»Der manglede noget i min tilværelse«

Københavns Stift oplever i dag en beskeden medlemsfremgang efter flere år med tilbagegang. Et af de nye medlemmer er 39-årige Jonas Laulund, der er blevet voksendøbt.

Jonas Laulund er vinhandler og partner i virksomheden Vinslottet. Han lever et liv, hvor det kan være svært at finde tid til at gå til højmesse i kirken søndag formiddag. Derfor er han glad for natkirken i Vor Frue Kirke i København, hvor han i dag kommer flere gange om måneden, og hvor han blev voksendøbt i 2008.
Jonas Laulund er vinhandler og partner i virksomheden Vinslottet. Han lever et liv, hvor det kan være svært at finde tid til at gå til højmesse i kirken søndag formiddag. Derfor er han glad for natkirken i Vor Frue Kirke i København, hvor han i dag kommer flere gange om måneden, og hvor han blev voksendøbt i 2008.

For fire år siden blev Jonas Laulund døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og med amen og syndernes forladelse kunne han som 35-årig kalde sig medlem af Folkekirken.

Den i dag 39-årige vinhandler har ikke en eneste gang fortrudt sin beslutning om at lade sig voksendøbe. Dermed tilhører han en formentlig ikke særlig stor skare af danskere, der vælger Folkekirken til i stedet for at vælge den fra.

Som omtalt forleden i Berlingske har Folke­kirken de senere år oplevet, at flere og flere medlemmer forlader den. 2012 kan sagtens ende med at blive et rekordår med hele 20.000 udmeldinger. Udviklingen bliver forklaret med alt fra den langvarige og til tider voldsomme debat om homovielser til økonomiske krisetider og danskernes fravalg af store folkelige fællesskaber som Folkekirken.

Men Jonas Laulund har altid haft et forhold til Folkekirken. Han var bare aldrig blevet døbt som barn.

»Jeg følte, at der manglede noget i min tilværelse, en søjle eller et holdepunkt, og til sidst valgte jeg at blive døbt for at blive bekræftet i mit tilhørsforhold til kirken,« forklarer han:

»For mig handler det ikke om at sidde og læse Bibelen og den slags. For mig er det fantastisk at komme i et kirkerum. Det giver en indre ro og betyder meget for mig.«

Han kommer med egne ord »flere gange om måneden« i natkirke i Vor Frue Kirke i København. Det passer bedre til hans liv end de traditionelle højmesser om søndagen.

»Faktisk forstår jeg ikke rigtig, hvorfor der ikke er flere, der vælger at bruge kirken. Mange er glade for meditation og andre former for fordybelse, men på en eller anden måde er de bange for kirken. Måske fordi de føler, at det kræver for meget af dem. Det er synd, for kirken giver virkelig rum til fordybelse,« mener han.

Medlemsflugt afløst af medlemsfremgang

Med sin beslutning om at melde sig ind i Folkekirken bidrager Jonas Laulund til, at Københavns Stift efter flere års tilbagegang er begyndt at opleve en opbremsning i medlems­flugten. Ja, kirken oplever ligefrem en medlemsfremgang. Således kan stiftet prale af, at medlemstallet fra 2010-2011 steg med næsten 3.000 personer, og fra juli sidste år til juli i år er det steget med yderligere 1.780 personer. I dag er der cirka 430.000 folkekirkemedlemmer i stiftet.

Til sammenligning mistede Folkekirken i hovedstaden i perioden fra 2004-2007 16.290 medlemmer. Biskop Peter Skov-Jakobsen tillader sig derfor at være det, han kalder »beskedent optimistisk«.

»Lad os nu se,« siger han. »Men det virker, som om det moderne menneske på alle måder forsøger at finde en bredere fortolknings­ramme af tilværelsen.«

Flere mulige årsager

Der er mange mulige årsager til udviklingen i hovedstaden. Den kan hænge sammen med et aktivt og målrettet sognearbejde. Den kan også hænge sammen med, at der de senere år er kommet et halvt hundredtusinde flere borgere i København og på Frederiksberg. Eller den kan hænge sammen med, at flere børn bliver døbt.

En anden mulighed er, at flere københavnere er blevet mere bevidste om deres egen identitet og historie i en by, der byder på en lang række kulturer og muligheder. I flere områder af København er gadebilledet således præget af muslimer eller personer med anden herkomst.

Det fortæller religionssociolog Peter Lüchau, Syddansk Universitet (SDU). Men han understreger, at »det ikke er udtryk for en modreaktion«.

»Når man oplever andres religiøsitet, kan man blive mere bevidst om sin egen,« siger han.

»Vi kender det fra mange steder i verden, hvor to religioner lever side om side. Det gør de enkelte grupper stærkere i deres religiøsitet. Vi kender det også fra en grænseregion som Sønder­jylland, hvor sønderjyderne er blevet kaldt de mest danske danskere, netop fordi de lever et grænseland.«

Tallene fra København overrasker ikke Peter Lüchau.

»Vi ved, at der er mange, der opfatter sig som kristne, og vi kan se, at flere unge siden slutningen af 1990erne er begyndt at sige, at de tror på Gud,« siger han:

»Men vi står ikke over for begyndelsen på en stor vækkelsesbevægelse.«

Konfirmationer i stigning

At de unge i København tilsyneladende er begyndt at tage Folkekirken og måske også al dens væsen til sig kommer også til udtryk i antallet af konfirmander. I 2007 blev 40,7 procent af de 14-15-årige konfirmeret. Sidste år var tallet 42,8 procent. Dermed oplever stiftet for første gang i mange år, at flere unge lader sig konfirmere.

Udviklingen ændrer ikke ved, at andelen, altså ikke antallet, af københavnske folkekirkemedlemmer falder. Fra sommeren 2008 til sommeren i år fra 64,3 procent til 60,8 procent. Derfor erkender biskoppen da også, at kirken står over for store opgaver trods medlems­fremgang.

»Selvfølgelig glæder det mig, at det ser ud til, at der bliver kvitteret for det store arbejde, der bliver gjort i kirken. Og det arbejde skal fortsætte,« siger han og tilføjer, at stiftet er udfordret i et sogn som Tingbjerg med en medlemsprocent på under 25.

Peter Skov-Jakobsen hæfter sig i forbindelse med medlemsandelen i Københavns Stift ved, at undersøgelser viser, at cirka 60 procent af folkekirkemedlemmer føler sig som egentlige medlemmer af kirken: »Så det kan jo være, at der i København er et sammenfald mellem dem, der er medlem, og dem, der føler sig som medlem.«

For Jonas Laulund handler Folkekirken om mere end medlemskab. Det handler om tro.

»Jeg har en tro på, at der er en højere magt, der vogter over mig. En, jeg kan spørge til råds. Jeg er afgjort troende.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.