Der findes ikke en dansk nationalret

Danskerne har aldrig haft en samlet national madidentitet. Uanset hvilken af de otte finalemåltider, der torsdag bliver kåret til Danmarks nationalret, vil en stor del af danskerne være uenige i valget.

Det startede med 24 kandidater, der konkurrerede om at blive Danmarks nationalret. Nu er der otte tilbage i opløbet, inden vinderen skal findes.. 
Det startede med 24 kandidater, der konkurrerede om at blive Danmarks nationalret. Nu er der otte tilbage i opløbet, inden vinderen skal findes.. 

Kan du huske, hvor ekskluderet du følte dig, da knopsvanen blev valgt til Danmarks nationalfugl i 1984? Hvor krænket du var over valget af den udanske marguerit til nationalblomst i 1989, og hvor lykkelig helt ind i sjælen du blev over at se nældens takvinge blive udnævnt til nationalsommerfugl i 1991? Nej, vel.

Man skal være helt usædvanligt engageret i naturen (for marguerittens vedkommende i havekulturen) for at mønstre en følelsesmæssig reaktion på disse tidligere valg af national-det-ene og -det-andet. Men uanset hvilken af de otte mulige måltids-kandidater der torsdag bliver kåret som nationalret, vil størsteparten af os være udenfor. Og mad er tæt knyttet til identitet og følelser, så nogle af os vil formentlig blive vrede eller skuffede.

»Maden er en del af vores identitet, og der knytter sig et »vi« til identiteten. Det er omklamrende, når nogen taler om et »vi«, som man ikke føler sig en del af. At nogen skal gå ud og sige, at det her er den rigtige måde at være på. At sådan spiser man i Danmark. Det er provokerende, hvis man ikke kan genkende sig selv i det,« forklarer Lotte Holm, professor i fødevaresociologi ved Københavns Universitet.

Allerede ved udvalget af de oprindelige 24 kandidater til nationalret blev der talt om eksklusion, blandt andet af dem der ikke spiser svinekød. Vegetarer er heller ikke tilgodeset i finalerunden, selv om deres madvaner kan være en meget væsentlig del af deres identitet. Men opgaven er også grundlæggende umulig. Ingen enkelt ret kan udtrykke hele nationens identitet, siger madforskerne.

»Hvis man blev enige om en hel menu, en slags måltids-kanon, kunne det måske være dækkende for dansk madkultur. Men uanset hvilken enkelt ret man vælger, vil jeg forvente, at den udelukker et flertal af danskerne. Det nationale spiller ikke en væsentlig rolle for vores identitet i dag, og der er mange holdninger til, hvad rigtig mad og god mad er, ud fra forskellige værdisæt,« siger sociolog Katherine O’Doherty Jensen, der er lektor emeritus ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Traditionel og tilbagestående

Når danskerne bliver spurgt om, hvilken slags mad de foretrækker, vil kun 38 procent sige, at de foretrækker traditionelle retter med udgangspunkt i kødet. 29 pct. kan bedst lide »det moderne« såsom wok, pasta og sushi, mens den sidste tredjedel ikke har præferencer. De otte finalister i nationalretafstemningen kommer alle fra det traditionelle danske køkken.

»Hvis man er til finere fransk madlavning, vil man stejle over en nationalret fra det traditionelle danske køkken. I tidligere undersøgelser forbinder mange traditionel mad med noget tilbagestående. Så man tænker måske: Jeg er ikke »sådan én«, der spiser koteletter,« siger Lotte Holm.

En ægte dansk nationalret kunne være østers, som er en lokal fødevare, vi har spist siden stenalderen. Østers er ikke med i afstemingen, fordi det siden har udviklet sig til at være en niche-spise. Pastaretter er heller ikke med, fordi de er kommet til senere.

»Det er en helt speciel forståelse af danskheden, som ligger i det katalog, der er udvalgt. Man har valgt noget, der er autentisk og traditionelt for en del af befolkningen, men mad er forskellige ting for mange mennesker. Historisk har vi aldrig haft en og samme forestilling om, hvad dansk mad er, selv om en stor del har et tilhørsforhold til noget, man kunne kalde et nationalt køkken – et katalog af retter, hvor svinekød og kartofler spiller en stor rolle,« siger madhistoriker Tenna Jensen, postdoc ved Gruppen for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet.

De færreste havde et valg

Da det traditionelle danske køkken, sådan som det ses i nationalretsafstemningen, opstod, var der færre reelle muligheder for variation end i dag. De færreste havde et valg.

»Tidligere spiste langt de fleste danskere det, de havde råd til. I dag kan alle i grove træk købe den mad, de har lyst til, og det har givet en enorm mangfoldighed. Samtidig er maden med til at etablere et gruppetilhørsforhold, og for nogle grupper spiller maden en meget vigtig rolle for selvforståelsen, Så i stedet for at skabe debat om måltidet ved at reducere det til én nationalret, kunne en bedre strategi have været at brede ud, at mangfoldiggøre måltidsideen,« siger Tenna Jensen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.