...at majonæsen forsvandt. Knap så fint er det at læse, at Dansk Sprognævn har den opfattelse, at retskrivningen skal "afspejle den sprogbrug og de normer, vi har her og nu".
Dermed kanoniserer man jo forkert sprogbrug, som når man f.eks. tillader "gymnasie" og "akvarie" m. fl, således at det bliver dem, der ikke behersker sproget, som bestemmer hvad der er "rigtigt".
Kan man f.eks. forvente valgfrihed mellem "ligge" og "lægge"? Der er efterhånden mange, som ikke kender forskel og derfor anvender formerne forkert.

Jeg har aldrig været fan af stavemåden majonæse, men jogurt kunne ellers være en glimrende fornyelse.

Forskellen er at majonæse ikke passer med udtalen. Ordet udtales på dansk almindeligvis [majonæ:s] med langt æ, men uden e til sidst. Altså en tilnærmet fransk udtale. Udtalen [majonæ:se] med e til sidst bruges kun af nogle københavnere, især børn. Måske især for en generation siden.

Tilsvarende udtales bernaise og hollandaise med [-æ:s], ikke med afsluttende e.

Der er således ingen enkel løsning på fordanskning af stavemåden. "Majonæs" ville heller ikke være en mulighed. I modsætning til svensk, hvor man skriver "majonnäs", hvilket passer med den lange vokal.

Sprognævnet burde have indset dette og aldrig indført stavemåden.

Det er anderledes med yoghurt, som uden videre kan staves jogurt. Det passer med udtalen og ville være en velkommen forenkling. På norsk kan det staves sådan, og tyskerne skriver Joghurt. På engelsk er der adskillige stavemåder, men både yoghurt og yogurt er almindelige.

Måske er stavemåder for madvarer særlig konservative, da producenterne ikke vil bruge forenklede stavemåder, og vi ser dermed hele tiden de konservative stavemåder på emballager.

Jogurt og sjokolade ville være velkomne fornyelser. En fornuftig tilnærmelse af tale- og skriftsprog, dog således at man respekterer sproghistoriske træk og den nordiske sprogforståelse.

Man skal huske at sproget og retskrivningen er et system, som er forskelligt fra sprog til sprog. Hver gang man bruger en fremmed stavemåde, modsiger man de principper som skriftsproget bygger på. Forholdet mellem talesprog og skriftsprog undergraves, og det bliver sværere at stave - og sværere at læse. Især for de lavtuddannede, som ejer sproget lige så vel som de højtuddannede.

Det er værst i engelsk, som bruger et sammensurium af germanske, latinske, franske m.v. staveprincipper. Og netop på engelsk bruger man utrolig meget tid på at indøve korrekt stavning og forøge sit ordforrråd af fremmedord, som opfattes som tegn på dannelse. Indholdet i det sagte og skrevne har derimod mindre betydning. Taberne er de lavere uddannede og mindre erfarne i skriftsproget.

Det gælder også når man tillader byer at gå tilbage til tidligere stavemåder (Aarhus) efter 60 år. Det giver forvirring. Vi har nu engang indført Å, og man burde aldrig have tilladt genindføring af Aa.

En ny, opdateret retskrivningsordbog kan være et glimrende produkt. Men sprognævnets udvanding af entydigheden er et fejltrin, som skader al indlæring og kommunikation.

"Danskerne har ikke ønsket at bruge den ny stavemåde". Hvad har hun lært af dét?! Den logiske slutning er dog, at Sprognævnet fra sit høje elfenbenstårn har fejlvurderet situationen totalt. Og hvorfra kom så idéen til at lade "majonæse" være dansk? (En tilfældig bemærkning over et bord med kaffe og wienerbrød?) Den (af mig) stærkt forhadte organisation erkender ikke det skadelige i deres (åbenbart tilfældige) diktater: Indvandrere, skoleelever og lærere overalt i landet har langt sværere ved dansk, fordi entydigheden bevidst er ødelagt af Sprognævnet! Valgfri stavemåder og kommaregler er ingen velsignelse. Det tror I måske selv, men spørg dog nogen udenfor jeres egen cirkel!

Har der været en journalist involveret her? Hvor er de kritiske spørgsmål, der afdækker det selvfede monster under den smilende facade?

P.S.: Sproget lever lykkeligt videre, om så Sprognævnet nedlægges i morgen.

P.P.S: "Personfnidder" kan da for fanden ikke være et ord, hva'? Det lyder som københavnerslang blandt kvindelige pædagoger. Er der så også andre slags "fnidder" med? "Sprogfnidder", f.eks.? Kan man forestille sig en gymnasielærer, der skal rette dansk stil og må forklare, at der skal to d'er i "fnidder"?

"Forfordele" kan bruges når man bliver snydt, men også når man får mere end andre.
"Bjørnetjeneste" kan både være en rigtig skidt tjeneste, men også være en rigtig stor og god tjeneste.
Det er dog så idiotisk, at man må græmme sig. Sproget skal da for pokker kunne bruges til at udtrykke en klar og bestemt betydning. Det er misforstået sleskeri og leflen for sproglige ignoranter i forsøg på at være politisk korrekte, så man for alt i verden ikke støder nogen. Hvad en ikke kan lære, skal ingen lære??
Ligeledes er det skammeligt, dagligt, at lægge ører til når kække og krukkede radioværter i Danmarks sproglige højborg, DR, ikke kan finde ud af at bruge du/dig og jeg/mig korrekt. Det er tydeligt at Ole Emil Riisager ikke længere vogter over sproget i DR.

Det danske sprog er svært nok i forvejen - nu skal det pludselig også handle om det æstetiske? Javel da.
Så længe man også husker at have forståelse for, at ikke alle kan stave det kontra-intuitive danske skriftsprog lige godt. Ligegyldigt hvor megen ekstra (kvantitativ) undervisning Thorning vil indføre.

Jeg savner at vide, hvem der har hyret Sabine Kirchmeier-Andersen og hendes udanske sprognævn. Eller mere præcist: Den, der stadig ikke har fyret hende. Hvem har tildelt den organisation hånds- og halsret over mit sprog?