»Der er ikke penge til alt«

På vagt. Kurt Bosold, der er en af stamkunderne i det danske sundhedsvæsen, har forståelse for, at man må tale om prioritering.

KOL-patient og pensioneret politimand Kurt Bosold, som her er i selskab med sygeplejerske Marie Lavesen under et af sine mange sygehusbesøg, har på sine gamle dage forståelse for, at sundhedsvæsenet må prioritere.
KOL-patient og pensioneret politimand Kurt Bosold, som her er i selskab med sygeplejerske Marie Lavesen under et af sine mange sygehusbesøg, har på sine gamle dage forståelse for, at sundhedsvæsenet må prioritere.

Kurt Bosold, 74, er stamkunde i det danske sundhedsvæsen. Sidste år løb han ind i ti lungebetændelser og var indlagt to gange med alvorlige gener efter den KOL-lidelse, der har plaget ham i en årrække. Dermed er han nu oppe på 12 indlæggelser siden 2010.

Derfor har han altid været på vagt, når politikere, læger, sundhedsøkonomer og andre begynder at tale om behovet for prioritering i sundhedsvæsenet. Det betyder, at nogle patienter skal have en ringere behandling, og det kan godt blive mig, har han tænkt.

Men på det seneste har han ændret mening.

»Der er jo ikke uanede muligheder og penge nok til alt, hvad man har lyst til. Derfor er det meget gavnligt, at man begynder at diskutere problemerne og se på, hvor man får mest for pengene,« siger den pensionerede politimand fra Fredensborg.

Kurt Bosold er således positiv over for udspillet fra Danske Patienter og De Lægevidenskabelige Selskaber, der foreslår at etablere et nationalt behandlingsråd og et videnscenter for at sikre en strammere og klogere styring af udgifterne til nye, dyre lægemidler på sygehusene.

Et udspil, som kommer, efter at også sundhedsminister Sophie Løhde (V) har været ude og signalere, at, at der ikke skal indføres ny medicin for enhver pris.

Virker fornuftigt

»Selvfølgelig er det hul i hovedet at bruge mange penge på en behandling, der ikke fører til noget. Men man åbner også for, at man kan få en meget dyr behandling, hvis der ser ud til at være en god virkning. Det virker også fornuftigt, at man ønsker at slå de mange forskellige instanser, der i dag er på området, sammen,« siger Kurt Bosold.

Altovervejende er han tilfreds med det danske sundhedsvæsen, som, han mener, yder en omhyggelig og grundig behandling. Men der er også steder, hvor det halter, og han har på egen krop oplevet, hvordan der allerede nu prioriteres i det danske sundhedsvæsen.

Han har f.eks. selv prøvet at blive placeret i en seng ude på gangen på afdelinger med massiv overbelægning, og han har også mærket til, hvordan genoptræning af KOL-patienter ikke står lige højt på dagsordenen i alle kommuner.

»Det er ikke lige godt det hele. Men vi er nødt til at gøre noget for at dæmpe udgifterne, og dér er det godt, at vi herhjemme arbejder hen mod en mere fleksibel tilgang end i England og Norge, hvor man har ret stive regler og helt faste beløbsgrænser for, hvornår man skal sige nej til nye behandlinger,« siger Kurt Bosold.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.