. Man kan sige, at det er danskerne, der bestemmer, fordi det er dem, der bruger sproget. Der opstår en konsensus om, hvad der kan accepteres og det, som bliver afvist, f.eks. majonæse,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Den nye ordbog indeholder også en lang række nye ord, f.eks. app, barista, fuck, carpaccio, halloween, skole-hjem-samtale, smoothie, stamcelle og wasabi. Det er ord, som afspejler både den sproglige og den samfundsmæssige udvikling.

»De nye ord kommer på alle områder og afspejler hele samfundsudviklingen. Selvfølgelig er der mange udenlandske ord, men der er også mange danske ord som bagvagt, bederum, bundskat og bibliotekspenge. Der er desuden mange ord fra engelsk, f.eks. please, roadpricing, spindoktor, mentee og trainee. De ord, som er kommet med i Retskrivningsordbogen, er ord, som allerede har fæstnet sig. Nogle af dem kom ind i sproget allerede i 90erne, men har først nu fæstnet sig så meget, at de er blevet alment dansk,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Hun siger, at de nye ord afspejler, at danskerne følger med og lever i et vidensamfund, men hun mener ikke, at der er et bestemt område, som har fostret flere ord end andre.

»Dansk er et levende sprog, og det er sjovt at se, at der også kommer mange nye, sjove danske ord. Det kan godt være, at der er lidt flere engelske ord, end vi plejer at se. Engelsk er i dag det långivende sprog, hvor det tidligere var tysk, fransk og latin, men det ser ikke ud som om, vi optager flere udenlandske ord end tidligere. Sproget er ikke ved at blive anglificeret,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Læs også: Var det noget med et nyt navn? Hed noget andet end det du hedder (15 kr.).

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.