Derfor har en bavian-mor slæbt rundt på sin døde unge i Københavns Zoo i weekenden

Det er langt fra unormalt at en bavianmor, bærer rundt på en død unge

Bavianer med deres unger i København Zoo. Arkivfoto.
Bavianer med deres unger i København Zoo. Arkivfoto.

Besøgende i København Zoo er i denne weekend blevet mødt af et voldsomt syn, i havens bavianbur. En bavian-mor har i dagene slæbt rundt på sin dødfødte unge, hvilket flere gæster har fundet ubehageligt at se med deres børn. Det er dog helt naturligt, forklarer dyrlæge hos Zoo til bt.dk.

Det er nemlig langt fra unormalt at en bavianmor, der mister en unge, bærer rundt på den i de efterfølgende dage. Tværtimod, forklarer Mads Frost Bertelsen, der er ansat ved den zoologiske have i København som dyrlæge.

»Det er ikke sådan, at jeg vil kalde det decideret sorg, men det er en måde for bavianen at håndtere tabet på,« siger han og fortsætter:

»Dertil er der komplekse sociale strukturer i en bavianflok, og det giver en bavian en højere status, hvis den har en unge. Så det kan også spille en vis rolle, når en mor ikke giver afkald på sin unge med det samme.«

Det er dog ikke, fordi bavianen ikke ved, at ungen er død, fortæller han.

Derfor vil man også opleve, at moren slæber den efter sig og behandler den hårdhændet, hvilket dyrelægen indrømmer kan være med til at få det til at se ekstra voldsomt ud for de mindste.

Mads Frost Bertelsen fortæller, at det hører sjældenhederne til, at der fødes døde unger blandt havens bavianflok, men at det desværre hænder ind imellem.

Underviser ved at vise naturens gang

København Zoo fik masser af klager fra personer verden over efter slagtningen af giraffen Marius tilbage i 2014. Giraffen blev slagtet, fordi der var fare for indavl i bestanden, og interesserede kunne følge med i processen, inden løverne til sidst blev fodret med dyret.

Alligevel mente mange, at aflivningen ikke var i orden og grænseoverskridende.

Flere af de besøgende hen over den forgangne weekend har ligeledes fundet det ubehageligt at se den døde unge med deres børn.

Københavns Zoo har dog ikke modtaget nogen klager over, at personalet ikke har fjernet den, selvom det har været muligt.

»Det kunne vi nok godt, men vi mener ikke, det er nødvendigt. Det er en naturlig måde for dyret at komme videre på, og vi vægter nu engang vores dyrs forhold meget tungt. Desuden ser vi det også som en af vores vigtigste opgaver, at undervise i naturens gang og vise dyrenes liv - også selvom det involverer død og adfærd, der til tider kan syne voldsom,« siger Mads Frost Bertelsen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.