18. februar 2012, 11:58 – opdateret 18. februar 2012, 12:06

Topforhandlerne fra Dansk Industri og 3F mødes i dag over middag, hvor de vil forsøge at opnå det endelige resultat på nye overenskomster for 10.000 chauffører, havne- og lagerarbejdere.

Der er lagt op til nogle vanskelige forhandlinger, vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

- Det her handler om en lønkamp. Den helt afgørende faktor er, hvor meget det skal koste, altså hvor meget lønnen skal stige. Det er det, man kommer til at slås om, og det bliver svært, siger Flemming Ibsen.

Sikring af reallønnen

Da transportområdet er et såkaldt normallønsområde, falder pengene ved det centrale forhandlingsbord. Lønmodtagerne kan ikke gå ud og forhandle løn midt i overenskomstperioden, som man kan på industriens område. Det vil derfor primært være lønvilkårene, man skal forhandle om, da de penge, lønmodtagerne forhandler sig frem til, er dem, de skal leve af de næste to år.

- Da vi har en inflation på omkring 2,5 procent, vil fagbevægelsen gå efter at sikre reallønnen. Det er klart, at det en bunden opgave for den. Hvis du i gennemsnit har en timeløn på 160 kroner, skal man gå efter en stigning på omkring 3,75 procent for at sikre reallønnen, forklarer Flemming Ibsen.

Ifølge TV2s finansredaktør, Ole Krohn, er parterne nået så langt, at aftalen kan falde på plads allerede i dag eller i morgen. Han vurderer, at den blandt andet indeholder en lønstigning på 1,5 procent om året.

Men det er ifølge Flemming Ibsen langt fra nok.

- Holder de 1,5 procent stik, må det siges at være et indbygget reallønsfald. Accepterer man det, accepterer man et reallønsfald, siger han.

Jobsikring tæller også

Spørgsmålet er så bare, om de 50.000 lønmodtagere på transportområdet er villige til at acceptere det.

- Man går selvfølgelig efter at sikre reallønnen, men der er jo også en anden målsætning: At sikre jobbene. Så er man mere job- og beskæftigelsesorienteret, kan man måske godt være tilbøjelig til at acceptere et reallønsfald, vurderer Flemming Ibsen.

Han påpeger dog, at man under sådanne forhandlinger også går efter andre ting, såsom bedre uddannelse til ledige og beskæftigede.

- Der er jo mange ufaglærte på det område, og mange af dem kunne nok have lyst til at blive faglærte. Og hvis man ikke får den lønstigning, man går efter, kan man jo blive kompenseret ved noget andet, siger han.

Yderligere nævner Flemming Ibsen længere opsigelsesvarsler, som giver større tryghed i ansættelsen og bedre godtgørelser under opsigelsen.

- Og så er der stadigvæk social dumping, som man kan få mulighed for bedre at bekæmpe. Det betyder meget på det område, fortæller han.

Resultatet lægger linjen for andre

Ligeledes kan man få nogle goder for seniorer, som man fik på industriforliget, påpeger Flemming Ibsen.

- Her fik ældre over 60 år for eksempel den mulighed at bytte pensionsindbetalinger ud med fridage.

Flemming Ibsen tror på, at forhandlingsparterne vil opnå et resultat inden for kort tid, eftersom man har forhandlet sideløbende med forhandlingerne i industrien og derfor er godt forberedt.

Et resultat vil desuden lægge linjen for de overenskomster, som i alt 150.000 eksportchauffører, slagteriarbejdere, flytte- og rengøringsfolk skal have fornyet.