»Det er menneskeligt, at man helst ikke vil planlægge sin egen død«

Vi halter efter andre europæiske lande, når det gælder organdonation, og der er stadig langt fra holdning til handling hos danskerne.

Karen Heidelbach fra Aalborg, der her ses med sin levertransplanterede datter på Rigshospitalet, kæmper for, at alle danskere per automatik bliver tilmeldt Donorregistret, når de fylder 18 år.
Karen Heidelbach fra Aalborg, der her ses med sin levertransplanterede datter på Rigshospitalet, kæmper for, at alle danskere per automatik bliver tilmeldt Donorregistret, når de fylder 18 år.

Holdningerne er mange. Problemet er til gengæld det samme, som det længe har været. Der er for få organdonorer i Danmark. Mens et land som Spanien har 31 donorer per million indbyggere, er Danmark nede på 14. I 2013 var målet én million tilmeldte danskere i Donorregistret. Et mål, der endnu ikke er blevet realiseret med lidt over 900.000 tilmeldte i 2015.

»Målet er ikke nået, fordi der stadig er langt fra holdning til handling. Når du skal tage stilling til, hvilke organer du vil donere, skal du samtidig erkende, at du dør. Danskerne er meget positive over for organdonation, men vi får os ikke tilmeldt. Det ligger ikke ligefor for hverken ung eller ældre at tænke på, at man kan dø meget pludseligt,« siger centerleder Helle Haubro Andersen fra Dansk Center for Organdonation.

Ude på hospitalerne kan man blive bedre til at flytte potentielle donorer fra andre afdelinger end intensiv i respirator. Men nogle donorer får aldrig givet organer videre, fordi pårørende ved dødslejet siger nej. Et nej, der ofte skyldes, at donoren ikke selv har taget stilling. Og så bliver et nej det sikre svar i en svær tid.

Karin Riis Jørgensen er formand for foreningen 7Liv og ønsker ligesom familien Heidelbach fra Aalborg, at danskerne per automatik bliver tilmeldt Donorregistret. Hun har aldrig mødt pårørende, der har fortrudt, at de har sagt ja. Til gengæld har hun mødt mange, der fortrød, at de sagde nej. Formanden mener, at vi som samfund stadig går på listefødder i forhold til organdonation.

»Vi har et underligt forhold til kroppen og døden. Det er menneskeligt, at man helst ikke vil planlægge sin egen død. Men jeg savner, at vi som samfund italesætter organdonation som noget, der er vigtigt og livreddende. Argumenterne imod handler om, at staten ikke skal eje vores krop, og at vi selv må bestemme. Men det handler jo ikke om ,at staten skal eje noget. Det handler om at give en gave.«

Antropolog Anja Marie Bornø Jensen fra Københavns Universitet forsker i organdonation. Ifølge hende virker det som om, andre europæiske lande har mere synlighed omkring organdonation igennem blandt andet kampagner. Norge har aktivt gjort organdonation til et indsatsområde, mens Spanien i årevis har investeret mange penge i at styrke indsatsen lokalt på hospitaler.

»Det er efter min mening økonomisk prioritering snarere end lovgivning, der kan ændre vilkårene i Danmark. Taler vi om tilmelding til Donorregisteret, er jeg helt overbevist om, at det er manglende fokus på emnet, der gør, at danskerne ikke får taget stilling. Hvis man styrkede indsatsen nationalt og i lokale netværk og tilførte den nødvendige økonomi, ville flere tage aktivt stilling.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.