Det bliver rigtig koldt i nat - men bunden er ikke nået endnu

Det bliver uhyggeligt koldt natten til søndag og tidligt søndag morgen, hvor temperaturen kan falde helt ned til 13 graders frost i de nordlige egne. DMI forventer, at kulden holder ved det meste af den kommende uge. Ser man på tidligere tiders målinger, er frostgraderne dog intet i forhold til.

Frost og rimfrost lå over landskabet da danskerne vågnede mandag den 14. december 2015. (Foto: Bax Lindhardt/ Scanpix)
Frost og rimfrost lå over landskabet da danskerne vågnede mandag den 14. december 2015. (Foto: Bax Lindhardt/ Scanpix)

Det er især Nordjylland og Nordsjælland, der kan forvente den hårdeste frost med temperaturer på omkring 12 og 13 graders frost de sene nattetimer og tidlige morgentimer. I resten af landet vil det også være koldt, men dog ikke med tocifrede minusgrader. Her mener DMI, at det bliver omkring fem graders frost.

»Det bliver rigtigt koldt, men bunden er ikke nødvendigvis nået. Kulden vil vare ved i løbet af ugen,« fortæller Frank Nielsen, der er vagthavende hos DMI, til BT.

Den hårde kulde skyldes et polart lavtryk, der ligger over Danmark, forklarer Frank Nielsen, der er vagthavende hos DMI. Han fortæller, at der over aftenen og natten vil være skyet med snebyger af og til i det meste af landet. I løbet af natten vil det blive klart over Nordjylland, hvorefter det breder sig sydover, så det i morgen tidlig kun vil være den sydligste del af landet, der har skyer.

»Så det tegner til at blive en flot, frostklar søndag,« fortæller Frank Nielsen, der forventer, at kulden kan vare frem til fredag eller lørdag. Han mener, at det nemt kan blive lige så koldt som i weekenden. Især onsdag morgen kan blive rigtig kold.

Har været værre

Den nuværende kulde er dog langtfra den koldeste måling, der er foretaget i Danmark. Som man kan se på billedet nedenunder, skal man tilbage til januar 1982 for at finde den koldeste måling. Dengang blev der målt 31,2 graders frost i Hørsted/Thy.

Chancen - eller risikoen - for at de temperaturer rammer Danmark igen, er der stadig, mener Frank Nielsen. Men der skal meget til.

»Det kan lade sig gøre. Men det kræver, at vi har en lang og kold periode. Vi skal have tilført kold luft fra Sibirien, og så skal vi have et tykt lag sne, som helst ikke skal være nyfalden. Og så skal det være en helt vindstille og klar nat, fortæller Frank Nielsen.

Aktuelle job lige nu

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.